Læsetid: 4 min.

Anders den ydmyge

6. juni 2002

Den sproglige definition er klar nok. En kovending betyder ifølge Nudansk Ordbog »en pludselig og overraskende ændring af holdning til noget«. Derfor kan det med sikkerhed konstateres, at Venstres lokale vælgerforening i Farum foretog en kovending, da den tirsdag aften traf beslutning om at ekskludere tidligere borgmester Peter Brixtofte med omgående virkning. Indtil dette bestyrelsesmøde havde opfattelsen blandt de lokale Venstre-folk været den stik modsatte. Brixtofte kunne forblive som partimedlem, indtil det var konstateret, om hans mange vidtløftige dispositioner ikke kun politisk, men også strafferetligt har overtrådt grænsen for det tilladelige.
Ved at fastholde det synspunkt, satte de lokale Venstre-folk i Farum sig op imod partiet på landsplan.
Ikke mindst fra den politiske ordfører i Folketinget, Jens Rohde, kom der klare opfordringer til at sætte Brixtofte på porten. Da det blev afvist, udløste det overvejelser om at ekskludere den tidligere borgmester igennem en beslutning i Venstres hovedbestyrelse. Den udvej blev imidlertid opgivet for få dage
siden, da en sådan fremgangsmåde ville give Brixtofte mulighed for at appellere afgørelsen til Venstres landsmøde i efteråret. Med den sans for iscenesættelse, der præger Venstres nuværende ledelse, skal den begivenhed imidlertid bruges til at fejre overtagelsen af regeringsledelsen – og bestemt ikke til et ubehageligt opgør om manden, der indtil for et halvt år siden fremstod som selve indbegrebet af god Venstre-politik på kommunalt plan.

AltsÅ sÅ det ud til, at Brixtofte trods alt kunne forblive som menigt medlem af partiet – selv om han fornylig blev smidt ud af folketingsgruppen. Men for statsminister Anders Fogh Rasmussen frembød det et ganske særligt problem i forbindelse med den tale, han skulle holde på grundlovsdagen. Det var netop den anledning, han sidste år brugte til at lange hårdt ud efter det, han kaldte kammerateri, sammenspisthed og magtarrogance i den socialdemokratiske bevægelse. Hvad han sagde om tilstandene i Københavns kommune, om AOF og om Arbejdernes Ligkistemagasin, var korrekt nok. Men ingen af de sager, der i disse forbindelser er kommet offentligt frem, er af blot tilnærmelsesvis de samme dimensioner som skandalerne i Farum.
For statsministeren var det med andre ord en given sag, at han måtte tage fat på Farum-sagen. Men selv om han gjorde det i stærkt kritiske vendinger, ville der over hans udtalelser hvile et tvetydighedens skær, hvis Brixtofte stadig var medlem af Venstre. Derfor måtte partifællerne i den nordsjællandske kommune kaldes til orden.
Hvad der ganske præcis er sket, foreligger endnu ikke helt oplyst. Men der kan ikke være tvivl om, at stærke og højtstående kræfter i Venstre har skubbet kraftigt på for at få kovendingen gennemført inden grundlovsdag. Til gengæld er resultatet blevet derefter, hvis målestokken bliver hentet fra den store Ordbog Over Det Danske Sprog. Dette uvurderlige opslagsværk kan fortælle, at dette at »kovende« er det samme som »at vende på en klodset, besværlig måde«.

Det var imidlertid, hvad den store kvægdriver forlangte af sin flok i Farum. Og den gjorde som forlangt. Det skete med en længere udtalelse om alle de forsyndelser, Brixtofte har gjort sig skyldig i. I denne opremsning står der intet nyt i forhold til det, der har været kendt i månedsvis. Den pris, de lokale Venstre-folk må betale for at føje partiformanden, er derfor at udstille sig selv som ualmindeligt langsomt opfattende.
Men det er en pris, de selv må betale, når der engang ad åre skal holdes kommunalvalg i Farum. Anders Fogh Rasmussen gik efter den gevinst, der skulle indløses her og nu. Og nok engang må det konstateres, at han og hans inderkreds forener iskoldt overlæg med en fin strategisk sans. Med den stærkt inspirerede beslutning i Farum var vejen banet for en grundlovsdag, hvor statsministeren uden omkostninger kunne fremstå som den ærlige selvkritiker på partiets vegne.
Hans tale blev holdt i Himmerland, og i Johannes V. Jensens litterære hjemstavn kunne han byde på en underfundig historie. Den handlede om, at en usund og stærkt kritisabel politisk kultur med fråds, overforbrug, misbrug af magt og lukkethed i de senere år har udviklet sig i Farum. Underfundigheden bestod i, at han overlod det til tilhørernes egen hukommelse at genkalde, hvor mange gange inden for »de senere år«, netop Anders Fogh selv har fremhævet Brixtofte-regimet som selve indbegrebet af god Venstre-kommunalpolitik.
Men nu kunne han – med Peter Brixtofte ude af partiet – forsikre om, at fråds, overforbrug, magtmisbrug og lukkethed strider imod alt det, Venstre står for. Tværtimod vil partiet værne om en politisk kultur, der bygger på åbenhed, forsvarlig forvaltning og tillid til de folkevalgte. Vi skal have en ydmyg holdning til magten – sagde statsministeren.

Hvis der var en egentlig nyhed i hans tale i går, må det være her. Venstres formand, der så målrettet gik efter den magt, der er forbundet med at være regeringschef, erkender nu, at magten skal udøves med ydmyghed. Indtil nu er det ikke just denne menneskelige egenskab, de nærmeste politiske samarbejdspartnere har hæftet sig ved. Og blandt Venstre-folkene i Farum er det næppe heller det ord, der først vil falde dem ind, når de drøfter, hvad de egentlig blev udsat for, da vejen skulle banes for formandens grundlovstale.
På den anden side kan det vel være lidt af en trøst for dem, hvis det lige præcis er Farum-sagen, der har fået deres formand og statsminister til at forbinde udøvelsen af magt med begrebet ydmyghed.

tok

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her