Læsetid: 3 min.

'De andre er dumme!'

I de fleste lande er tilliden til politikeres troværdighed ikke stor. De hypper deres egen syge moster. Stemmer, som de får besked på af ledelsen
31. juli 2006

Det var meningen, at vi skulle tage stilling til en EU-traktat. En moppedreng, der i forkortet udgave kunne skæres ned til nogle få hundrede sider. Nogle af os var begyndt at få dårlig samvittighed over ikke at orke, gide og bruge tid på at få viden og overblik. (Ok, traktaten er ut, men god at få forstand af).

I Sverige var afgørelsen overladt til deres folketing, Riksdagen. Det svenske tv spurgte nogle mennesker på gaden, og de svarede, at den afgørelse havde de overladt til deres repræsentanter på tinge.

Så spurgte TV 2 otte folketingsmedlemmer/riksdagsledamoter hedder de. Man spurgte, om de havde taget stilling, JA eller NEJ til traktaten. Det havde de alle.

Så kom det lumske:

Man stillede dem tre enkle spørgsmål, som alle drejede sig om noget væsentligt i traktaten. Kun tre ud af 28 kunne svare tilfredsstillende.

Skåret ud i pap: De 25 af de 28 havde taget stilling til traktaten, uden at kende væsentlige ting i indholdet.

Føreren tænker for os

I tysk tv har man for resten lavet præcis det samme nummer - med præcis det samme resultat. I de fleste lande er tilliden til politikeres troværdighed heller ikke så stor. De hypper deres egen syge moster. Stemmer, som de får besked på af ledelsen.

"Vor fører tænker for os andre, som grisefro i folden vandre," som Hans Scherfig skrev.

Men så har vi heldigvis eksperterne. Højt begavede, fagligt kompetente mennesker, der har sat sig grundigt ind i traktaten. Men hov! Hvad ser vi så? Også de kommer til forskellige resultater:

Nogle siger JA - andre siger NEJ til traktaten.

Kan vi forestille os, at også deres afgørelse er bestemt af deres politiske ståsted?

Men det holder de hemmeligt. Og de vil næppe indrømme, at det har farvet deres afgørelse.

Så kommer vi til mere psykologi: At både JA-sigere og NEJ-sigere, hvad enten det er politikere eller eksperter, er tilbøjelige til at nedvurdere hinanden:

'De andre har ikke forstået konsekvenserne', 'Hvis de havde sat sig ordentligt ind i...', etc. etc. Oversat til klart dansk: 'De andre er dumme!'

Men det kan jo ikke være rigtigt. Der findes intelligente og vidende mennesker i begge lejre. Når de alligevel kommer til hver deres resultat - JA eller NEJ - så må konklusionen være den helt banale, at deres endelige afgørelse ikke er truffet på baggrund af deres grundige viden og indsigt.

For så ville de jo - alle - være kommet til det samme resultat.

Både JA-sigerne og NEJ-sigerne må have truffet afgørelsen helt subjektivt - ud fra hver deres valg af værdier - med andre ord: hver deres tro.

Desværre tror nogen stadigvæk på, at det kan lade sig gøre at være objektiv.

Hvad gør vi så?

Mange valg

Min guru - gode, gamle Sigmund Freud - har et forslag. Han fortæller, hvordan han engang blev spurgt til råds af en klient: Om denne - der var læge - skulle specialisere sig yderligere som psykiater? Om han skulle slå op eller gifte sig med sin forlovede? Hvor han skulle vælge at bosætte sig? Lutter vigtige afgørelser.

Freud smilede lidt genert og svarede:

"Jeg har gjort den erfaring, at hvis det drejer sig om mindre væsentlige ting, så bør man lade fornuften råde. I de store og afgørende valg bør man i stedet lytte til sit hjerte og til sine følelser."

Det ser ud til, at vore eksperter - uden at kende det - har fulgt Freuds råd.

Apropos ekspertise: En præst sagde engang lidt vemodigt:

"I gamle dage sagde man altid: 'Hvad siger Biblen?'. Nu hedder det: "Nyere amerikanske undersøgelser har vist..."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu