Læsetid: 6 min.

'Vi aner ikke, hvad vi laver'

GMO-topforskere er helt klar over, hvor store risici der er ved ubehersket brug af de nye teknologier, men de savner en oplyst offentlighed, når det gælder de etiske spørgsmål, de stilles over for
1. december 2006

Er genmodificerede afgrøder eller dyr løsningen på sultkatastrofer i den tredje verden? Er det gennem GMO-medicin, vi helbreder kræft og andre livstruende sygdomme, eller vil for tidlig brug af den nye teknologi snarere være årsag til pandemier, der får hiv/aids til at ligne en efterårsforkølelse i sammenligning?

GMO-konferencen arrangeret af Københavns Universitets BioCampus gav ikke svaret sidste fredag, trods besøg af nogle af de fremmeste internationale eksperter på området. Først og fremmest, mente konferencens hovedtaler, professor Antoine Danchin fra Pasteur Instituttet i Paris, fordi spørgsmålet er hypotetisk og umuligt at besvare, men også fordi vi ikke har en fælles basisviden at diskutere ud fra:

"Muligheder eller risici - det er det store spørgsmål. Men vi kan ikke besvare det, for vi har ikke noget fælles sprog eller fælles viden at diskutere ud fra. Samtidig er problemet, at for at tale om risici i offentligheden skal man helst kende dem, og det går imod selve evolutionsprocessen at forestille sig, at vi skulle kunne sige noget definitivt om, hvilke mutationer, der kan komme ved at overføre enkeltgener på tværs af arter. I den mest principielle forstand aner vi ikke, hvad vi laver," siger Antoine Danchin.

Han mener, at de tekniske muligheder og etiske dilemmaer langt overstiger den viden offentligheden - forstået som politikere, journalister og borgere - har om GMO, og derfor anbefaler han både langt mere biologiundervisning i skolerne, så de næste generationer bliver bedre i stand til at tage debatten, og at diskussionen i det hele taget bliver opgraderet. Både i forhold til omfanget så befolkningen inddrages og i substansen, så de værste fordomme kan aflives.

"Vi står over for fantastiske muligheder, og på mange måder en videnskab, der kan berige menneskeheden markant, men samtidig ved vi meget lidt om de uforudsete effekter, der kan blive født af vores handlinger. Desuden er der også ikke-tekniske moralske udfordringer, for hvad sker der - alt andet lige - hvis vi standser sult i Den Tredje Verden? Hvilken effekt vil vi se af den befolkningseksplosion, vi dermed vil garantere indtræffer? Det kan på kort sigt blive mere katastrofalt økologisk og sikkerhedsmæssigt end nogen genetisk mutation, vi kan sætte i gang," siger Antoine Danchin.

Forskningsetik

Franco Celada, professor i Immunologi ved universitetet i Genoa og vicepræsident for European Association for Higher Education in Biotechnology, er enig med sin kollega, når det gælder behovet for mere debat og viden. Men han advarer om, at forskerne heller ikke er i stand til at foretage de etiske vurderinger - og da slet ikke at kommunikere deres holdninger til den offentlighed, der skal tage stilling:

"Vi gør i det europæiske netværk meget for at videreuddanne forskere til også at have en etisk ballast at vurdere og rådgive ud fra. Vi udgiver undervisningsmateriale til universiteter, bøger osv. Men overordnet må vi erkende, at det er de færreste biologer, der som eksempelvis Antoine Danchin kombinerer specialistviden i matematik, kemi, biologi og filosofi," siger Franco Celada.

Selv om der er en nedsivning til de spirende forskergrupper under uddannelse i dag, og flere studerende i salen er bekendt med afledte undervisningsmaterialer, medgiver Franco Celada, at de moralske fordringer ikke er klaret af denne vej, da antallet af europæiske forskere, der i dag er del af programmet blot er 30-35.

"Det er klart, at universitetsforskere i Europa kun kan gøre så meget. Der sker utrolig meget på området i Nordamerika og Asien, og der hvor de etiske dilemmaer virkelig sættes i spil er oftest i tredjeverdenslande, hvor private virksomheder og multinationale selskaber har muligheden for at udfordre manglende regulering," siger han, og nævner i sammenhængen den skandaleombruste amerikanske gigant-koncern Monsanto som eksempel på en "vild elefant i en glasbutik, hvis hærgen bør stoppes med international lovgivning."

Det koster på brandet

Danske Anne-Marie Skov, vicedirektør for Carlsberg A/S Group Communications, refererer også til Monsanto som et eksempel på, hvor dårlig kommunikation og uetisk markedspraksis har skabt en offentlig frygt for 'Frankenfoods', og gjort det vanskeligere overhovedet at diskutere mulighederne i GMO-teknologien.

"Faktum er, at hvis man spørger i udviklingsafdelingen på Carlsberg Lab, så ser de en masse positive muligheder i GMO-teknologien, mens Carlsberg-bryggerierne siger: 'vi vil aldrig bruge GMO', fordi folks frygt kan skade værdien af vores brand. Vi har været i den situation, hvor vi med brug af en fuldkommen ufarlig GMO-teknologi ville kunne nedsætte produktionstiden og reducere omkostningerne markant, men lod være, fordi man frygtede offentlighedens reaktion," siger Anne-Marie Skov.

Hun modstiller situationen i fødevareindustrien med medicinalbranchen, hvor genmanipulerede organismer allerede aktivt anvendes på mange områder.

"I mit tidligere job i Novozymes fik vi godkendelse på brug af GMO-kultivering af et stof til insulinproduktion. Det er et materiale, vi tidligere havde fået fra svin, og hvis vi skulle have mødt verdensbehovet på insulin uden at gå over til at skabe genmaterialet i laboratoriet i stedet, så skulle vi årligt have brugt 550 millioner svin," fortæller Anne-Marie Skov.

Dermed lå hun som repræsentant for industrien fint i tråd med konferencens øvrige deltagere, der over en bred kant blev argumenterede for, at man ikke af frygt for GMO skal standse udviklingen, men snarere opgradere vidensniveauet og disku-tere de etiske rammer for, hvordan den ny teknologi ligesom på medicinalområdet kan blive et gode på fødevareområdet - for alle, og ikke bare for virksomhedernes bundlinjer.

Hvorfor så travlt?

For at skabe denne hensigtsmæssige, bæredygtige udvikling til alles bedste, forsøger EU og mange ngo'ere at indføre 'forsigtighedsprincippet', hvor man blandt andet skal lave risikovurderinger af langsigtede virkninger på miljø- og samfundsomkostninger, før der gives tilladelser på GMO-området.

Men det bliver ikke let hverken for universiteter, regeringer eller i sidste ende befolkningerne at få kontrol over udviklingen. Det mener den canadiske miljøforkæmper David Suzuki, der er professor i genetik og kommentator og studievært på et vindeskabsprogram:

"Mange af universiteterne er så tæt forbundet til biotek- og kemiproducenter, at de ikke længere bare er interessenter, men aktive forsvarere for industrierne, fordi det er herfra de store forskningsbevillinger kommer."

"På mit fags vegne er jeg forfærdet over, hvor hurtigt mange af mine kolleger, der sammen med købte politikere har støttet op om virksomhedernes salgstaler om det fantastiske økonomiske og menneskelige potentiale for genmodificerede fødevarer, mens de negligerer det lige så enorme potentiale for omkostninger," siger David Suzuki.

Han mener, én af de værste fejltagelser er, at mange GMO-forskere tror, vi kan overføre enkelte gener horisontalt - dvs. mellem forskellige racer af planter og dyr - på samme måde, som vi efterhånden er blevet i stand til at overføre gener vertikalt, eksempelvis fra menneske til menneske:

"Vi aner ikke, hvordan langtidseffekterne vil være. Da jeg startede i 1963, var vi ret sofistikerede. Vi var langt fremme. Hvis jeg i dag skulle undervise et hold og fortælle om, hvad der dengang var vores hotteste hypoteser, ville de falde ned af stolene af grin, fordi der er sket så meget på feltet. Problemet med at kaste sig ud i GMO-projekter med konsekvenser for mennesker, dyr og alt andet liv i dag er, at om 20 år, vil de hotteste ideer af i dag være grinagtige for den tids eksperter. Det er sådan, videnskab på et eksplosivt voksende felt, fungerer. Det betyder ikke, at vi ikke står med fantastisk teknologi, der kan forbedre vores tilværelse radikalt - men hvorfor har vi så travlt?" spørger David Suzuki.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu