Læsetid: 2 min.

Andeby bag gitter

Fingeraftryk og gennemsyn af tasker. Disney World er ramt af angstpsykosen efter 11. september. Bag hegnet lever den kapitalistiske drøm i fred og ro
22. februar 2006

"Åh, nej far. Ikke mere af det der sikkerhed!"

Mine to drenge på fem og seks skuler mod rækken af gule maskiner, der står ved indgangen til Disney World i Orlando. De gule monstre er genkendt. Begge pegefingre skal placeres i maskinen, der gemmer fingeraftrykkene "for at kunne forbinde billetten med ejeren".

Samme syn mødte os efter otte timers flyvetur over Atlanten i lufthavnen i Washington D.C., hvor vi tilbragte halvanden time i et rum med 300 mennesker. Uden vådt eller tørt eller mulighed for toiletbesøg. Og vi er ellers allierede; vi er med i Irak. Det betyder ingenting. En altfavnende paranoia har lagt sig hen over den ellers frihedselskende amerikanske nation.

"Far, vi var her jo i går. De ved jo godt, vi ikke har bomber med!" ræsonnerer den seksårige - og ser, at det uniformerede personel ved indgangen til Disney World atter åbner fars håndbagage og tjekker hver enkelt del af indholdet.

En dåseøl bliver med stor myndighed konfiskeret og registreret. En fersken får lov at passere.

Nærende køkultur

Inden man overhovedet overvejer at kaste sig ud i det snoede motorvejssystem i Orlando skal beslutningen være taget: Hvilken af de fire parker i Disney World vil man besøge. Vi har valgt Magic Kingdom. Valget faldt efter råd fra vores engel - den godt 60-årige rejseagent Charles, der styrer enmandsfirmaet CWS Tours, som er vor livline på Disney-turen. Fra sin position bag rattet i den udrangerede politibil, udtrykker han sin irritation: "Det er kun Washington, der tænker på 11. september. Vi andre vil helst glemme det," siger han.

"Undskyld, hvilken kø er det her," spørger en amerikansk mor med fire unger på slæb. Faderen løber pendulfart mellem snack-boderne. Sodavand. Is. Slik. Tiden skal fordrives fornuftigt. Mange amerikanere er så store, at de må gå sidelæns gennem tælleapparaterne. Ved indgangen kan de leje elscootere. Så kan børnene stå bag på.

Kapitalismen lever

Jeg aner ikke, hvilken kø vi er i. Vi tog den nærmeste. Den viser sig at være helt rigtig. Køen fører til en 3-D-animeret tegnefilm med Anders And som uheldig orkesterleder. Instrumenterne flyver ud af lærredet. Børn og voksne dukker sig spontant i sæderne. Da en champagneflaske bliver åbnet, sprinkler vand ud over publikum. Vi klapper. Selv en godt 40-årig venstreorienteret må indrømme, at det her er i en klasse for sig.

Tørskoet udenfor møder vi heltene. Der er Pluto! Og Buzz Lightyear! Og Fedtmule! Nu er al irritation over sikkerhedstjek glemt i børnehøjde. Pluto uddeler kæmpekrammere. En rigtig Disney-krammer kræver, at børnene har de officielle Disney-autografbøger med. De kan købes i parken - udgiften kommer oven i de 325 dollar selve indgangen kostede.

Timelange køer snor sig mod de mest populære figurer. Mickey Mouse slår alt. Det er Mickey der ordner forbryderne. Og store mænd monterer frivilligt Mickey-ører på hovedet. Ærke-amerikanske værdier falder. Da vi ville købe Levis blev vi betragtet som udsendt af Flintstone: "Levis? - try the Internet!" Men Disney består. Hele jorden rundt. Ved en udgang står skrevet 'Velkommen' på dansk - og alverdens andre sprog. Og dog. Arabiske skrifttegn ser man forgæves efter. Den kapitalistiske amerikanske drøm lever i fred og idyl - på museum bag gitter i Andeby.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu