Læsetid: 2 min.

De andres frihed

6. juni 2005

Søndag var det Grundlovsdag, og statsministeren talte om prinser, prinsesser & arvefølgen i kongeriget. Han talte ikke om arvefølgen i sit eget parti. For der er efterhånden større modstand mod ham i Venstre end i Socialdemokraterne, som har valgt en leder, der kopierer hans strategi, efterligner hans retorik og fører hans egen politik. Men vennerne i Venstre konfronterer konstant statsministeren Fogh Rasmussen med den unge liberalist Fogh Rasmussens udtalelser og holdninger. Søren Pind begyndte morskaben med de 10 liberali-stiske teser, som han lagde frem til afstemning på Venstres landsmøde i 2003. Og som blev trukket tilbage. Teserne var formuleret, så de kunne være skrevet af den Fogh Rasmussen, der i 1993 skrev det liberalistiske manifest: Fra socialstat til minimalstat.

Den liberalisme betegner en demokratiopfattelse: Demokratiet er liberalt, fordi det beskytter borgerne mod statsmagten. Det skal kontrollere de autoriserede politikere og sikre, at politik ikke breder sig til alle tilværelsens anliggender. Som abonnent på dette perspektiv udtalte den unge Fogh Rasmussen, at en Venstrestatsminister altid må være i opposition til den velfærdsstat, han regerer. Fordi velfærdsstaten ikke respekterer begrænsningen af politik. Men nu betragter statsministeren liberalismen som en død ideologi, der hører hjemme på idehistorisk museum. Nu regerer han på tvangsmodernisering af de fremmede og familiekontrakter til dem, der ikke forvalter deres egen frihed i overensstemmelser med det statsautoriserede Normal-Danmarks standarder. Frihedshelten er blevet overformynder.

Men andre appellerer til frihedshelten: Videnskabsminister Helge Sander har to år i træk optrådt i en reklame for Hewlett-Packard. Selvom det blev påtalt i 2004 af statsministeren, gentog Sander sin provokation i år. Han fik ikke penge for reklamen. Det var en idealistisk aktion. Og en markering af, at man ikke kan skelne gammeldags mellem privat og offentligt. Igen i år blev det påtalt af en nu irriteret statsmini-ster. Da statsministeren ville registrere ministrenes ægtefællers privatøkonomiske forhold, mødte han ideologisk modstand. Den politiske ordfører Jens Rohde sagde, at hvis han var minister, ville han sætte loyaliteten over for sin kæreste over loyaliteten over for statsministeren. Jens Rohde blev en helt i partiet.

I Information i dag overvejer David Karsbøl fra det liberalistiske forum Libertas at fratage statsministeren den pris, som han i 1993 modtog for minimalstatsbogen. Som Karsbøl siger: Mange liberale er meget skuffede over statsministeren. De har en ideologisk pointe, og de markerer en væsentlig kritisk position. Statsministeren har det pragmatiske problem, at han ikke kan realisere den kritiske position som regeringspolitik: For borgerne vil ikke have mindre stat. Velfærdsdanskerne bryder sig ikke om de andres alt for anderledes frihed. Og politikerne tør ikke tale til dem, som om det kunne være anderledes.

En sand liberal pointe er, at det jo slet ikke behøver være politikerne, der tager den diskussion.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her