Læsetid: 3 min.

Andersens marathondans

Gladsaxe Teaters 'Mit Eventyr' til 25 millioner kroner føles ikke ligefrem som et must. Men Nicolaj Kopernikus og Louise Fribo stråler som Andersen og Jenny Lind
22. november 2005

I allersidste scene af musicalen Mit Eventyr på Gladsaxe Teater løber eventyrfigurerne pludselig løbsk for H. C. Andersen. Nicolaj Kopernikus sidder i hvert fald under sin høje hat, mens stemmer og papirklips-silhouetter fra de forskellige eventyr truende mænger sig ind på ham: Den grimme ælling, Fyrtøjet, Skyggen, Snedronningen-

Her bliver det interessant. Her midt mellem skabelsesproces og mareridt opstår noget nyt. Og her kunne forestillingen måske have rykket vores andersenske 2005-blikke.

Men nej. Den sidste scene er blot en opmuntrende afslutning; så er det hele forbi. Musicalen ender derfor blot med at bekræfte det herskende ællingebillede af Andersen - tilsat et ekstra stjernedrys Jenny Lind-dyrkelse.

Jovist, Mit Eventyr er en flot forestilling. En hamrende flot forestilling faktisk - og et overdådigt sansebombardement af lys, lyd og video samt et dusin dansere i snesevis af kostumer. Konsekvent i sine farver, stram i sine linjer og med en fræk skråscene, ligesom på Det Kgl. Teater dengang Andersen vågnede op af sine dramatiker-drømme.

Ælling og kejser

Alligevel er denne musical ikke blevet nogen lystvandring i Andersens eventyrlige liv. Der er snarere dømt internationaliseret Andersen Marathon - med internationaliserede visual landmarks og laserlys i stedet for poesi-

The Andersen Myth pilles der altså ikke ved på Gladsaxe. I Mit Eventyr kan vi igen-igen få gentaget myten om kunstneren, der ikke bliver forstået af sin samtid. Alt er trygt, for Andersen møder alle dem, vi kender så godt: Ællingen, fyrtøjssoldaten, skyggen, snedronningen og kejseren af Kina- Og endda den knivgale røverpige på vej til isslottet og nogle undvegne fra Robinson Crusoes slæng.

Nu er det jo ikke ligefrem, fordi Andersen-freaks i 2005 bliver vildt overrasket over den slags. I tv har vi kunnet opleve tilsvarende Andersen Mix, f.eks. ved Tina-showet i Parken og fødselsdagsfiaskoen fra Det Kgl. Teater. Og danskere med adgang til folkeskolen har næppe kunnet undgå Andersen Remix i velmenende amatørudgaver.

Pocahontas og Cyrano

Men hvad har idémanden og instruktøren Flemming Enevold så egentlig villet?

"Det er min store drøm at lave teater til publikums underbevidsthed," skriver Flemming Enevold selv i programmet. Og det er fuldt ud lykkedes.

Der er ikke det hjørne, der ikke oser af teaterrøg. Ikke det papirklip, der ikke konverteres til video. Ikke den lampeskinne, der går fri af ambitionen om at få Andersen op at flyve.

Problemet ligger snarere i den del af forestillingen, der skal tale til publikums bevidsthed. Til publikums tanker og tolkninger.

Her er der mindre at komme efter, også selv om Enevold har udvalgt sine co-artists fra tungeste internationale vægtklasse - og selv om herligheden har kostet 25 millioner kroner (delvist støttet af H.C. Andersen 2005 Fonden).

Manuskriptforfatteren Philip LaZebnik var f.eks. medforfatter til Disney-filmen Pocahontas, hvortil komponisten og sangtekstforfatteren Stephen Schwartz skrev sangteksterne. Koreografen David Parsons er gammel Paul Taylor-danser og har sit eget dansekompagni, som vi tidligere har beundret i København. Og scenografen Kandis Cook er en Royal Shakespeare-lady.

Blank barnlig uskyld

For slet ikke at tale om vores egne Price Brothers, James og Adam, og kapelmester Jørgen Lauritsen, der i sommer fik Den lille Havfrue til at flyde i Københavns Havn - og Flemming Enevold selv, der har så store succeser bag sig som manuskriptet til Cyrano og instruktionen til Cabaret.

Alligevel føles forestillingen ikke ligefrem som noget, man absolut må se. Ikke som et opløftende tanketilskud, ikke som en original tolkningstaktik. Og decideret for svært tilgængelig for de yngste - aldersgrænsen er antagelig 10 år + - men heller ikke rå nok for de unge. Og altså ikke lige i øjet for os andre.

Men jo Nicolaj Kopernikus spiller Andersen med den forventelige blankøje-blanding af barnlig uskyld og utilpassethed - og samtidig med selvfølgelig scenisk autoritet.

Og Louise Fribo skinner som den skønneste naturperle i alle forestillingens kvindelige hovedroller. Dén kvinde får tilskuerne til at rejse sig op med sin helt unikke mestren af både operasang, musicaldræven, karakterskuespil, havfruehale-svajen og rockstar-stunt. Og så endda tåspidsdans.

Hun er smertelig smuk, Louise Fribo, - og grangivelig en kunstnersøster til hin tiljublede Jenny Lind. Men se, det er et helt andet eventyr.

'Mit eventyr'. Idé, koncept og iscenesættelse: Flemming Enevold. Musik (ikke én ørehænger) og sangtekster: Stephen Schwartz. Anden musik: James Price og Safri Duo. Koreografi (trækroneforvreden): David Parsons. Koreografiassistent (synkrone er de!): Linda Hindberg. Scenografi: Kandis Cook. Lyddesign (lækkert-labert): Thomas Langkjær. Videografik (cool papirclip): No Parking Production. Lysdesign (spørg lige efter laksefarvet!): Frank Beck. Medvirkende i øvrigt: 18 hårdtarbejdende performere. Til 19. mar.

www.gladsaxeteater.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu