Læsetid: 3 min.

Man anbefaler sig

9. marts 2004

MANGE ER KALDEDE, men få er udvalgte. Det fastslår allerede Den Hellige Skrift, og sandt er det, at ikke alle, der anbefaler sig til embede, kan vide sig sikre på at få det.
De Radikales Marianne Jelved har erklæret sig villig til at bære Statsministeriets byrder. Derved har hun pikeret Socialdemokraternes Mogens Lykketoft og skabt megen opmærksomhed om den radikale position ved et kommende folketingsvalg.
Nuvel da, der er rift om pladserne i en regering udgjort af den nuværende opposition. I går bød SF’s Holger K. Nielsen sig til. I B.T. erklærer han:
»Tidligere har vi været håndsky over for at tage regeringsansvar. Men nu er tiden inde til at gå direkte efter magten.«
Også hos Holger K. kalder Mogens Lykketoft på trangen til at tryne. Holger gør nemlig et nummer ud af, at han slet ikke vil være alene i kabinet med Mogens. De Radikale skal sørme også med, så der er flere til at mobbe Mogens. Med Holgers ord:
»På nogle områder er vi mere enige med dem end med Socialdemokraterne. For eksempel udlændingepolitikken.«
Fik I dén, Svend-Auken-S-humanister? Hvis I kvier jer ved at krydse radikalt, så er SF måske slet ikke noget dårligt valg.

PÅFALDENDE, som oppositionen ivrer efter at sætte lus i skindet på den bjørn, der ikke er skudt endnu.
Når SF i sin 45-årige historie endnu ikke er hejst op på ministertaburetter, skyldes det ængstelse for, om partiet ville svimle derved. En bekymring næret både af partiet selv og af dets mulige partnere. Efter SF’s store sejr i 1966 var daværende partiformand Aksel Larsen indstillet på at udnytte flertallet med Socialdemokratiet til at regere rødt, men mange af hans egne ville ikke kompromisse, og ledende socialdemokrater var mere optaget af at knuse SF under ansvarets åg. Der blev ingen regering, men et ’rødt kabinet’, hvor SF optrådte som støtteparti, indtil dets venstrefløj fik nok og brød ud som VS’ere, og vælgerne i misfornøjelse forærede flertallet til Hilmar Baunsgaard og hans VKR-regering. Da S og SF igen bjergede sig ’rødt flertal’ i 1971, gik det værre end første gang. Resultatet blev det 1973-jordskredsvalg, som bragte Mogens Glistrups og Erhard Jacobsens partier i folketinget.
Siden har ingen rigtigt haft appetit på røde flertal. Men da Holger K. i 1992 hæklede ’det nationale kompromis’, som var rebtricket ud af traktatnej’et i 1992, havde han forhåbninger om derved at gøre sig fortjent til at komme med i den ny regering, der kunne forventes efter Schlüters tamil-skandale.
Men nej, Poul Nyrup og Marianne Jelved indlod ikke Holger K. i deres regering i 1993. De foretrak De Kristelige og CD, som gav bedre dækning mod VK-anklager om socialisme. SF var simpelthen for risikabel en partner, også fordi der lurede den gamle tvivl om SF’s evne til at holde sammen under regeringsansvar.

MEN NU – NU – skulle SF altså ifølge sin formand have nået de regeringsvoksnes rækker. Jamen, velkommen til! Men øehhh... Er det taktløst at minde om en sprække i den indre sammenhængskraft? Noget, der hedder EU.
Her synes SF inderligt hjemsøgt af splid. Det lykkedes i december den EU-nærmest-glade Margrete Auken at fortrænge den EU-nærmest-vrangvillige Pernille
Frahm fra spidsopstillingen til Europa-parlamentet. Det skete ved den ikke-overbevisende sejr i medlemsafstemningen: 1.546 stemmer mod 1.504. Samtidig udstyrede partiet sig officielt med en EU-venligere programformulering – som Frahm dog straks lagde afstand til.
Ind fra siden træder nu pludselig en kvinde med det gode danske navn Trine Pertou Mach. Hun er nummer fire på JuniBevægelsens liste til parlamentsvalget. Hun søger optagelse i SF, uanset at hun har harpet kraftigt på dets – og især Margrete Aukens – EU-politik. Som det fremgår af gårsdagens avis, oplyser Pertou Mach i sit valgmateriale, at hun er medlem af SF. Det er ikke sandt. Hendes ansøgning skal behandles i SF’s hovedbestyrelse, fordi hun er opstillet på en konkurrerende liste. De mange, der i SF ser intriger, kan øjne én gående ud på, at hun skal lokke SF-stemmer over på JuniBevægelsen, således at mandatet stryger for næsen af Margrete Auken, der bagefter kan få skylden.
Fra sin andenplads på SF-listen erklærer Frahm sig »vildt begejstret« over Pertou Machs ansøgning. Margrete Auken kalder den »grotesk«, og fhv. partiformand Gert Petersen siger: »Det ville jeg aldrig have accepteret.« Og Holger K.? Han maner: »Jeg opfordrer alle til at slappe af.«
Regeringsduelig?

dr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu