Læsetid: 3 min.

Der er altid et valg

2. maj 2005

Tak til Kjeld Koplev for kommentaren til min kronik: "Brev fra en dødsdømt" den 27, april. Den giver anledning til følgende replik.

Tortur udøves af bødler, og vil man prøve at bekæmpe tortur, må man forsøge at sætte sig ind i de processer, der skaber en bøddel. Selvfølgelig ud fra et håb om at kunne påvirke sådanne processer.

Der skal være passende omstændigheder. Kan vi så alle blive bødler under sådanne passende omstændigheder?

Dette spørgsmål er svært at besvare. Men man kan prøve at nærme sig et svar ad flere veje. Man kan analysere personligheden hos mennesker, der rent faktisk har været bødler.

Dette har været muligt i en dansk 'setting' i forbindelse med retsopgøret efter besættelsen, der indebar grundige psykologiske undersøgelser af bødlerne, hvilket var min kroniks ærinde.

Disse mennesker meldte sig selv frivilligt til tjeneste hos Gestapo. Der blev foretaget test af næsten 200 af de værste bødler. Der var ingen af disse, der faldt inden for testens begreb af en 'normal personlighed'.

Resultaterne kunne sammenfattes på nogenlunde samme måde, som skildret i kronikken vedrørende Lorenzen-banden, og skal derfor ikke gentages.

Dette beviser dog i sig selv ikke, at kun personer med unormale personlighedstyper kan blive bødler.

Det er også klart, at disse mennesker, der rent faktisk blev bødler, formentlig havde levet et nogenlunde normalt liv under andre mere normale omstændigheder, måske med tilbøjeligheder i retning af mobning og lignende eller som medlemmer af rockergrupper.

Man kan også analysere, hvad normale mennesker vælger, når de bliver stillet over for at påtage sig bøddelarbejde, under omstændigheder, der kan betegnes som 'det umulige valg': "Hvis du ikke gør det, så gør vi sådan og sådan ved dit barn".

Dette er en situation, vi har mødt på Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. I denne situation vil mange 'normale' give efter, og det er svært at have en mening herom.

Nogle siger fra

Ikke desto mindre vælger nogen alligevel at sige fra.

Under mit arbejde med projektet "Tysk tortur af danske modstandsfolk under Besættelsen med en 60 års opfølgning af de psykiske langtidsfølger hos børn og børnebørn" har jeg stødt på sådanne eksempler, hvor modstandsfolk fik tilbudt deres frihed, eget eller nære pårørendes liv ved at slutte sig til tyskerne eller røbe kammerater, men sagde nej med tilhørende omkostninger.

Kan normale mennesker, der ikke står over for 'det umulige valg', hvis omstændighederne er til stede, finde på at melde sig frivilligt som bødler, eventuelt ud fra et magtbegær eller gruppepres? Nogle kan formentlig. Spørgsmålet er, hvor normale de så også er.

Kan mennesker, der ikke har meldt sig med henblik på at optræde som bødler, hvis de befinder sig under omstændigheder, der åbner mulighed for magtudøvelse, udvikle sig til bødler?

Ja, mange kan. Også uden at de tidligere har vist sådanne tendenser.

Det er dystre erfaringer, der oprulles fra den norske nære fortid. De minder om erfaringerne fra Milgrams psykologiske eksperimenter fra 1961 om lydighed over for autoriteter, og Philip Zimbardos fængselsforsøg i 1971.

Men muligheden for at sige fra er altid til stede. Den blev benyttet af nogle af 'lærerne' i Milgrams eksperiment undervejs i forsøget, men ikke af 'fangevogterne' i Zimbardos eksperiment.

Hvad man vælger, er op til den enkeltes selvransagelse. Opfattelsen af at alle kan blive bødler, eller at der bor en bøddel i os alle, må ikke fordunkle det faktum, at der altid er et valg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her