Læsetid: 11 min.

Amerikas ufødte børn står midt i skudlinjen

18. marts 2006

Under George W. Bush har USA ført en nådesløs krig mod abort i hele verden. Det kristne højre har indflydelse som aldrig før, og for dem handler det om kampen for rettigheder – for de amerikanere, der netop er kommet til verden som befrugtede æg

Da South Dakotas guvernør Mike Rounds i sidste uge forbød aborter selv for voldtægts- og incestofre, var det blot et af mange forsøg i de seneste fem år på at føre USA's abortlove tilbage til tiden før 1973, hvor landets Højesteret afgjorde, at kvinder har en fundamental ret til at bestemme over deres krop.

Siden George W. Bush tiltrådte som præsident i januar 2001, har abortmodstandere haft vind i sejlene og massiv indflydelse på både inden- og udenrigspolitikken, fortæller Bjarne Christensen, sekretariatschef i Foreningen Sex & Samfund. Foreningen og dens søsterorganisationer verden over arbejder for seksualoplysning og kvinders selvbestemmelsesret, men har måttet kæmpe op ad bakke i de seneste år:

"Der har været et systematisk angreb på den basale ret til abort, og man forsøger med alle midler at ændre højesteretsflertallet for fri abort. Men lige så alvorligt er det, at den amerikanske indenrigspolitik omkring abort også er blevet landets udenrigspolitik. Det har kolossal betydning verden over," siger Bjarne Christensen.

Bush havde knap nået at sætte sig i Det Hvide Hus, før han underskrev den såkaldte Mexico City-policy, bedre kendt som Den Globale Mundkurv, som har påvirket abortforholdene over hele kloden. 'Bushs anden krig', kalder kritikerne det.

'Mundkurven' indebar totalt stop for økonomisk støtte til samtlige organisationer, der på nogen måde beskæftiger sig med oplysning om abort eller hjælper kvinder til at få foretaget sikker abort. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO dør 68.000 kvinder hvert eneste år på grund af usikker abort, og forsøget på at nedbringe dette tal rammes hårdt af Den Globale Mundkurv.

Alligevel er Mundkurven blot et led i et større amerikansk forsøg på at hindre kvinders adgang til abort over hele verden. Som det eneste statsoverhoved nogensinde har George W. Bush af politiske grunde nægtet økonomisk støtte til FN's Befolkningsfond UNFPA - i alt over 900 millioner kroner, som den amerikanske Kongres havde sat af til formålet.

Ligeledes var landet alene om at forsøge at forhindre fortrydelsespiller i at komme på WHO's liste over medicin, læger bør ligge inde med - en handling, der forsinkede WHO-processen med fire måneder.

På andre områder er USA ikke alene. Både Iran og Sudan har ligesom amerikanerne nægtet at ratificere en konvention mod alle former for kvindediskrimination. Og Bush-regeringen fik opbakning fra Iran, Syrien og Saddam Husseins Irak, da den i 2002 prøvede at forhindre en FN-konsensus om seksualundervisning.

"I 1990'erne havde det internationale samfund nogle virkelig centrale FN-konferencer, hvor det lykkedes at etablere en global konsensus omkring kvinders helbred og rettigheder, og de retningslinjer har været rammen om vores arbejde. Men i de sidste fem år har amerikanerne konstant forsøgt at underminere de retningslinjer. Og det har betydning, fordi USA er så indflydelsesrigt et land," siger Bjarne Christensen fra Sex & Samfund.

I 10-året for den banebrydende såkaldte Beijing-konference lykkedes det i 2005 USA's kvindeambassadør Ellen Sauerbrey at skabe kaos og opstandelse, da hun i flere dage nægtede at genbekræfte den gamle Beijing-deklaration, medmindre det blev tilføjet, at deklarationen ikke skabte nogen nye menneskerettigheder og ikke inkluderede retten til abort. Sauerbrey er en af mange stærke abortmodstandere, som siden 2001 er blevet indsat på centrale poster i det amerikanske retssystem, sundhedssektoren og som USA's ansigt udadtil.

Det er dette, organisationer som Internatinal Women's Health Coalition (IWHC) og International Planned Parenthood Federation (IPPF) er oppe imod, når de i lande verden over rådgiver kvinder om sikker abort. Ifølge IPPF er de titusinder af dødsfald på grund af usikker abort relativt nemt at forhindre blot ved at give adgang til prævention og sikre faciliteter, men dette forhindres af Den Globale Mundkurv.

"USA har traditionelt været den største donor til familieplanlægning, og at de har trukket støtten tilbage, er katastrofalt. Titusinder af kvinder kan ikke få hjælp af vores søsterorganisationer rundt om i verden (der alle hører under paraplyorganisationen IPPF, red.) fordi ingen af os kan skrive under på, at vi ikke vil rådgive om abort," fortæller Bjarne Christensen.

- Kunne det ikke være værd at skrive under for at få doneret store summer penge, der så kunne bruges til hjælp med andre lige så vigtige formål?

"Det er helt centralt for organisationer som os at arbejde for, at folk ikke skal dø på grund af aborter. Vi ville aldrig kunne lukke munden om alle de dødsfald, der sker, fordi kvinderne har været nødt til at gennemføre en usikker abort," siger Bjarne Christensen.

På den konto har IPPF indtil videre mistet næsten 500 millioner kroner, men nu får organisationen hjælp fra en uventet kant. I februar besluttede den britiske regering at gå stik imod den amerikanske og forsøge at lappe på det store økonomiske hul, som Den Globale Mundkurv har efterladt. Beslutningen vakte stor glæde hos IPPF's generalsekretær Steven Sinding, der kaldte det helt uforståeligt, at USA har trukket sin støtte fra klinikker, hvis primære virke er at tilbyde prævention. Dermed betyder USA's politik faktisk, at antallet af aborter stiger, mener han, og dette kan alt andet lige virke kontraproduktivt for abortmodstanderne.

Men for mange abortmodstandere er p-piller ikke en måde at undgå aborter på - de er tværtimod nøjagtigt lige så slemme som abort. En af pillernes primære virkninger er nemlig at forhindre, at det befrugtede æg sætter sig i livmoderen, hvis pillens primære virkning med helt at forhindre befrugtning slår fejl. Ifølge de religiøse abortmodstandere opstår livet i det hellige øjeblik, hvor befrugtningen sker, og når ægget derefter direkte forhindres i at sætte sig i livmoderen og blive til et foster, er det altså et mord på en lille dreng eller pige, lyder det fra organisationer som The American Life League.

Det er i det lys - at et æg i befrugtningsøjeblikket bliver et levende væsen med nøjagtig samme rettigheder som alle andre - at abortforbud i stater som South Dakota skal ses. Læger, der udfører abort i South Dakota, vil fremover kunne ryge fem år i fængsel, medmindre USA's Højesteret omstøder den nye lov. Og det er netop hos Højesteret, den konflikt, som alle parter i abortkrigen ser frem til med spænding eller ængstelse, ligger.

Kommer sagen for Højesteret, vil en afgørelse nemlig kunne danne præcedens for abortlove i hele landet, ligesom det skete i 1973. Og netop dette er en del af South Dakota-guvernørens plan, for balancen i Højesteret risikerer snart at tippe til abortmodstandernes fordel. Bush har allerede under stor furore udpeget de to ultrakonservative dommere John Roberts og Samuel Alito, og når den 85-årige John Paul Stevens formentlig snart trækker sig tilbage, kan en nyudpeget dommer blive den femte abortmodstander ud af ni dommere i Højesteret.

Debatten om abort er så polariseret, at de forskellige grupper i USA taler helt forskellige sprog. På den ene side står folk som Robert Knight, lederen af Kultur- og Familieinstituttet, en underafdeling af organisationen Concerned Women For America. Han taler dagligt i adskillige medier om, hvordan en alliance af uhellige homoseksuelle og abortforkæmpere er ude på at pervertere alt, amerikanerne holder af i samfundet - og han mener, at abortmodstanderne bør være langt mere aktive i kampen mod det syndige.

"At være for liv betyder mere end bare at stemme om abort engang imellem. Det betyder også at støtte Guds ægteskabelige institution og bekæmpe den homoseksuelle dagsorden på ethvert plan," skrev Knight i december i den højreorienterede World Net Daily.

Over for Knight står en lang række af især yngre venstreorienterede, der på blogs og internetfora kæmper en hård kamp mod de kristne - men har begrænset indflydelse på virkelighedens nordamerikanske samfund. En af disse er canadiske Ayn, der ikke ønsker at opgive sit rigtige navn, da hun arbejder på en abortklinik. Det er et job, der møder modstand fra mange, men de aborterende kvinder har brug for opbakning, mener Ayn.

"Kvinder over hele Nordamerika oplever modstand mod at få lov til at bestemme over deres egen krop, og det rammer især de fattige," siger hun.

For enlige mødre kan det være tæt på umuligt at klare sig økonomisk, og forsøg på at forbedre deres forhold gennem love mødes ofte af stor modstand fra de samme konservative grupper, som bekæmper abort. Derfor tror Ayn ikke på, at de konservatives bekymring handler om retten til liv.

"Hvis de bekymrer sig om børn, hvorfor gør de så absolut intet for børn, der dør af sult, fattigdom eller bare svigt? Det handler udelukkende om at fratage kvinder deres rettigheder, om at reducere dem til børneopdragere og give dem dårlig samvittighed over at være seksuelle væsner."

Ayn nævner et eksempel med en ung, gravid og ugift kvinde, som ønskede sit barn, men mistede det under graviditeten - og efterfølgende ikke kunne få lov til at få fostret fjernet.

"Hendes gynækolog troede ikke på aborter og på sex før ægteskabet, og derfor skulle hun straffes. Han ville ikke hjælpe hende med at abortere et allerede dødt barn - det er svært at se den slags mennesker som bekymrede for børn."

Ayn mener ikke, at kvinderne vælger en abort, blot fordi det er en nem udvej:

"De gør det, fordi de af forskellige årsager ikke kan klare graviditeten, og de gør det efter mange lange overvejelser. Ingen af de kvinder, jeg har haft kendskab til i de fire år, jeg har arbejdet her, har fortrudt, at de valgte en abort."

For kvinder som Ayn virker krigen mod abort først og fremmest som en krig mod fattige kvinder. Men det er helt forkert, mener Colleen Parro, talsmand for Republican National Coalition For Life. Et stort amerikansk flag blafrer stolt på organisationens hjemmeside, og da Information ringer Parro op i Dallas, Texas, er der da heller ingen tvivl om, at hendes synspunkter er solidt funderet i det nationale:

"Vi støtter beslutningen om ikke at finansiere oplysning om aborter i andre lande, fordi pengene kommer fra de amerikanske skatteydere. Vi vil ikke se vores penge gå til aborter i vores eget eller i nogen andens land."

- Bør man ikke søge at hindre, at titusinder af kvinder dør årligt på grund af abortforbud og de følger, det har at få aborter under usikre tilstande?

"Disse kvinder bliver nødt til at lære at fortsætte deres graviditeter på sikker vis og føde børn og opbygge deres land."

- Men en stor del af disse kvinder er voldtægtsofre og tit meget unge. Bør de oven i voldtægten også skulle tage sig af et barn, de ikke har ønsket?

"Der går mange mennesker rundt i dag, som kom til verden som følge af voldtægt. Siger du, at de ikke har ret til at leve?"

- Men vil mange kvinder ikke få en abort uanset hvad og risikere at dø, fordi de må gøre det i baggyder og ikke får information om sikker abort?

