Læsetid: 1 min.

André Lublin klar med 'Opgør'

14. maj 2005

En af danmarkhistoriens største sager om økonomisk kriminalitet, PFA-sagen, havde større konsekvenser end offentligheden har kendt til. Det afslører PFA's tidligere direktør André Lublin i en ny bog, Opgør - Succes, svindel, krise i PFA, som udkommer torsdag på Aschehoug. Her fortæller Lublin i samarbejde med journalist Claes Kastholm Hansen, hvordan Kurt Thorsens og Rasmus Trads' bedrageri direkte medførte, at han dagen før domsafsigelsen blev tvunget til at underskrive sin egen opsigelse:
"Jeg fik en pistol for brystet. Hvis jeg ikke skrev under, så ville formandskabet stille et mistillidsvotum på næste møde. Og jeg følte mig svag, hvis Thorsen blev frikendt, så jeg var skyldig, fordi retten så troede på hans forklaring om, hvor tæt han var på mig," udtaler Lublin til Politiken fredag. I kølvandet på fratrædelsen er fulgt flere års diskussioner om, hvem der bar ansvaret, da PFA blev ramt af aktiekrisen i efteråret 2001. I bogen tager Lublin til genmæle mod den kritik, som den efterfølgende ledelse rettede mod ham: "PFAs nuværende ledelse har angrebet mig igen og igen, siden jeg trådte tilbage i sommeren 2001. De har givet mig hele ansvaret for aktiekrisen. Men sandheden er en anden. Den nye ledelse valgte ikke at gøre noget, selv om milliarderne sivede ud af selskabet," siger han til Politiken.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her