Læsetid: 3 min.

Nogle vil altid føle sig krænkede

Men det er mindre billedforbuddet end forhånelsen af profeten Muhammed, der ligger bag den mellemøstlige vrede, vurderer forskere
1. februar 2006

Det islamiske billedforbud er ikke særligt relevant i forbindelse med den furore, Jyllands-Postens Muhammedtegninger har vakt i Mellemøsten. Det mener flere forskere i islam.

Dr. phil. Jakob Skovgaard-Petersen, lektor ved Det Dansk-Egyptiske Dialog Institut i Cairo, peger således på, at det er et andet tema i islamisk jura, der er på spil, nemlig spørgsmålet om forhånelse af profeten.

Begrundelserne for det islamiske billedforbud er nemlig flere, forklarer Skovgaard-Petersen. Et tema går ud på, at man ikke må eftergøre Guds skaberkraft og derfor ikke bringe billeder overhovedet af mennesker eller dyr. Et andet aspekt er det, man også kender fra Jødedommen, at man ikke må gøre billeder af Gud, og at billedstøtter er en form for afguderi.

"At dyrke flere guder er den klassiske synd i såvel Islam som Jødedom."

Ingen profeter

Begrundelserne for ikke at lave statuer eller billeder af Muhammed har varieret, men et af forbuddene bunder i mistroen mod statuer, fordi de kan blive til afgudsbilleder. Inden for sunni-traditionen har man dog ikke gjort billeder overhovedet.

Men fra 1800-tallet begyndte der at komme eksempelvis moderne maleri, fotos og dertil et voksende behov for at afbilde levende væsener, for eksempel til anatomiske lærebøger. I dag er billeder ganske almindelige, men samtidig er der med denne udvikling opstået en tendens til, at forbuddet har koncentreret sig om billeder af profeter i det hele taget, herunder Muhammed, fortæller Skovgaard-Petersen.

Han fortæller også, at den berømteste film om Muhammed, Budskabet, skabt for saudiske penge, fremstiller profeten fra subjektive synsvinkler, uden at bringe billeder af ham. Budskabets syriske instruktør, Mustafa Al-Aqqad blev ironisk nok dræbt af fundamentalister, da de for et par måneder siden terrorbombede et luksushotel i Jordan.

Situationen udnyttes

Årsagerne til opstandelsen finder Jakob Skovgaard-Petersen - for Danmarks vedkommende - i underliggende konflikter i det danske samfund, men det er ikke i et tilsvarende omfang tilfældet i Egypten, vurderer han. Her er der snarere tale om, at oppositionelle sheik'er og skribenter har fisket i rørt vande, efter at man fra officielt hold havde forsøgt at lægge sagen død ved blandt andet at oversætte statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale til arabisk.

Man kunne under alle omstændigheder være sikker på, der var nogle muslimer, som ville føle sig krænket, mener religionshistoriker, lektor Tim Jensen. Han peger ligesom Jakob Skovgaard-Petersen på, at praksis har vekslet inden for islams forskellige traditioner og til forskellige tider. Netop derfor er der altid nogen, der vil kunne påberåbe sig religiøse argumenter.

"Det havde selvfølgelig været bedre, hvis Muhammed var blevet fremstillet som smuk og skøn, men det er ikke nødvendigt at putte en bombe i turbanen på ham for, at nogen skal føle sig krænket. Selv om det jo ikke gør det bedre," siger han.

"Nogle vil oprigtigt føle sig krænkede, andre vil spille krænkede, og atter andre vil gøre, hvad de kan, for at udnytte situationen," mener han.

At debatten allerede var i gang, rejst af Kåre Bluitgen, der hævdede ikke at kunne finde tegnere til sin Muhammed-bog, har ikke gjort situationen bedre, vurderer Tim Jensen.

Han undrer sig over, at nogle danskere kan blive krænkede over palæstinensernes afbrænding af Dannebrog og samtidig vise sig ude af stand til at forstå muslimers krænkede følelser.

"Det er de samme identitetsskabende og konfliktskabende mekanismer, der er på spil begge steder," konkluderer han.

Også religionshistoriker, ph.d.-stipentiat Karen-Lise Johansen Karman, Aarhus Universitet, tvivler på, at billedforbuddet spiller nogen særlig rolle i den aktuelle forbindelse. Hvis kritikken fra islamisk hold bundede i såkaldt ikonoklastiske stridigheder, burde Islamisk Trossamfund og andre muslimer jo ikke kopiere tegningerne, have dem med på rundrejse og sidde og kigge på dem, men derimod destruere dem på samme måde som Salman Rushdies De Sataniske Vers i sin tid blev brændt på bålet, påpeger hun. Til gengæld vurderer også hun, at tegningerne fra Islamisk Trossamfunds side er blevet brugt til at iværksætte en reaktion på behandlingen af muslimer i det danske samfund.

Hvor er Indonesien?

At protesterne i den grad har fænget uden for Danmark forklarer Karen-Lise Johansen Karman med indenrigspolitiske spørgsmål i Mellemøsten samt med det forhold, at der her er en sag, hvor man i Mellemøsten kan give igen på den måde, hvorpå Vesten i årtier har domineret netop de mellemøstlige lande. Og Danmark repræsenterer i den forbindelse Vesten, siger Karen-Lise Johansen Karman.

"Indtil videre har protesterne jo stort set været et mellemøstligt fænomen, hvorimod man ikke har hørt noget fra Indonesien, verdens største muslimske land," påpeger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her