"Der er meget uvidenhed derude om løsningen på uønsket graviditet, men oplysningerne må komme fra de involverede lande, befolkninger, kirker og folk, som kender sandheden og kan undervise disse kvinder i at udøve afholdenhed. Det er ikke vores ansvar at betale deres aborter med vores penge."

- Er afholdenhed den eneste løsning?

"Der er i hvert fald aldrig døde nogen af afholdenhed. Hvis folk praktiserede afholdenhed, ville de ikke have mange af de problemer, de har i øjeblikket med uønskede graviditeter, seksuelt overførte sygdomme og hiv."

- Men i mange afrikanske lande har kvinder ikke altid mulighed for at bestemme, om nogen gør dem gravide?

"Svaret på det er i hvert fald ikke at slå deres børn ihjel."

Det kan være svært for danskere at forstå den religiøse puritanisme og uforsonlige debat på et område, hvor der i årtier har været politisk enighed om i Danmark. Alligevel har debatten i USA én klar parallel til Danmark: En større og større tendens til, at værdidiskussionen fylder langt mere end traditionelle fordelingspolitiske spørgsmål.

Hvor emner som retspolitik og især indvandrere afgør, hvor danskerne sætter deres kryds, er det i USA især holdninger til abort og homoseksuelle, som den religiøse højrefløj har fået sat i centrum. Og ligesom Dansk Folkeparti herhjemme trækker stemmer fra Socialdemokraterne ved at slå hårdt ned på kriminalitet og indvandrere, har de kristne i USA haft held med at få vælgere, som traditionelt bakker op om Demokraternes fordelingspolitik, over i den republikanske lejr.

"Tidligere var konservatismen markant ved sit fokus på skattelettelser og økonomisk tilbageholdenhed, men med Reagan kom sociale spørgsmål til at fylde meget, og det mobiliserede store grupper, især religiøse. Og under Bush junior har de for første gang ikke blot fået moralsk støtte, men også en central rolle i forhold til sociale problemer. Spørgsmål om seksualoplysning og afholdenhed har fået en ny plads i den offentlige debat, og i dag er det svært overhovedet at være republikansk kandidat uden at melde klart ud imod abort og dermed få den altafgørende støtte fra de kristne græsrødder," siger Niels Bjerre Poulsen, der er leder af Center for Amerikanske Studier.

Men abortmodstanderne har forregnet sig med ønsket om atter få abort taget op i Højesteret, mener Niels Bjerre Poulsen.

"Det er utænkeligt, at Højesteret vil sige, at abort er direkte forfatningsstridigt. De kan højst omstøde dommen fra 1973 og dermed atter gøre det til et spørgsmål for de enkelte delstater. Så vil man atter få en situation, hvor abort er tilladt i et stort antal stater og forbudt i andre. I virkeligheden har det måske haft større effekt, at det i de enkelte stater er lykkedes abortmodstanderne at indskrænke antallet af abortklinikker, så der i dag i flere enorme stater kun er én eller to abortklinikker."

Mange aborttilhængere er faktisk glade for at få kampen op på et niveau, hvor alle kan se den, mener han. Hvis Højesteret underkender den fundamentale ret til abort, vil det nemlig mobilisere en massiv del af befolkningen imod det religiøse højre. Derfor havde flere republikanere foretrækket at nøjes med gradvise stramninger i det skjulte. Der er stadig flertal i befolkningen for retten til abort, og i det hele taget har ikke alle så ekstreme holdninger til spørgsmålet, som det kan se ud til herhjemmefra, fortæller Niels Bjerre Poulsen:

"For de kristne er spørgsmålet om de ufødte børn ufatteligt vigtigt, og på den anden side har du en lille gruppe, der holder på, at kvindens ret er det eneste, der tæller. Men der er en meget bred midtergruppe, som slet ikke er en del af den højtråbende debat, fordi de ikke er så optaget af spørgsmålet. De fleste amerikanere mener grundlæggende, at abort skal være tilladt, men at målet må være at nedbringe antallet."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu