Læsetid: 3 min.

Amerikas dilemma

15. november 1997

Iraks ulovlige udvisning af seks amerikanske våbeninspektører torsdag kan blive et skæbnesvangert skridt, som Saddam Hussein en dag vil komme til at fortryde bittert.
Tyrannen i Bagdad har vist sig at være en eminent overlever i kraft af sin politiske kløgt, sit militærstrategiske talent og en kynisk foragt for menneskeliv.
Millioner er døde på slagmarken som følge af Saddam Husseins vanvittige krigseventyr, titusinder interne modstandere er blevet henrettet, og samme tal kurdere er blevet kvalt af nervegas.
Dette rædselsregime synes ingen ende at tage, uagtet et massivt bombardement af Irak efterfulgt af en allieret invasion i 1991 og nu seks års uafbrudte sanktioner, som har bragt landets økonomi i knæ.
Minsandten om FN's særlige nedrustningskommission for Irak nu siger, at Saddam Hussein råder over et lige så stort arsenal biologiske og kemiske våben, som før Golf-krigen.
Gifte, som kan blive aktiveret og detoneret i løbet af få uger, nu da FNs våbeninspektører er rejst fra Irak, og ingen længere overvåger Saddams krigsmaskine.

Denne nye situation er særdeles ildevarslende og ubetryggende for Iraks naboer, for Israel og selvfølgelig amerikanerne, som let kan blive skydeskive for terrorister.
Derfor er der grund til at være skuffet over de resolutioner, som Sikkerhedsrådet har spyet ud i de seneste par uger. Især Frankrig, Rusland og Kina har med held taget noget af biddet ud af formuleringerne i en forståelig irritation over amerikanernes sædvanlige tilbøjelighed til at gå enegang.
Disse lande fik endog bevirket, at FN's generalsekretær Kofi Annan sendte en nytteløs diplomatisk mission til Bagdad for at drøfte krisen med Saddam Hussein.
Men hvad er der at drøfte, når en diktator og tyran åbenlyst overtræder international lov gang på gang? Ja, det irakiske folk bør nyde sympati for de lidelser, som Saddam Hussein har bragt over dem, herunder krige og økonomiske sanktioner.
Blokaden kunne imidlertid blive hævet den dag i morgen, hvis blot regimet gik med til at åbne dørene til sine våbenlaboratorier på vid gab. Det kan hverken være USA's eller FN's ansvar, at Saddam Hussein nægter at adlyde, hvad det internationale samfund pålægger taberen i Golfkrigen.
Efter alle krige bliver aggressoren straffet af sejrherrerne. På et tidspunkt kan sanktioner give bagslag og udløse et frygteligt begær om hævn.
Således gik det med Tyskland i efterkrigstiden, men for Iraks vedkommende er FN's økonomiske blokade ikke begrundet i et ønske om straf.
Tværtimod tjener blokaden som et incitament til at eliminere Iraks masseødelæggelsesvåben, hvilket Saddam Hussein gang på gang forsøger at undgå.

Hvordan kan man få Irak til at makke ret? Mange løsninger er blevet afprøvet igennem årene. Hverken sanktioner eller målrettede angreb på militære installationer har virket.
Spørgsmålet er, om ikke en vis opblødning af sanktionerne ville være et klogt første skridt, således at den almindelige irakiske familie kan få noget ordentligt at spise og modtage tilstrækkelig lægehjælp.
Det ville tage brodden af Saddam Husseins anti-amerikanske argumenter, og gøre det sværere for regimet at mobilisere folkelig støtte i fremtiden.
Når det er sagt, synes en militær straffeekspedition ført an af USA og England imidlertid at være uundgåelig.
Desværre har Clinton-regeringen været lige så ineffektiv i sin politik som Sikkerhedsrådets andre permanente medlemmer.
Washington har givet Israels højrenationale Likud-regering frit løb over for palæstinenserne uden hensyn til konsekvenserne af en sådan politik i den arabiske verden.
Der er ikke blevet gjort nok for at hjælpe Tyrkiet og arabiske lande over den økonomiske skade forbundet med tabet af Irak som handelspartner. Resultatet er, at intet arabisk land vil støtte et amerikansk angreb mod Irak.
Amerika står ikke alene, men denne akutte krise er et symptom på, hvor svært det er for supermagten at balancere mellem hensynet til FN og sine egne strategiske interesser.
I sidste ende tæller USA's internationale omdømme dog mest. Saddams handlinger er slet og ret uacceptable, og Clinton har ikke råd til at lade ham slippe billigt. burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu