Læsetid: 10 min.

En alternativ verden

Engang blev man hånet af sin læge, hvis man tilstod at have prøvet alternativ behandling. Den tid er ved at være forbi. Med et langt sejt træk er befolkningen godt i gang med at tvinge et nyt sundhedsparadigme igennem. Over- alt i sundhedsvæsenet må man nu forholde sig til alternativ behandling, og på medicinstudierne er der tilbud om undervisning på vej
11. november 2006

A.B. Zoneterapi - akupunktur - healing, står der på skiltet uden for Frederikssundsvej 209A i Brønshøj. Indenfor i de beskedne kælderlokaler dufter det sødt af blomster fra æteriske massageolier. På en reol står to store lyserøde krystaller ved siden af stearinlys, Angel Cards, vitaminer, cremer og religiøse figurer af ler. Alt sammen noget, man kan købe, lige som man også kan købe cd'en med afspændingsmusik, der kører i baggrunden.

Ejeren Marianne Rosenqvist er godkendt af sundhedsstyrelsen som registreret alternativ behandler i zoneterapi og akupunktur, men har også healing, personlig meditation og genkaldelsesterapi på palletten. Og det er attraktive varer på et marked, som de senere år har vokset sig større og større.

I 2003 opsøgte hver femte voksne dansker en alternativ behandler, og dobbelt så mange, cirka 40 procent, har på et eller andet tidspunkt i deres liv brugt alternativ behandling, viser de seneste officielle tal.

Birgit Kristensen på 52 år er en af dem, der tæller med i statistikken. Hun har kræft og må i kemoterapi en gang hver tredje uge. Men lige før og lige efter hver behandling kigger hun forbi Marianne Rosenqvist i kælderen på Frederikssundsvej for at begrænse bivirkninger fra kemoterapien med akupunktur.

"Akupunkturen fjerner de værste gener, så jeg ikke har så meget kvalme og ikke er så svimmel," fortæller Birgit Kristensen, mens hun ligger på briksen i baglokalet med små tynde nåle stikkende ud fra kroppen.

En enkelt er placeret midt på hendes hårløse hoved. Hun fortsætter:

"Det er ikke troen, der flytter bjerge, det virker virkelig. Da Marianne havde ferie, måtte jeg for eksempel undvære akupunkturen, og dengang fik jeg det virkelig dårligt," siger hun.

Det er kun et fåtal af de mennesker, der opsøger alternative behandlingsformer, som samtidig vender det etablerede sundhedssystem ryggen. Langt de fleste gør som Birgit Kristensen og bruger det alternative som et supplement til de offentlige sundhedstilbud. Blandt andet fordi lægevidenskaben endnu ikke har svar på, hvordan man helbreder og smertelindrer en række kroniske og alvorlige sygdomme. Men også fordi vi i almindelighed stiller større krav til de ydelser, sundhedssektoren skal kunne levere, fortæller sociolog ved Københavns Universitet Inge Kryger Pedersen.

"Læger i det etablerede sundhedssystem har en tendens til at fokusere mere på sygdommen end på patienten. Men folk har brug for en helhedsforståelse, og den finder de mere af i det alternative, fordi behandlerne her har bedre tid og spørger mere ind til de ting, der ligger uden om selve det symptom, patienter kommer med," siger hun.

Birgit Kristensen gør dog klart, at hun ikke ligger på briksen på Frederikssundsvej uden lægernes velsignelse.

"Jeg spurgte lægerne og sygeplejerskerne på Rigshospitalet til råds, inden jeg gik i gang, og de syntes allesammen, at det var en god idé," fortæller Birgit Kristensen. Marianne Rosenqvist supplerer:

"Da jeg startede min klinik i 1995, turde folk ikke fortælle deres egen læge, at de gik til akupunktur eller zoneterapi. De var bange for at blive hånet. Sådan er det heldigvis ikke i dag, selv om man af og til stadig hører nogle af de samme historier," siger hun.

Slut med berøringsangst

De argeste kritikere af alternativ behandling er nemlig ved at komme i mindretal i det etablerede sundhedssystem. Helle Johannessen er antropolog og lektor ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet og har igennem mange år forsket i alternativ behandling. Ifølge hende er lægernes holdning langsomt ved at bløde op over for en række former for alternativ behandling:

"Man griner ikke så meget, som man har gjort," siger Helle Johannessen: "For eksempel har jeg flere gange de senere år været inviteret til at holde foredrag om alternativ behandling på speciallægeuddannelser eller til staff meetings på hospitaler. Det er noget nyt," siger Helle Johannessen.

Også i lægeforeningen begynder berøringsangsten over for det alternative at tage af. Foreningen vedtog sidste år et politikpapir, der opfordrer læger til at være mere imødekommende over for patienter, der ønsker at tale om alternativ behandling.

Lægen bør møde patienten med et åbent sind, både når fru Jensen kommer forbi med sine krystaller, og når hr. Jørgensen har taget hajbrusk med. Også selv om der mangler videnskabelige beviser for at det skulle virke, forklarer næstformand i lægeforeningen Hans Buhl:

"Hvis man ikke er åben og villig til at snakke med patienterne om, hvad de tager, så fortæller de det slet ikke, og det kan i nogle tilfælde være farligt," siger Hans Buhl med henvisning til en række tilfælde, hvor naturmedicin har ophævet virkningen af den traditionelle medicin, som patienterne havde fået på recept.

- Men hvordan kan I som lægeforening opfordre jeres medlemmer til at være åbne over for noget, der ikke er dokumentation for?

"Med åben mener vi, at de skal være indstillet på, at det er noget patienterne kan efterspørge, og derfor skal være rede til at tale om. Det er ikke det samme, som at man skal anbefale det. Jeg mener, at hvis en læge anbefaler alternativ behandling, som man ikke har en gnist af dokumentation for virker, så er det i strid med lægeloven."

- Så der er grænser for, hvor åben man skal være?

"Man skal være åben over for virkeligheden, men virkeligheden er også, at der ikke er dokumentation for meget af det, der florerer på markedet," siger Hans Buhl.

Ifølge Helle Johannessen er det største problem som regel, at de praktiserende læger ikke ved nok om de behandlinger, som patienterne taler om, og derfor ikke er i stand til at vejlede og rådgive på et kvalificeret grundlag.

"Lægerne oplever et stigende pres fra patienter, som gerne vil snakke med dem om det alternative. De har hørt om et eller andet behandlingstilbud eller præparat og vil gerne have lægens vurdering af det. Men lægerne føler sig sjældent klædt på til at kunne tage den diskussion med patienten," siger Helle Johannessen.

Netop derfor er man på Syddansk Universitet nu ved at planlægge et valgfag for medicinstuderende, der skal orientere bredt om forskellige former for alternativ behandling. Faget vil efter planen være tilgængeligt allerede i 2007 og forme sig som et kursusforløb over et modul.

"Formålet er at klæde de kommende læger på til de konfrontationer, de vil få med patienterne, når de kommer ud i den virkelige verden. Så de rent faktisk ved noget om, hvilke forskellige typer af alternative behandlinger, som er på markedet, hvordan de fungerer, og hvad effekten af dem er," siger Helle Johannessen.

Også på Københavns Universitet kæmper medicinstuderende under navnet Gruppen for Integreret Medicin (GIM) for at få undervisning om alternativ behandling. Det er der ikke noget af nu, fortæller gruppens formand Nicolai Damgaard-Mørch.

"Der kommer kun nogle sure bemærkninger ud af sidebenene fra nogle af forelæserne uden at vi får noget modspil til det - og det synes vi simpelthen ikke er videnskabeligt forsvarligt," siger Damgaard-Mørch.

På det medicinske studenterrådsmøde forrige torsdag blev det enstemmigt vedtaget, at studenterrådet officielt skal arbejde for at få undervisning i alternative behandlingsmetoder.

$SUBT_ON$Lavstatus

Hvis lægerne skal kunne rådgive bedre, er det imidlertid ikke nok med undervisning for medicinstuderende. Der skal samtidig genereres mere viden i form af forskning, og det er der heller ikke for meget af, mener Helle Johannessen fra Syddansk Universitet.

"Området har stadig lavstatus i Danmark. Det er meget svært at få yngre læger til at lave forskning inde for det her felt, for et forskningsprojekt i alternativ behandling er ikke lige det, der åbner dørene til spændende karrieremuligheder i fremtiden," siger Helle Johannesen.

Der bruges årligt 575 kroner pr. patient til forskning i etablerede behandlingsformer, men kun 1,13 kroner pr. patient til forskning i alternativ behandling. Det er en skæv fordeling, mener mange, men ifølge formand for Videnscenter for Alternativ Behandling, Dr. med. professor Jens Christian Djurhuus er der en naturlig forklaring:

"Hvis der var en pæn pengestrøm til sundhedsforskning i det hele taget så ville der også en pæn strøm til forskning i alternativ behandling. Men når der nu slet ikke er nogen strøm, men bare nogle dråber, så vil de dråber blive anvendt på det absolut mest vitale for dansk sundhedsvidenskabelig forskning - og det er det, der sker," siger han.

Ikke desto mindre er Danmark så småt ved at bevæge sig ind på det kontroversielle terræn. Gennem en ekstraordinær særbevilling på 10 mio. kroner har Folketinget nemlig skabt mulighed for, at også danske forskere kan begynde at besvare nogle af de mange spørgsmål, som alternativ behandling rejser.

Den psykologiske faktor

Sociolog ved Københavns Universitet Inge Kryger Pedersen er projektleder på et af de tværvidenskabelige forskningsprojekter, som er oprettet med de ny penge. Hendes hold skal blandt andet undersøge oplevelser og virkninger ved en række alternative behandlingsformer. Undersøgelsens resultater er endnu ikke klar, men som sociolog har Inge Kryger Pedersen alligevel en række bud på, hvorfor flere og flere benytter sig af alternative behandlingsmetoder.

For det første er patienter langt mere forbrugerorienterede i dag end tidligere, mener hun. Mange er meget velinformerede og ikke bange for at udfordre eller betvivle lægevidenskabelige sandheder. Dertil kommer, at befolkningen generelt er blevet mere opmærksom på, at der kan være flere årsager til den samme sygdom:

"Hvis man for eksempel får brystkræft, så ved man godt, at det både kan skyldes noget arveligt, noget miljømæssigt og noget livsstilsbetinget. Og hvis der er forskellige grunde, så er der måske også en vis ræson i at bruge forskellige behandlingsmetoder," siger Inge Kryger Pedersen.

Endelig er der den psykologiske faktor: "For nogle kan det alternative fungere som en form for selvrealisering. Man går så at sige lidt på opdagelse i det alternative og prøver nogle grænser af i forhold til at forme sig selv, sin krop og sin bevidsthed. For andre vokser idéen om det alternative frem i forbindelse med et alvorligt sygdomsforløb, hvor fornemmelsen af at have gjort alt og prøvet alt kan være psykologisk meget vigtig," siger Inge Kryger Pedersen.

$SUBT_ON$Ikke nok på hylderne

Det sidste kan Erik Rasmussen, stifter af Huset Mandag Morgen, tale med om. For knap otte år siden opdagede han en stor knude på halsen under sin morgenbarbering. Få dage efter fik han konstateret kræft i fjerde stadium. Meddelelsen kastede ham ud i en række forsøg med forskellige former for alternativ behandling, heriblandt massage, kosttilskud, akupunktur og healing.

"Når du er dødssyg, kan du ikke tillade sig den luksus kun at vælge det, som har en beviselig effekt. For hvis du kun har en overlevelsesprocent på 20 procent, som jeg havde, hvem skal så skaffe de 80?," spørger Erik Rasmussen.

Hans eget svar er, at det skal patienten selv, for navnlig i den første fase af et alvorligt sygdomsforløb er der ikke tilstrækkeligt med tilbud fra det offentlige sygehusvæsen, mener han.

"Så hvis nogle læger ikke kan forstå, hvorfor man supplerer med komplementære behandlinger, så kan man kun stille modspørgsmålet: 'Hvem sendte os derhen?' Svaret er, at det gjorde de selv. For på det tidspunkt, hvor vi havde brug for at opbygge os selv psykisk og fysisk, var der ikke noget på deres hylder," siger Erik Rasmussen.

Tilbage i kælderlokalet på Frederikssundsvej er Marianne Rosenqvist ved at lægge sidste hånd på endnu en klient. Det er Ina Olsen, hun er 69 år gammel og har igennem de sidste to år modtaget behandling med zoneterapi og akupunktur mod smerter i knæet. Efter en cykelulykke for nogle år siden gennemgik hun flere operationer og endte til sidst med at få et helt nyt knæ.

Hun har stadig smerter, men behandlingerne hos Marianne Rosenqvist gør, at hun næsten ikke behøver at tage smertestillende medicin længere, fortæller hun. Og det er et stort plus, mener Ina, som ikke er meget for at fylde unaturlige stoffer i sin krop:

"Hvad der gavner det ene, skader det andet," som hun siger.

Desuden kan pillerne ikke give hende den velvære, hun også får ud af et besøg hos Marianne Rosenqvist hver 6. uge.

"Jeg kan altid mærke det dagen efter at jeg har været hos Marianne. Humøret stiger et par grader og jeg har det godt med mig selv," siger Ina Olsen, som fortæller, at de fleste i hendes omgangskreds har fuld forståelse for at hun benytter sig af alternativ behandling, selv om der stadig er enkelte skeptikere i blandt. Ikke mindst hendes egen søn og svigersøn:

"De tror ikke på sådan noget - slet ikke. 'Du havde nok haft det godt alligevel', siger de. Men så siger jeg: 'Nej, det havde jeg ikke'. Og det er jo, fordi jeg tror på det," siger Ina og gør klar til at rejse sig fra briksen, da hun pludselig får øje på noget.

"Hov, du har glemt en nål!," udbryder hun og peger ned på indersiden af sit eget lår.

Marianne: "Skulle du ikke have den med hjem?"

Ina: "Nej, det skal jeg i hvert fald ikke."

Marianne: "Jeg driller bare."

Ina: "Det ved jeg godt."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu