Læsetid: 6 min.

Amerikanske skoleelever må ikke lære om Gud

Det er et paradoks. USA er det mest religiøse land i verden. Trods det må der ikke undervises i religion på landets skoler. Alligevel prøver nogle at føre skabelsesberetningen ind ad bagdøren
6. oktober 2005

BOSTON - Amerika er et besynderligt land fuld af tilsyneladende uforklarlige modsigelser.

Et illustrativt eksempel: USA er den mest religiøse nation i den vestlige verden. I en meningsmåling fornylig i Newsweek Magazine sagde 2/3 af amerikanerne, at de er troende og ber til Gud hver dag. I 2004 fandt Gallup, at 45 pct. af amerikanerne er overbeviste om, at Gud skabte mennesket i dets nuværende form inden for de sidste 10.000 år. 38 pct. mente, at mennesket opstod i en mindre avanceret støbning, men at Gud styrede forløbet frem til homo sapiens.

To ud af tre amerikanere er altså religiøse. Otte ud af 10 tror på skabelsesberetningen. Til trods for religionens gennemtrængende tilstedeværelse i det amerikanske samfund bliver der imidlertid ikke undervist i religion på landets skoler. Græsk mytologi, amerikanske indianeres og andre etniske folks tro og skikke kan godt være del af pensum. Men det må Biblen, Koranen og Toraen ikke. Så ville forsvarere af amerikanernes frihedsrettigheder som American Civil Liberties Union (ACLU) nemlig straks lægge sag an mod den specifikke kommune, hvor brøden bliver begået og sørge for, at tvisten når helt op til Højesteret. USA's forfatning er utvetydig på det punkt.

Ateismen er død

I USA hersker der en streng adskillelse mellem stat og kirke. I særdeleshed er det ifølge en højesteretskendelse fra 1987 mod delstaten Louisiana forbudt at undervise i skabelseslæren i offentlige skoler.

Man kunne spørge: Er det virkeligt sundt for amerikansk demokrati at lade de enkelte trosretninger og kirkerne - fremfor alt søndagsskolerne - påtage sig den overordentlig vigtige opgave at give den unge generation en generel orientering i religionshistorie? Nej, det er det ikke, fordi det let kan stimulere dogmatisme og intolerance at lade kirkerne selv gøre det.

Hvis det stod til et flertal af amerikanerne, burde religion være en fast del af pensum. I langt de fleste hjem siger man en bøn inden hvert måltid og går i kirke om søndagen. Det er det naturligste i verden. Så hvorfor kan skolelærerne ikke få lov til at nævne skabelsesberetningen i klasseværelset?

Dette spørgsmål dukker i ny og næ op i den amerikanske debat. For nogle år siden stemte et flertal i delstaten Kansas' skolestyrelse ja til at sidestille Darwins udviklingslære med skabelseslæren fra det gamle testamente i biologitimerne. Europæiske journalister valfartede til Kansas for at skrive om disse besyndelige religiøse amerikanere, der - ja, kan man forstå det - går rundt og tror, at et overnaturligt væsen skabte universet og mennesket, som vi kender det i dag.

Det kom der megen grin og måben ud af.

På USA's øst - og vestkyst er man lige så forundret over disse mærkelige væsener midt i landet, som endnu ikke har erkendt, at Darwin og hans efterfølgere forklarede alt, hvad vi bør vide om arternes oprindelse, vores sprogkundskaber, kultur og psyke, etc.

Hvad de sekulære måske endnu ikke har forstået er, at ateismen i mellemtiden er afgået ved en stille død.

Religion er in i USA. I en anmeldelse af bøger om religion og ateisme i magasinet Artforums bogsektion oktober/november skriver professor Ronald Aronson Wayne State University, at det ikke er religion, men manglen på religion, "som befinder sig i defensiven i dag".

60'erne synes at have været højdepunktet for ateisme og rationalisme. I 1966 stod der på Time Magazines forside "Is God Dead?" Nu om dage prydes ugemagasinets forside flere gange om året med temaer om Jesus, Maria, religiøse sekter, etc.

"Alle taler om religionens voksende indflydelse i samfundet og dets politiske konsekvenser, men ville det ikke give mere mening at spørge: Hvorfor gik vantroen på hæld? Det plausible svar er, at ateister, agnostikere og sækulære er blevet mindre relevante for tilfredsstillelsen af amerikanernes (åndelige, red.) behov," mener Aronson.

Nederlaget ved præsidentvalget 2004 kan have vækket sekulære demokrater op fra dvalen. Venstreorienterede blade som The Nation og American Prospect har taget religion i politik op, siden George W. Bush vandt med hjælp fra de kristne evangelister.

Intelligent designer

En af de mest populære talere på turné på amerikanske universiteter er Jim Wallis, forfatter til bogen Gud i Politik: Hvorfor højrefløjen dumper og venstrefløjen ikke fatter det.

Hvad er det sekulære amerikanere ikke har fattet? Det spørgsmål er blevet aktuelt i anledning af en retssag rejst af en gruppe forældre i Dover, Pennsylvania, der modsætter sig den lokale skolestyrelses beslutning at inddrage skabelseslæren på lige fod med udviklingslæren i biologitimerne.

I retssagens første dage i sidste uge blev linjerne trukket så skarpt op mellem de to fløje, at en ny kulturkamp synes at ligge lige om hjørnet. På den ene side står ACLU og dem, der vil holde religion ude af Amerikas skoler. De støttes af evolutionsforskere, som rimeligt nok finder ideen at fremstille tilblivelseshistorien som videnskabelig forskning på lige fod med udviklingslæren farlig og latterlig.

På den anden side står en tænketank i Seattle, Discovery Institute, der finansieres af to konservative katolske forretningsfolk, den ene grundlægger af Dominos Pizza. Gruppen har fået 400 forskere til at underskrive dokumentet Videnskabelig Afvigelse fra Darwinisme, hvori det bl.a. hedder:

"Vi stiller os skeptiske over for påstandene, at vilkårlig mutation og naturlig udvægelse kan forklare livets kompleksitet."

Discovery Institut er ledende eksponent for teorien om 'intelligent design', ifølge hvilken levende organismer er så komplekse, at vilkårlig mutation ikke kan være hele forklaringen. De kan kun være blevet skabt af en intelligent designer. I instituttets lærebog Of Pandas and People nævnes hverken Gud, Biblen eller religion. Men ingen kan være i tvivl om, hvem den intelligente designer af komplekse organismer er.

Naturvidenskabelige forskere ryster på hovedet. Hvis tilhængere af intelligent design vinder sagen i Dover vil teorien blive ophøjet af domstolen til forskning på samme niveau som den universelt anerkendte udviklingslære i byens skoler. Herfra er skridtet til alle amerikanske skoler kort. Men det sker formentlig ikke.

I tidligere udgaver af lærebogen nævnes Gud og Genesis. Begge er nu blevet strøget, men nævningene skal være ovenud naive, hvis de vælger at tro på, at den intelligente designer ikke er Gud. Og Han må jo ifølge forfatningen ikke optræde i landets skoler.

"Det er er ren og skær bluff," skriber Harvard-professor Richard Lewontin i The New York Review of Books 20. oktober. "Problemet er, at hvis den levende verden er for kompleks til at være opstået uden en intelligent designer, hvor kommer denne intelligente designer så fra? Hun må trods alt have været så kompleks som de ting, hun designede. Ellers må man forestille sig en intelligent designer, som designede den intelligente designer, osv, osv. Hvem monstro det kan være?"

Men afsløringen af Discovery Institutes egentlige ærinde med teorien løser ikke de eksistentielle og åndelige problemer, som retssagen i Dover blot er et symptom på. I The New York Times peger forfatteren Kenneth Woodward på, at "mange forældre har gode grunde til at være bekymret over, at deres børn ikke kun lærer om Darwin, men også bliver påduttet en materialistisk filosofi, der hverken efterlader plads til Gud, et sjæleligt liv eller den guddommelige nåde."

De fleste amerikanere tror med andre ord på individets særegne karakter og afviser at være produkter af vilkårlig mutation. En eller anden Gud, med hvem de har et specielt forhold, må have skabt dem i Hans billede. Hvert menneske er enestående.

Set i det lys er det egentlig beklageligt, at amerikanerne ikke tyer til en national debat om religionens rette rolle i samfundet - og specifikt skabelsesberetningens plads i skoletimerne. Desværre er det en nationalsport i USA at grave dybe grøfter og føre krig i medierne mellem ekstreme fløje.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu