Læsetid: 3 min.

And i kanonen

Hvorledes det gik til, at Anders And pludselig blev højprofileret eksponent for den danske kulturarv. Men hvorfor egentlig ikke Rap, Andersine eller Mikkel Mus? Her er nogle af reaktionerne
25. januar 2006

Anders And som uomgængelig del af den danske kultur! Den kom bag på mange af deltagerne i kanonmødet på Holmen - blandt andet teaterdirektør Jon Stephensen fra Aveny-T.

"Det gør selvfølgelig det hele noget uhøjtideligt, men jeg synes, det er noget pjat," sagde han bagefter. Dybest set synes jeg, kulturkanonen er blevet lige så bagstræberisk, som man kunne have frygtet. Især inden for billedkunst og litteratur, og at populærmusikken stopper i 1986 er mig en gåde."

- Tror du, kanonerne vil have betydning for globaliseringsprocessen?

"Ikke spor. Udlandet vil næppe skrive noget om dem."

- I forhold til dansk politik?

"Heller ikke. Men jeg synes, Jørn Lund har en vigtig pointe i, at kulturen engang imellem gør opmærksom på sig selv. Fremmødet af medier i dag viser, at det projekt er lykkedes."

- Teaterdelen?

"Jeg er glad for, at Aveny-T's Nøddeknækkeren er med som det yngste værk, der er kanoniseret."

Politik og globalisering

Direktøren for Det Danske Filminstitut Henning Camre:

"Det er ikke vigtigt, at det lige er de her værker, men det er vigtigt at sige, at noget er bedre end noget andet."

- Din kommentar til filmdelen?

"Jeg vil tro, at hvis man havde fem forskellige kanonudvalg, ville halvdelen være af filmene være de samme, den sidste halvdel svinge lidt."

- Vil kanonerne betyde noget politisk og for globaliseringen?

"Det tror jeg ikke. Det er slet ikke på det plan, men jeg er enig i den bagved liggende bekymring, at der er for lidt opmærksomhed - ikke specielt på noget dansk, men på det at kunne se på kunst, hvilket er blevet svigtet i skolen i 1970'erne og 80'erne. Jeg har altid været optaget af, at de forskellige kunstudtryk ikke skulle være adskilt fra hinanden, og det kan der nu fokuseres på."

- Er det logisk at have Anders And med?

"Det er nok rigtigt, som det blev sagt, at han er blevet opfattet som en dansk figur."

Drot og and

Men kunne det ikke lige så godt være fætter Højben? Den diskussion ville Camre ikke ind i, hvorfor vi spurgte tidligere rektor ved Kunstakademiet Else Marie Bukdahl, der fastslog, at det ikke skulle være Andersine, ikke Mickey Mouse, ikke Bedstemor And.

"-ej, det skal da være Anders. Ham har vi alle sammen moret os over."

Hun var helt sikker på, at kanonen kan sætte ny dagsorden og skabe en positiv bevidsthed om tyngdepunkterne i dansk kultur. Dog havde hun drømt om, at Wiedewelt kom med, men det gjorde han ikke.

Hvad syntes Torben Bille om kanonideen?

"Det virker jo efter bedste hensigt," sagde han. Jeg sidder her også som ganske almindelig kulturbruger og bliver både forundret, forvirret og forbitret over alt det, der ikke er med."

- Hvad har forundret dig?

"F.eks. at en homevideo som Idioterne kan blive kanoniseret. Det tyder på et vist overskud."

Torben Bille var med i musikudvalget og har aldrig hørt så meget musik som i den periode - også kompositioner han aldrig har hørt før.

- Hvilke?

"Drot og marsk."

- Hvad synes du om, at Anders And er med?

"Et fuldstændig dristigt valg."

Klump i spil

Kunne radiodirektør Leif Lønsmann fra DR bruge kanonerne til noget?

"Ja, debatten om den," svarede han. "Der er mange, der er både enige og uenige, og da vi er en talerstol for begge synspunkter, så vil vi lave en række udsendelser."

- Vil I spille de kanoniserede musikstykker ekstra meget?

"Ja, vi vil spille dem alle sammen."

Om Anders And sagde han, at som barn vidste han ikke, at han ikke var dansk.

Musikeren Henrik Marstal, som har været koordinator på børnekanonen:

"Litteturudvalget kom med ideen om Anders And, og selv havde jeg en ide om, at noget tegneserie skulle med. Vi havde også Rasmus Klump og Storm P i spil, men eftersom danske tekstforfattere har skrevet nogle af Anders And-historierne, tænkte vi, at det kunne være en ret skæg ting. Problemet er, at kanonen jo skulle vise, at vi er i stand til at gå imod den stærke amerikanisering, der også er inden for børnekulturen i disse år. Så på en måde synes jeg, det er lidt ærgerligt, at vi rækker hånden frem til den stærke amerikanisering, der også er i børnekulturen i disse år, men Anders And er jo blevet meget dansk, selvom han kommer et andet sted fra. Som antiautoritær og humørsyg og med sin evindelige kamp mod vejrmøllerne, er han meget dansk."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her