Læsetid: 4 min.

Den amerikanske skamplet

Det amerikanske militærs grusomme overgreb på fanger i amerikanske lejre i Irak, Afghanistan og Cuba har undermineret alle gode hensigter om indførelse af demokrati
13. maj 2005

To år efter præsident George W. Bushs erklæring om at "missionen er fuldført" er enhver form for moralsk overtag, som USA måtte have haft, da selve invasionen af Irak var afsluttet, forlængst sat over styr med mishandlingen, torturen og dødsfaldene i Abu Ghraib-fængslet. At Saddam Husseins fjender gjorde selve symbolet på hans brutalitet til symbol på deres egen brutalitet er det mest ironiske gravskrift over hele Irak-eventyret. Grusomheden hos forhørslederne, fangevogterne og fængslets ledelse kaster en lang skygge hen over os alle.

Det drejer sig nu ikke kun om Abu Ghraib-fængslet. Der er beviselige, tydelige forbindelser mellem mishandlingen i Abu Ghraib og den brutalitet, der hersker i Bagram-fængslet i Afghanistan og i Guantánamo-lejren i Cuba. Mærkeligt nok har general Janis Karpinski, der er den eneste højtstående amerikanske officer, som er blevet stillet til ansvar for overgrebene i Abu Ghraib-fængslet, over for mig indrømmet, at hun tidligere har gjort tjeneste i Guantánamo-lejren, men at hun ikke fik lov til at deltage i forhør af fanger i Abu Ghraib-fængslet. Det forekommer mærkværdigt.

Der er nu dukket bunkevis af beviser op, som afslører det system af mishandling og tortur, som amerikanerne har udviklet. Jeg har interviewet en palæstinenser, der i detaljer kunne fortælle om anale voldtægter med træpinde, udført af amerikanere - ikke af afghanere - i Bagram-fængslet.

Mange af de historier, der begynder at komme frem om forholdene i Guantánamo-lejren - de seksuelle ydmygelser af muslimske fanger, fastspænding af fanger på stole, hvor de tvinges til at forrette deres nødtørft, brugen af pornografi for at få muslimske fanger til at føle sig urene, de kvindelige forhørsledere, der er meget let påklædte (i ét tilfælde lod en kvindelig forhørsleder, som om hun smurte menstruationsblod i ansigtet på en fange med bind for øjnene) - viser sig i stadig større omfang at være sande. Jeg har ført timelange samtaler med irakere, som åbent har fortalt om gennembankninger udført af såvel militære som civile forhørsledere. Ikke kun i Abu Ghraib-fængslet, men også på amerikanske baser andre steder i Irak.

I den amerikanske lejr uden for Falluja bliver fangerne tævet med fyldte vandflasker af plastic, som går i stykker og skærer fangernes hud til blods. I Abu Ghraib bruger man hunde, der skræmmer og bider fangerne.

Brutal kultur

Hvordan opstod denne beskidte kultur midt i USA's kamp mod terrorisme? Disse institutionaliserede overgreb, som vi har været vidne til over hele verden, amerikanernes skammelige "udleveringer", der betyder, at fanger bliver sendt til lande, hvor de risikerer at blive brændt, dræbt af elektricitet eller - som i Usbekistan - kogt levende i sydende olie? Som Bob Herbert skriver i The New York Times: Det, der forekom fuldstændig urealistisk, da vi så de første billeder fra Abu Ghraib, er nu blevet rutine og helt typisk for den mishandling, der har "kendetegnet Bush-regeringens militære operationer".

I en skræmmende rapport udsendt i oktober 2004 offentliggjorde Amnesty International den amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfelds notater om forhørene af fangerne og den spidsfindigt udtrykte godkendelse af tortur. I august 2003 - få måneder efter Bushs tale om, at "missionen er fuldført" - forlød det i en rapport fra forsvarsministeriet, at "af respekt for præsidentens forfatningsmæssige bemyndigelse til at lede en militær kampagne må (den amerikanske lov om tortur) anses for ugyldig i forhold til afhøringer udført i overensstemmelse med den øverstkommanderendes bemyndigelse."

Hvordan kan det tolkes anderledes end som en blåstempling af tortur fra Bushs side?

I en anden rapport fra Pentagon fra 2004 bruges omhyggeligt udvalgte ord, der skal give forhørslederne mulighed for at anvende tortur uden at risikere retsforfølgelse: "Selv hvis tiltalte ved, at hans handlinger vil medføre voldsomme smerter, har han ikke den påkrævede bestemte hensigt (der gør ham skyldig i tortur), hvis målet ikke var at påføre smerte, uanset om tiltalte handlede i ond tro." Generalmajor Geoffrey Miller var manden bag institutionaliseringen af de voldsomme forhør i Abu Ghraib. Miller havde været øverste leder af lejren på Guantánamo-basen og rejste til Abu Ghraib for at "guantanamoficere forholdene i fængslet".

Umiddelbart efter blev brugen af smertefulde fastspændelser og den ydmygende afklædning af fangerne langt mere udbredt. Miller skrev i sin rapport efter besøget i Abu Ghraib i 2003 om behovet for at danne en gruppe af fangevogtere, der "skaber vilkårene for udbytterige afhøringer af fangerne."

Ifølge Janis Karpinski sagde Geoffrey Miller til hende at "fangerne er som hunde. Hvis man lader dem tro, at de er andet, har man mistet kontrollen over dem."

Den række af fængsler, som nu ligger over hele Irak, er et skamfuldt symbol. Ikke kun på vores grusomhed, men også på vores manglende evne til at skabe de omstændigheder, hvorunder et nyt Irak kan tage form. Det er fint at holde valg og sammensætte en regering, men når militærets sygelige adfærd får lov at brede sig, bliver selve formålet med demokrati undermineret. Det 'nye' Irak lærer i disse fængsler, hvordan fanger skal behandles, og de 'nye' irakere vil uundgåeligt overtage Abu Ghraib og igen give det den status, det havde under Saddam Husseins styre. Dermed vil hele formålet med invasionen (i hvert fald det officielle formål) være gået tabt.

Efterhånden som de irakiske oprøreres kamp bliver stadig mere blodig og ukontrollabel, bliver tomheden i Bushs dumme praleri mere og mere tydelig.

Den egentlige mission i Irak var tilsyneladende at institutionalisere de vestlige styrkers grusomhed og for evigt forbinde os med de afskyelige handlinger i Abu Ghraib, Guantánamo-lejren og Bagram - for slet ikke at nævne de hemmelige fængsler, som end ikke Røde Kors må besøge, og hvor alskens uhyrligheder frit kan udspille sig. Gad vide, hvad vores næste 'mission' er?

The Independent og Information

Oversat af Nina Skyum-Nielsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her