Læsetid: 3 min.

Amerikansk parodi

11. november 2000

FRA TÅGEN over Florida fremstår i disse timer en tydeligere kontur af de næste par dages og ugers skelsættende begivenheder i De Forenede Stater. Man kan være sikker på en ting. På et eller andet tidspunkt opgiver én af de to præsidentkandidater kampen om Det Hvide Hus og lader den anden løbe af med præmien – men sikke en præmie! I betragtning af de omstændigheder, hvorunder han kommer til magten, vil USA’s næste præsident lige fra den første dag være alvorligt handicappet. Han vil blive forhånet af halvdelen af de 100 mio. vælgere, der stemte på taberen og som føler sig snydt og frastjålet den bittersøde sejr.
Værre kunne det ikke blive i en verden, der stadig har behov for en fast og viis hånd i Washington. Clinton-æraen har budt på dramatiske op- og nedture. Især den unødvendige rigsretssag skabte tvivl om den negative påvirkning, indenrigspolitisk lammelse kan have på supermagtens ledende rolle i verden. Frygten blev stort set gjort til skamme. Men at en ny indenrigspolitisk krise af måske større og mere skelsættende dimensioner nu lurer i horisonten kan ikke andet end få det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Det er på nuværende tidspunkt svært at se, hvordan en ny præsident vil håndtere en nation og en kongres, der er delt i to fjendtlige lejre. Det ville kræve et politisk talent på højde med præsident Bill Clintons, og det har hverken George W. Bush eller Al Gore. Det springende spørgmål i denne weekend er derfor, hvor stor skade hver præsidentkandidat og deres partier er villige til at påføre amerikansk demokrati blot for at tjene egne interesser.

DET FORBANDEDE ved situationen er, at både Bush og Gore synes at have gode og legitime grunde til at fortsætte deres bestræbelser på at vinde præmien, der kan gå hen og blive sejrherrens Canossa. Texas-guvernørens rådgivere har en pointe, når de siger, at man ikke kan blive ved med at tælle stemmerne om i Florida. »Vi stemmer kun på valgdagen. Meningen med den demokratiske proces er ikke at fortsætte, indtil en eller anden kan lide resultatet,« sagde Donald Evans, formand for George W. Bush’ kampagne.
Hvor mange gange skal der fintælles, før Al Gore er tilfreds med resultatet, kunne man altså spørge. At håndtælle seks mio. stemmesedler i Florida kunne blive en uoverkommelig opgave. Som modtræk vil republikanerne formodentlig kræve samme procedure gennemført i tre andre stater – Iowa, New Mexico og Wisconsin – hvor Gore kun fører med 4-5.000 stemmer. Processen ville ingen ende tage.

PÅ DEN ANDEN side kan det blive nødvendigt at gå så vidt for »at lytte til vælgernes stemme«, som Clinton har sagt. I et så nervepirrende præsidentvalg med en millimetertynd margin mellem de to kandidaters slutfacit i fire stater – og især i Florida – ville det være en »uretfærdighed« at ignorere nogle få vælgeres præference, som Gores kampagneformand Bill Daley siger.
Hvis en kandidat vinder blot én stemme mere end modkandidaten, tæller denne stemme lige så meget som de andre. Det er demokratiets grundregel. Derfor bør myndighederne i Florida gøre alt i deres magt for at verificere et resultat, der ligger så tæt op ad vælgernes vilje som overhovedet muligt – også selv om det tager tid. Betingelsen må dog være, at optællingen er ovre, inden valgmandsforsamlingen mødes 18. december for at udpege den nye præsident. Ellers bliver USA kastet ud i en ødelæggende forfatningskrise, som ingen kan være tjent med.

SET I DET lys forekommer det kortsigtet og uansvarligt, når Al Gores rådgivere bakker op om de mange sagsanlæg, der efterhånden er blevet bebudet i Florida. Det er forståeligt, at en snes tusinde vælgere i amtet Palm Beach føler sig snydt i betragtning af, at de fleste havde planlagt at stemme på Gore og endte med at stemple det misvisende stemmekort galt. Men 380.000 andre vælgere i amtet var i stand til at gøre det rigtige. Det er vælgernes eget ansvar at sikre sig, at de forstår stemmesedlen, inden de stempler. At holde omvalg i Palm Beach amt ville være en parodi.
Gore bør forlange en fintælling i amter, hvor der stadig hersker tvivl om facit og sætte sig ned og vente på, hvem der er foran, når brevstemmer fra udlandet er optalt næste fredag. Herefter bør han erklære sejr eller erkende nederlag på baggrund af resultatet. Det ville være i alles interesse – også hans egen.

burch

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her