Læsetid: 5 min.

Amerikansk industri kræver klimahandling

Dagen før præsident Bushs årlige tv-tale opfordrer førende energi- og industriselskaber til at indføre en kvoteordning for handel med CO2-udslip i stil med EU-modellen. Det kan nedbringe USA's udslip i 2050 til 60 procent af det nuværende niveau
23. januar 2007

BOSTON - Flere af USA's største energiselskaber og industrikoncerner sendte på et pressemøde i Washington i går et umiskendeligt signal til præsident George W. Bush om, at tiden er inde til at lægge et låg over det voksende udslip af drivhusgasser og reducere det nuværende udslip betydeligt i løbet af de næste årtier.

Initiativet blev fremlagt dagen før præsidentens årlige tv-tale om 'nationens tilstand', hvor der er udbredt forventning om, at Bush vil komme med et nyt klimaudspil. Men repræsentanter for gruppen US Climate Action Partnership afviste, at offentliggørelsen af en handlingsplan for en anderledes klimapolitik har til hensigt at lægge pres på Bush-regeringen.

"Vi har planlagt dette pressemøde i lang tid. Men vi håber at kunne gå ind i en dialog med Det Hvide Hus," sagde Jonathan Lash, direktør for World Resources Institute (WRI).

WRI og andre moderate miljøorganisationer som Environmental Defense, PEW Center on Global Climate Change og Natural Resources Defense Center er med i den nye klimakoalition.

I amerikansk sammenhæng udgør koalitionens udspil et fundamentalt brud med Bush-regeringens laden-stå-til-klimapolitik. Nogle af de meste brugte udtryk på pressemødet har indtil nu ikke været del af Bush-regeringens ordforråd. Det gælder f.eks. "et obligatorisk låg over CO2-udslip" såvel som "amerikansk lederskab i kampen mod klimaopvarmningen" og "aktiv deltagelse i internationale drøftelser".

Drastisk reduktion

Kernen i gruppens forslag er at indføre et kvotesystem for handel med drivhusgasser mellem forurenere - en model, der allerede har været i anvendelse i EU de sidste to år. En sådan model giver ikke alene økonomisk mening; den vil også hindre, at USA's næste præsident og Kongressen på sigt tvinges til at pålægge forurenende selskaber afgifter.

Den nye klimakoalition foreslår et specifikt tidsskema med konkrete udslipsniveauer. Om fem år skal den hastige vækst i udslip af drivhusgasser være nede på 100-105 procent af det nuværende niveau; om 10 år bør niveauet falde til 90-100 procent af i dag, om 15 år på 70-90 procent og om 50 år nede på 60 procent af USA's aktuelle CO2-udslip.

En så drastisk reduktion vil ifølge klimakoalitionen indebære en radikal omlægning af amerikansk energiproduktion og forbrug. I sin handlingsplan anbefaler gruppen, at hele den amerikanske økonomi - frem for blot fremstillingsindustrien, energisektoren og transportmidler - pålægges et udslipsloft. Sigtet er at skabe incitamenter til udvikling af alternative energikilder samt at gøre energiforbruget mere effektivt gennem anvendelsen af markedsmekanismer.

Udover fire førende gas- og elselskaber har store industriselskaber som General Electric, Dupont og Alcoa sluttet sig til gruppen. Det britiske olieselskab BP er medlem, men ingen af USA's olieselskaber har taget imod medlemstilbuddet. Én af de mest indflydelsesrige modstandere af en strengere amerikansk klimapolitik, Exxon Mobil Corp., afviklede dog for nylig sin sponsorering af tænketanke, der benægter, at klimaopvarmningen er menneskeskabt.

Valgsejr har banet vejen

Ifølge The Wall Street Journal planlægger Exxon Mobil at søge indflydelse på den lovgivning om klimapolitik, som demokrater og nogle få republikanere i Kongressen har på bedding. US Climate Action Partnership støtter et lovforslag fremsat af den republikanske senator John McCain, den parti-uafhængige Joseph Lieberman og demokraten Barack Obama. McCain og Obama formodes begge at ville stille op til præsidentvalget i 2008.

De tre senatorers lovudkast vil indføre et kvotesystem baseret på EU-modellen, som skal bringe USA's CO2-udslip ned til 75 procent af det nuværende niveau i 2050.

Hidtil har modstand fra præsident Bush og det republikanske parti hindret senator McCain og hans demokratiske kolleger i at få vedtaget en skærpelse af USA's klimapolitik. Men efter demokraternes valgsejr synes chancen at være vokset. Den tidligere formand for Senatets miljøudvalg James Inhofer nægtede f.eks., at klimaopvarmning finder sted.

Efterfølgeren Barbara Boxer, en demokrat fra Californien, hører til én af Senatets fremmeste miljøaktivister. Sammen med den nye, progressive og partiuafhængige senator fra Vermont, Bernie Sanders, har Boxer lavet et udkast til en klimalov, som går mere drastisk til værks end lovforslaget fra senatorerne McCain, Lieberman og Obama.

Afhængig af olie

Men republikanerne kan stadig stikke en kæp i hjulet. Bush kan nedlægge veto, hvilket kræver 66 ud af 100 senatorer til at annullere. Republikanske senatorer kan blokere lovbehandlingen med en 'filibuster' (ubegrænset debat), hvis underkendelse kræver støtte fra mindst 60 senatorer. Demokraternes flertal er på 51 mod 49. Det er uvist, om de kan mobilisere ni republikanere til at støtte et radikalt tiltag mod klimaopvarmningen.

Det er grunden til, at den moderate demokratiske senator Jeff Bingaman - formand for energiudvalget - foreslår et kompromis, som primært nedbringer CO2-udslippets vækstrate og kun på længere sigt lægger et låg over og senere beskærer USA's udslip. Forslaget er blevet skarpt kritiseret af amerikanske miljøgrupper.

Det vigtigste nye er imidlertid, at der nu synes at være flertal for handling i Repræsentanternes Hus, der hidtil har været passivt i klimapolitik. Husets forkvinde, Nancy Pelosi, har dannet et klimaunderudvalg, som snart vil holde høringer.

Den ændrede politiske situation har givet anledning til omfattende spekulation om Bushs klimaplaner. For nylig hævdede en kilde i Det Hvide Hus, at præsidenten i sin tv-tale i aften vil give sin støtte til en mild version af kvotesystemet. Men det har talsmanden Tony Snow benægtet. Nu forlyder det, at Bush vil foreslå en stramning af benzinøkonomien og højere bevillinger til forskning og udvikling af alternative energikilder.

En af de vigtigste indikatorer af, hvilken vej vinden blæser, bliver præsidentens ideer til en revision af regeringens energipolitik. I de sidste seks år er USA's afhængighed af olie vokset fra 53 til 60 procent af energiforbruget, og meningsmålinger viser, at amerikanerne ønsker at blive mindre afhængige af olie fra Mellemøsten. Den hurtigste rute, regeringen kan vælge, er at satse på øget udvinding af USA's store kulreserver. Men det vil resultere i en voldsom stigning i CO2-udslippet.

I præsidentens hjemstat Texas søger det største energiselskab, TXU Corp., lige nu om tilladelse til at bygge 11 nye kraftværker baseret på kulenergi, der ifølge beregninger foretaget af miljøgruppen Ceres i Boston vil spytte 78 mio. tons CO2 ud i atmosfæren hvert år. Ceres har i en kampagne haft succes med at overtale nogle banker til at undlade at yde lån til TXU.

US Climate Action Partnership stiller sig skeptisk over for bygningen af nye kulkraftværker.

mabu@iniformation.dk

US Climate Action Partnership: www.us-cap.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her