Læsetid: 5 min.

Alternative boligformer i Sydhavnen

Sydhavnen er domineret af gamle arbejder-lejligheder, men har også flere skæve boligformer end nogen anden bydel i København. Oftest er de opstået som selvbyggerier og tilflugtssteder for de marginaliserede, og selv om det alternative efterhånden er blevet mondænt, er der stadig steder, hvor danskere bor i noget, der ligner en anden verden. Information har besøgt Lorterenden
1. juni 2005

Rustramte husbåde og tyske betonpramme fra krigen. Helårsbeboede havebyer anlagt på gamle lossepladser. Et væld af typiske kolonihaver til at supplere bylivet i de små lejligheder. Og klondike-byggeri i sin reneste og mest primitive form i 'Lorterenden.' De skæve boligformer i Sydhavnen har rødder helt tilbage til begyndelsen af forrige århundrede, og hvor mange af dem er blevet markant opgraderet gennem tiden, og nu er langt fra fordums fattigdomsstatus, så er der stadig noget vildt og anti-konformt over dem. Her bosætter sig i dag både de mennesker, der ikke har råd til andet, men i endnu højere grad mennesker, der vil noget andet end en traditionel villa eller lejlighed, og også har andre behov.

For både de helårsbeboede haveforeninger, og Sydhavns husbådekoloni, der efter tvangsflytning fra Kalvebod Brygge i dag ligger i Slusehavnen, gælder det, at man indtil for få år siden kunne få en bolig her for meget lave priser. I takt med, at boligmarkedet i København er eksploderet, og det er blevet 'in' at bo alternativt, så udgør priserne nu en stor barriere for de oprindelige beboere - der oftest valgte områderne af nød.

"En af grundene, til at vi fastholder vores kunstigt lave priser, er jo, at vi sætter pris på mangfoldigheden, der altid har været foreningens grundlag, og uden et prisloft ville flere af vores beboere ikke have råd til at være her. Derfor skal det stadig være muligt, at overtage en grund her for 'nul kroner plus nedrivning'," siger Inga Jensen, der er aktiv i bestyrelsen for Haveforeningen Frederikshøj, og fortæller, at der blandt mange idylliske små huse stadig også er grunde, hvor mindrebemidlede beboere blot har opstillet en trailer eller campingvogn.

Lovliggørelse

Men Frederikshøj er en undtagelse. Både haveforeningerne og husbådene er i færd med at blive 'lovliggjort, hvilket betyder, at de skal efterleve almindelige sikkerhedskrav, og betale reelle markedspriser, hvilket aldrig tidligere har været tilfældet. Lovliggørelsen betyder formentlig, at den funktion, som områderne har haft som social ventil, vil forsvinde over en årrække.

"På godt og ondt vil prisudviklingen og mondæniseringen af de skæve beboelsesområder ganske givet betyde, at det bliver velstillede mennesker, der flytter ind i fremtiden. Det er der for så vidt intet forkert eller mærkeligt i, når man tænker på, hvor meget charme og originalitet, der er i områderne. Men når man har beskæftiget sig med de oprindelige beboere i mange år, så er det trist at konstatere, at det åndehul, de har haft, kommer til at forsvinde," siger Per Lorang Sørensen, der arbejder for Projekt Udenfor og i mere end 20 år har beskæftiget sig med socialt udsatte og atypiske boligområder.

"Der er for eksempel jo stor interesse for at få mange flere husbåde i Københavns havn, men det bliver helt anderledes fashionable udgaver af slagsen. Det er der ingen tvivl om, og Københavns Havn vil ikke tillade, at områder udvikler sig på samme autonome facon, som hele husbåde-fænomenet startede. Det kan man på sin vis godt forstå, men man kan også begræde det," siger Per Lorang Sørensen.

Lorterenden
Et åndehul der stadig eksisterer i næsten fuldkommen ureguleret form er det såkaldte 'Lorterenden'. Det ligger ud mod naturområdet Tippen ved Kalvebod Strand i forlængelse af den store kolonihaveforening 'Musikbyen'. De cirka 30 beboelser, hvor folk opholder sig på helårsplan, ligger generelt i den ende af boligskalalen de færreste kunne forestille sig at leve i.

Der er containere, campingvogne, en gammel cirkusvogn fra Benneweis og huse banket op af træ, blik og hvad der ellers har været forhåndenværende. Enkelte ligner decideret slum, som man forventer at finde det i et tredjeverdensland, mens andre er væsentlig mere pyntelige; oftest beliggende i direkte forlængelse af Lorterenden, den stribe beboerne med selvironi kalder 'Guldkysten'.

Der er ingen, der har formel tilladelse til at bo på de kommunale grunde, men ikke desto mindre bliver jordstykkerne handlet internt, der er mange sommerresidenser, og posten bringer den check fra kommunen, der for langt de fleste beboere dækker til dagen og vejen. Der er mange af folkene fra Lorterenden, der i det offentlige system klassificeres som havende psykiske problemer; der er stofmisbrugere, folk med hjemløsebaggrund, og flere har længere fængselsdomme bag sig. Men trods de meget spartanske forhold og den brogede beboersammensætning, så er beboerne meget glade for Lorterenden, mens de til gengæd ikke er meget for at optræde med navn og billede i avisen.

"Her kan man gøre som man vil. Der er ikke nogen til at bestemme over én, og man kan opholde sig ude i det fri sammen med andre i stedet for at være spærret inde i en lille lejlighed inde i byen. Vi skal alle sammen være her, og der er ikke nogen, der kæfter op over, at man får sig et par øl eller ryger lidt sjov tobak," siger en mand, der har boet i Lorterenden i sidste fire år, og ser ud til at være omkring de 30.

Positivt for samfundet
- Kommunen siger ,der er flere af beboerne her, der har psykiske problemer - hvordan klarer I det uden kommunen?

"Det kan da godt være, at der er nogen, der er lidt bims engang imellem, men jeg tror de ville være meget værre, hvis de ikke kunne bo herude, og kommunen fik fingrene i dem! Jeg lavede noget lort i mine unge dage og sad inde nogle år, og jeg kan sgu' ikke holde ud at føle mig låst inde i en lille lejlighed," fortæller en mand omkring de 40.

Københavns Kommune har ingen planer om at ændre politikken over for beboerne i Lortenrenden, som derfor kan se frem til at fortsætte med at bo i en juridisk gråzone, hvor deres vej ikke er afbilledet på noget almindeligt kort over København. Og det er godt det samme, mener Roger Ripley, der gennem 30 år har arbejdet inden for psykiatrien, og i mange år har beskæftiget sig med folk fra Lorterenden:

"Mange af beboerne i Lorterenden har det bedre, end de ville få det med traditionel hjælp fra systemet. De reagerer ofte positivt, når de bliver ladt i fred, og tager mere ansvar for sig selv og andre, som del af det kollektiv de bliver en del af. Det er bestemt ikke et uproblematisk område, og i forbindelse med deres interne selvjustits foregår der ting, som man ikke vil kunne acceptere ude i det 'normale' samfund, men jeg mener helt ærligt, at det er positivt for disse mennesker, at de har denne mulighed. Og også for samfundet som sådan," siger Roger Ripley.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu