Læsetid: 8 min.

Amazonas-regnskoven kvæles af sojabønner

Mens Europa svælger sig i den populære soja-bønne bliver verdens største regnskov ryddet med voldsom hast for at gøre plads til de ulovlige marker
3. august 2006

Ødelæggelserne er tydeligvis menneskeskabte. Hundredevis af tønder land i form af skarpt afgrænsede firkanter er blevet brændt væk fra Amazonas regnskov. Ulovlige, tynde røde grusveje skærer sig igennem regnskovens mørkegrønne trætoppe og forbinder de enorme ryddede områder. Set fra oven danner denne frygtelige symmetri frontlinjerne i en invasion, som føres an af den ydmyge soyabønne. Den har vist sig at udgøre den største trussel mod verdens vigtigste regnskov.

Nede på jorden finder man et ødeland, hvor der tidligere levede et frodigt økosystem med mindst 300 forskellige træsorter per hektar. Døde rødder og tørt græs knaser under ens fødder, og vinden kaster den uddøde jordbunds støv rundt i luften. Efter tre timers kørsel fra byen Santarem i staten Para, langs grusveje flankeret af skovhuggere, der arbejder ulovligt, ankommer man til en kæmpemæssig monokultur inde i Tapajos National Park. Sojamarker dækket af de tørre, brune bælge strækker sig i alle retninger.

Amazonas bassin er hjemsted for en tiendedel af verdens pattedyr og 15 procent af landjordens plantearter. Det indeholder over halvdelen af klodens rene vand, og de enorme skovområder, der fungerer som verdens største kulstofbeholder, er med til at holde et afgørende øje med drivhuseffekten.

Dette er fader Edilberto Senas sogn. Områdets energiske præst har vist sig som en af de skarpeste kritikere af landtyve, skovhuggere, farmejere og multinationale landbrugsvirksomheder, der maser sig længere og længere ind i regnskoven.

Verdens største eksportør

Brasilien har overhalet USA som verdens største soja-eksportør.

Den energirige bønne er blevet et værdifuldt led i kæden af bearbejdede fødevarer, og 80 procent af produktionen på verdensplan bliver brugt som dyrefoder. Brasilianske sojabønner er med til at tilfredsstille Europas behov for billigt kød og har overhalet skovhuggere og kvægdrivere på listen over regnskovens værste fjender.

For tre år siden åbnede landbrugsmastodonten Cargill - verdens største privatejede virksomhed - en udskibningshavn i Santarem. Fader Edilberto er gået i åben krig med det multinationale selskab fra Minnesota, som han mener repræsenterer den allermest griske side af kapitalisme.

"Vi er små, og vi kæmper mod multinationale selskaber som Cargill. Folk, der bruger soja som handelsvare."

Fader Edilberto har benyttet den kirkefinansierede Radio Rurale de Santarem til at bekæmpe de illegale skovhuggere, landmænd og soja-dyrkere, der fungerer som sojagiganternes fortropper.

"Jeg er sikker på, at vi har mindst 200.000 lyttere. Vores formål er at uddanne lytterne ved at give dem kritiske og objektive nyheder," siger han.

Det er mindre end 18 måneder siden, at en anden fortaler for regnskoven og de fattige brasilianske bønder, søster Dorothy Stang, blev myrdet i byen Anapu længere østpå. Efter at have modtaget adskillige dødstrusler blev den amerikansk-fødte brasilianer myrdet af lejemordere med forbindelser til de illegale landmænd.

"Jeg har ikke brug for en uniform," siger den åbenhjertige præst, der har valgt den traditionelle katolske klædedragt fra til fordel for en grøn poloshirt og en halskæde lavet af indfødte.

"Min uniform er mit ansigt og min mund. Folk ved, jeg er præst."

Truet på livet

Fader Edilberto er for nylig begyndt at modtage samme slags trusler som søster Dorothy gjorde.

"For to måneder siden skrev nogle skøre idioter på internettet, at det bedste, man kunne gøre ved fader Edilberto Sena, var at slå mig ihjel. Første gang jeg hørte om det, løb det koldt ned af ryggen på mig."

Præstens højlydte protester mod de kapitalinteresser, der er i gang med at opsluge Amazonas-regnskoven, har skaffet ham mange magtfulde fjender, og han påstår, at stiftet er blevet sat under hårdt pres for at lukke munden på ham.

"Eliten blev sure på os og bad biskoppen om at lukke radioen."

Biskoppen bakker dog stadig op om sin præst, og radiostationen sender fortsat. Ikke desto mindre har fader Edilberto udsendt en kraftig appel om hjælp fra kirkeledere verden over, der har været på besøg i området i forbindelse med en stor miljøkonference organiseret af den græske NGO Religion, Science and the Environment (RSE). Konferencen er det seneste initiativ fra den østlig ortodokse pave Ecumenical Patriarch Bartholomew, der har prædiket mod de syndige miljøkatastrofer i mere end et årti.

"Kirken er nødt til at tage stilling," siger fader Edilberto.

"I betragtning af den modstand vi er oppe mod, har vi brug for alle de allierede, vi kan finde."

Byen Santarem, der ligger ud til floden flere hundrede kilometer inde i regnskoven, befinder sig i centrum af det store soja-boom. Brasilien producerede sidste år 50 mio. tons soja på et område på størrelse med Storbritannien. Soja-produktionen er forholdsvis begrænset til Amazonas økosystem, men ifølge naturorganisationer kan beslutningen om at placere en kæmpe soja-udskibningshavn så langt inde i regnskovens bassin få katastrofale konsekvenser.

Satellit-overvågning

Der er blevet ødelagt 70.000 kvadratkilometer regnskov de seneste tre år. Røgen fra de mange brændende træer sendte Brasilien op i top fire over verdens mest drivhusgasproducerende lande i 2004.

75 procent af ødelæggelserne er ulovlige, men selv om landets præsident, Lula da Silva, har lovet at gøre noget ved problemet, fortsætter det ufortrødent.

Den prisbelønnede miljøminister, Marina da Silva, gjorde under RSE-konferencen opmærksom på, at der skete fremskridt med hensyn til at bremse skovrydningen. En satellit-undersøgelse foretaget af regeringen konkluderede, at der sidste var sket et fald i skovrydningen på 32 procent.

Takket være satellitovervågning bliver der hvert år offentliggjort rapporter over regnskovens tilstand, så skovrydningen ikke længere kan skjules for myndighederne. Men ifølge miljøministeren skal der mere til:

"Folk skal føle, at de er under konstant overvågning, og at de bliver fanget og straffet, hvis de gør noget ulovligt. I nogle lande er det allerede for sent. Sådan er det ikke her, vi kan stadig nå at redde regnskoven."

Kong Soya

Problemet er, at skovrydningen er gået et farligt skridt videre med introduktionen af soja-produktion. Statsejede områder bliver ikke bare ryddet af skovhuggere og landmænd, de bliver også solgt til soja-producenter, der skamdyrker jorden, indtil den er fuldstændig udpint. Derefter rykker de videre til nye områder og gentager ugerningen. I løbet af tre år kan frodige regnskovsområder med mangfoldigt dyre- og planteliv være omdannet til gold ørken.

Nede ved kysten i Santarem, hvor de lokale fiskere engang gik til stranden, har Cargills kæmpe siloer taget over. Sojaen går udelukkende til det europæiske marked, og Greenpeace har beskyldt fødevaregiganten for at have slået sig ned i Santarem ulovligt.

Det familieejede selskab med en omsætning på mere end syv mia. dollar (42 mia. kr.) om året og hovedsæde på et fransk kopislot i Minnesota er verdens ubetingede kornkonge. Som de skriver på deres hjemmeside:

"Vi køber, sælger, transporterer, blander, maler, knuser, bearbejder, raffinerer, modner, distribuerer og leverer døgnet rundt, jorden rundt."

Den brasilianske højesteret skal i løbet af sommeren afgøre, hvorvidt produktionsanlægget skal lukkes. Ved to lavere instanser er der allerede afsagt dom imod Cargill for ikke at have foretaget de nødvendige undersøgelser af de miljømæssige konsekvenser, inden de byggede løs. Påbud om midlertidigt at standse produktionen er blevet omgået ved hjælp af utallige appeller til højere domstole.

Cargill har officielt afvist disse påstande med henvisning til, at retsagerne handler om en teknikalitet.

"Cargill har fulgt alle de nødvendige krav, som de relevante regeringsorganer har stillet i forbindelse med opførelsen og driften af faciliteterne i Santarem," lød det i en pressemeddelelse, som selskabet sendte ud i maj tidligere på året.

Cargill påstår hårdnakket, at de retslige konflikter udelukkende handler om, hvilke slags konsekvensberegninger, de skulle have foretaget.

I mellemtiden ruller samlebåndet videre, tankskibene sejler derudad, og sojaen når uden problemer frem til Europas fast-food restauranter og supermarkeder. Cargill nøjes dog ikke med at dyrke, bearbejde og fragte. Firmaet finansierer også udvidelsen af soja-dyrkningen.

Brasilianske banker nægter nemlig at låne penge til landmænd, der ikke har ret til deres jord, men det problem ordner Cargill. De låner penge ud til køb af alt fra bulldozere, motorsave, frø og høstmaskiner. Cayetano Scannavino Filao har arbejdet sammen med de indfødte i Tapajos National Park i godt 20 år og husker, hvordan livet var før soja-invasionen:

"Da jeg ankom hertil fra Sao Paolo for 20 år siden var hele det her område skov. Tanken får mig næsten til at græde."

Nationalt ikon

Cayetano Scannavino Filao er med til at drive den lokale NGO Health and Happiness, der arbejder i de fjerne og fattige samfund, der har stået i vejen for den store landbrugsindustri. 220.000 indfødte fra 180 forskellige grupper har hjemme i området. Mange af dem bor langt inde i regnskoven, som sammen med floden er afgørende for, at de kan skaffe alt fra mad og værktøj til medicin og husly.

"Vi står over for et stort problem. Siden havnen åbnede, er skovrydningen øget med 511 procent. Jeg har ikke noget imod soja, men jeg har noget imod soja i Amazonas økosystem. Vi er vant til at kæmpe mod skovhuggerne, men de spiser trods alt kun regnskoven i små bidder. Sojaen æder den i store mundfulde," siger han.

Tarcisio Feitosa Da Silva arbejder for en miljøorganisation i regnskovens fjerne Acre-region, og han har set, hvor store de mundfulde kan være.

De illegale skovrydninger - der baner vejen for landmændene, som så leverer varen til soja-giganterne - er som oftest fuldstændig ligeglade med selve træerne. I de værste tilfælde bliver bulldozere sendt ind for at jævne den uvurderlige regnskov med jorden, hvorefter det bliver brændt af.

"De mejer træerne ned i nogle store huller i jorden, og så sætter de ild til det," siger han og forklarer, at de store stammer kan være flere uger om at brænde af og branden bliver ved med at ulme i månedsvis.

Den praksis fik den brasilianske regering til at gå i gang med at redde det brasilianske nøddetræ fra at blive udryddet. Udover at være et nationalt ikon er nøddetræet også et bæredygtigt indtjeningsgrundlag for regnskovens befolkning. Der blev vedtaget et forbud mod at fælde nøddetræerne, og konsekvenserne symboliserer på skræmmende vis, hvor alvorlig truslen mod den vitale regnskov er.

Omgivet af det enorme soja-hav står de brasilianske nøddetræer som vagttårne. Mens alt omkring dem er blevet ødelagt, kan de se frem til bogstaveligt talt at dø af ensomhed. Uden beskyttende vegation omkring sig er det nøddetræernes skæbne at gå til grunde som følge af solens nådesløse stråler, som det kun var meningen, at deres øverste grene skulle se. De træer, der endnu ikke er omkommet, kan se frem til at blive kulsorte, når tørken for alvor går i gang her i august, og landmænderne går i gang med at brænde afgrøder af som forberedelse til næste års sojadyrkning.

© The Independent og Information

Oversat af Anders Haahr Rasmussen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu