Læsetid: 2 min.

Et amputeret ben i min seng

Hjernerne forvitrer, så tiden står stille i Per Linderoths bevægende tolkning af Peter Brook og Oliver Sacks på Kaleidoskop
20. december 2005

Det handler kun om hjernen. Alligevel er der så meget hjerte i denne teaterforestilling, at man forlader teatret tyst og bevæget.

'Manden der forvekslede sin kone med en hat' kunne ellers umiddelbart lyde som velmenende, men politisk korrekt patientteater. Men det er det ikke. Det er hard-core eksistentialistisk teater, der stiller skarpt på vores egen evne til at forstå os selv i verden. Og så er det morsomt, midt i tårernes groteske logik.

Se Søren Spanning som manden, der har skadet sin pandelap. Han sidder så venligt og imødekommende og taler fornuft. Men han kan ikke selv tage initiativ til noget. Kopierer bare. Og det ved hans krop. Al ulykkeligheden ligger uforløst et sted mellem Spannings skulderblade, der stivner til en høflig afspejling af en social kunnen engang før ulykken: En menneskeforstening.

Hør Anne-Lise Gabold som kvinden, der intet husker efter en bestemt dato. Korsakovs syndrom hedder det, og hun står der ved vandet og mener, at det ser ud akkurat, som hun havde forestillet sig det - omend hun aldrig før har set det. Det vil sige, hun så det også i går, hun kan bare ikke huske det-

Oplev Gerard Carey Bidstrup som den unge fyr med tics. Han er fuldkommen klar over alle reaktionerne ved Tourettes syndrom, men alligevel kan han ikke lade være med at køre kæben den sædvanlige tur ned langs kravebenet. Alle tics vil ud. Og nej, medicinen fjerner dem ikke; de undertrykker dem bare.

Og betragt Bolette Schrøder som den højtbegavede pige med Wernicke afasi: Hun rabler intelligent tale af sig med spidsmund i femte gear. Der mangler altså bare logik i ordene, for vokalerne svinger rundt, som det passer dem. Schrøders smerte er voldsom: Da hun hører en båndoptagelse med sin egen salmeoplæsning, bryder hun hulkende sammen. Hun konstaterer, at hendes hjerne kortslutter, men hun kan intet stille op mod det. 'Se, nu stiger solen' kræver sin tro-

Vis mig din dør

Denne forestilling kunne nemt være endt som en 'åh-hvor-er-det-synd'-forestilling. Sådan er det ikke gået. Skuespillerne skifter så elegant mellem at spille patienter og behandlere - og betragtere - at tilskueren suges ind i hver eneste fatale hjernefiktion. Her kan man tale om ensemblekraft!

Per Linderoth har oversat forestillingen med fin sans for både dansk slagkraft og fransk abstraktion. Og han har instrueret med en insisterende dynamik, der både får scenerne til at flyve afsted - og tiden til at stå stille.

Signe Krogh og Martin Tulinius har udvidet det scenografiske samarbejde med en Tulinius-dørvæg med døre i alverdens størrelser som det konkrete billede på hjernens kompleksitet - og nogle Krogh-videoprojektioner på væggen, der tager sig af underbevidsthedens sitrende psykologi. Vis mig din dør, og jeg skal sige dig, hvordan din hjerne fungerer.

Musikken? Den består af 10 afgørende toner af Satie og så Jens Tolsgaards forførende og beroligende pianisthænder for resten. Det kan være nødvendigt, når 'nogen har lagt et amputeret ben i min seng, og nu sidder det fast på mig'-

Velkommen til hjernens vildveje.

'Manden der forvekslede sin kone med en hat'. Tekst: Peter Brook og Marie-Helene Estienne efter Oliver Sacks beretninger. Oversættelse, tilpasning og instruktion: Per Linderoth. Scenografi: Signe Krogh og Martin Tulinius. Musik og pianist: Jens Tolsgaard. Dramaturgi (organisk-smuk): Astrid Øye. Kaleidoskop til 30. dec. www.kaleidoskop.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her