Læsetid: 4 min.

Mod et andet Europa

29. maj 1998

SÅ ER DET overstået: Det femte nervepirrende drama siden danskerne for mere end 25 år siden begyndte at forholde sig aktivt til det europæiske fællesskab. Overstået med 55 procent af stemmerne på et ja, som muliggør, at Folketinget nu kan ratificere Amsterdam-traktaten og EU fortsætte sin integrationsproces.
Og så alligevel ikke overstået. For trods ja-flertallet er den danske befolkning ikke med gårsdagens afstemning kommet helet ud af sit EU-traume. Med 45 procent nej-stemmer er der stadig tale om en sønderrevet nation. Så selv om Poul Nyrup og hans fæller i nat festede over at have slæbt sejren hjem, så er der også i dén lejr grund til eftertanke og fortsat panderynken.
For det første kalder resultatet på en diskussion af selve EU-afstemnings-traditionen. De ledende kombatanter i begge lejre har endnu engang kastet sig ud i en demagogisk, trusselsbetonet og indimellem hadefuld debatform, som har blokeret en nuanceret Europa-diskussion og nu efterfølgende formentlig får alt for mange til at sige: Gudskelov at det er ovre. Lad os hurtigst muligt tale om noget andet end EU. Lad os få sex og underholdning og godt vejr i avisen igen.
Den radikale Marianne Jelved påpegede forleden, at det under sådanne vilkår er "fantastisk vanskeligt at have en længere og ægte dialog mellem politikere og vælgere". Og Venstres Anders Fogh Rasmussen sagde i går lige så velbegrundet, at "Det er et demokratisk problem, at Europa-debatten alene tages frem, støves af og pudses op ved folkeafstemninger og til nød, når der skal være valg til Europa-Parlamentet."

EFTER DENNE den femte danske EU-afstemning er det på tide, at danskerne erkender, at EU indtil videre - som vi skrev i ja-lederen forleden - "er den slagmark, hvorpå en afgørende del af den politiske dyst udfolder sig i vores del af verden." Ingen ved, hvad et nej i går kunne have udløst. Om der kunne være sket det samme som i 1992, hvor det danske nej ifølge International Herald Tribune introducerede "en smule fornuft i en proces, der er blevet febrilsk og ukontrolleret." Süddeutsche Zeitung kaldte nej'et "et helsebringende chok", mens Europa-Kommissionen senere erkendte, at nej'et "udløste samtidig i alle medlemsstater intensive og frugtbare diskussioner om de europæiske integrationsbestræbelsers fremtid."
Dén inspiration til frugtbare diskussioner om EU's kurs bliver det nu sværere for Danmark at levere. Men forsøget må gøres, for guderne skal vide, at der er behov for det. Statsministeren tager således helt fejl - og han ved det udmærket - når han helt frem til afstemningsdagen bedyrede, at der ikke er mere union på vej. Arbejdet med den næste EU-traktat kan blive sat i gang allerede om et år, og foruden ændringer i EU's institutioner vil der blive gjort forsøg på at harmonisere EU-landenes skattepolitik, ligesom ØMU'en vil øge presset for også at indføre fælles politik på andre økonomiske, arbejdsmarkedsmæssige og socialpolitiske områder.
Til gengæld har statsministeren hørt rigtigt, når han i går til Weekendavisen siger, at "Signalet fra befolkningen er: 'Lige et øjeblik - skulle vi ikke lige tage at bremse lidt og sørge for, at alle kan følge med.'" Eller, som det ville hedde på information'sk: Den Europæiske Union har med sit markedsdrevne integrations- og ekspansionsprogram skabt sig et alvorligt legitimitetsproblem i store dele af den danske og europæiske offentlighed. Manges øjne vil derfor i de kommende måneder være rettet mod Poul Nyrup Rasmussen for at overvåge, at han holder, hvad han lovede og formentlig fik sit folkeafstemnings-ja i land på: "Vi skal ned i tempo."

ERHVERVSLEDEREN Asger Aamund siger, at erhvervskapitalens arbejde med at omstrukturere Europa efter sine behov foregår i et tempo som et højhastigheds-eksprestog, der for længst har overhalet det bumletog, hvor politikerne sidder og leger, at de styrer.
"Det var den kapitalistiske tiger, der blev sluppet ud af buret i 1986," fastslog Aamund forleden i Jyllands-Posten, hvor han kaldte Amsterdam-traktaten en fodnote i forhold til den skelsættende beslutning i '86 om at realisere EF's indre marked.
Stillet over for den udfordring og i lyset af afstemningresultatet må danskerne nu forsøge at komme over den 25 år gamle modsætning om for eller imod EU, til fordel for en kamp om, hvilket Europa, der skal vokse frem.
"Der er tilstrækkelig social energi til stede i næsten alle europæiske lande til at bakke op om demokratiske reformer som modvægt mod markedsdiktaturet og til at modsætte sig den dalende solidaritet og de nye højreorienterede bevægelser," håber de tyske redaktører Hans-Peter Martin og Harald Schumann i bogen Globaliseringsfælden.
Hvis de ikke-højreorienterede danske ja- og nej-sigere kan finde hinanden i en sådan ny kamp for et Europa på demokratiets og miljøets, frem for markedets betingelser, så er udbyttet af torsdagens folkeafstemning ikke det værste. jsn

(1.udg. af avisen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu