Læsetid: 4 min.

Anerkendte religioner

Egypten har fået en interessant sag om religionsfrihed på halsen
11. maj 2006

I kølvandet på debatten om tegningerne i Jyllands-Posten hed det sig i den arabiske verden, at islam ikke var en anerkendt religion i Danmark. Det fortalte den egyptiske ambassadør og mindst én dansk imam på arabisk tv.

Da jeg i begyndelsen af februar selv deltog i en debat på den pan-arabiske Orbit-kanal, var det det emne, som folk ringede ind og beklagede sig over - selv fra et land som Saudi-Arabien, som ifølge State Departments oversigt er verdens mest religiøst intolerante land. Nu har Egypten imidlertid fået sagen tilbage i nakken. Siden en domstol den 30. april afgjorde, at man kan blive registreret som bahai på sit ID-kort, har debatten raset frem og tilbage om rimeligheden af dette skridt.

Det er tydeligt, at der er forskellige forventninger til begrebet anerkendt religion i Danmark og i Egypten. Hvor man i Danmark koncentrerer sin anerkendelse om individuelle religiøse forkynderes ret til at vie mv., har man i de fleste arabiske lande en videre forståelse af, hvad anerkendt trossamfund betyder.

Multireligiøst imperium

De fleste arabiske lande (og Israel) er arvtagere til Det Osmanniske Rige, som var et ægte multireligiøst imperium, hvor de forskellige religioner, kaldet millaer, udgjorde en grundsten. Indtil midt i 1800-tallet var den enkelte undersåt i Det Osmanniske Rige ikke borger i nogen politisk forstand; hans rettigheder og pligter gik i høj grad til hans religiøse milla, hvis ledere havde udstrakt juridisk og politisk magt og stod direkte til ansvar for sultanen. Millaerne var alene ansvarlige for deres egen undervisning, religiøse organisering og retssystem. Kun i konflikter mellem trossamfundene og muslimerne rådede de muslimske domstole. Det var virkelig religiøse parallelsamfund. Og da f.eks. de kristne kirker i dele af Mellemøsten har arvet denne vidstrakte selvstændighed og kontrol over deres medlemmer, er det muligvis også noget i den retning, som arabiske muslimer forventer, når de taler om religiøs anerkendelse i forbindelse med islam i Danmark.

I anden halvdel af 1800-tallet begyndte Det Osmanniske Rige (og Egypten som formelt var underlagt det, men i praksis havde opnået selvstændighed) at afvikle særlove for kristne og jøder og indføre et individuelt borgerbegreb i moderne forfatninger.

Det var samtidigt med, at bahai-religionen blev til, grundlagt af perseren Baha Allah, som fik asyl i Det Osmanniske Rige i 1863 og døde ved Haifa i 1892. Bahai-religionen bredte sig i 1890'erne til Egypten, hvor den i den liberale periode inden kuppet i 1952 blev officielt tolereret. I 1960 blev bahai-centre lukket efter et præsidentielt dekret, og fra 1984 har man ikke udstedt ID-kort med religionen bahai.

Uacceptabel religion

Fra et islamisk juridisk synspunkt er religionen uacceptabel, og trods enkelte mere tolerante stemmer er den bredt blevet fordømt gennem det 20 århundrede. At dens helligdom ligger i det moderne Israel har næppe heller hjulpet. I 1974 opfordrede Den Muslimske Verdensliga samtlige muslimske lande til at forbyde bahai, fordi den betragter Baha Allah som en profet, og der ikke kan være profeter efter Muhammed. Dette er blevet bekræftet i fatwaer af såvel den nuværende som den forrige shaykh for al-Azhar, det religiøse universitet og Egyptens højeste islamiske myndighed. I denne forståelse er bahaier frafaldne muslimer. Og i klassisk islamisk retstænkning er de dermed hjemfaldne til dødsstraf.

Egyptens ca. 2.000 bahaier har de senere år arbejdet for at få en officiel godkendelse, først og fremmest så de kan få de personlige dokumenter, de skal bruge i samfundet. Dommen den 30. april fra Den Administrative Domstol ville være et vigtigt skridt i den retning, idet den fastslog, at personlige dokumenter, herunder ID-kortet, skal kunne udfyldes med religionen bahai.

Men det er dette, som få i Egypten kan forstå, og endnu færre forsvare. Man taler om landets traditionelle tolerance, hvor minareter og kirketårne kan stå side om side. Og i Muhammed-sagen har mange egyptere - med shaykhen for al-Azhar i spidsen - forklaret igen og igen, at de aldrig ville fornærme nogen profet. Muligvis ikke. Men det er, fordi de til gengæld vil bestemme, hvem der må tælle for profet. De kristnes profeter må, fordi de også er muslimernes. Men Baha Allah må ikke, for han hævdede profetværdighed efter Muhammed, den sidste og endelige af profeterne ifølge islam.

Kætteri

Ligesådan med anerkendte religioner. For egypterne er der principielt tre: islam, kristendom og jødedom. Men det er i grunden, fordi islam anerkender disse religioner. Ikke fordi de som religioner kan gøre krav på anerkendelse. Og bahai er ikke iblandt dem. Sagen blev diskuteret i de store debat-programmer i begyndelsen af maj, hvor bahaierne og deres religion blev udlagt af forskellige muslimske shaykher, der derpå konkluderede, at det var et kætteri.

Som TV-værten Amr Adib udtrykte det i en debat i sidste uge:

"Skal alle og enhver kunne vælge deres egen religion - og her taler jeg også om andre religioner end kristendom, jødedom og islam?" Medierne og deres publikum fandt det åbenbart helt rimeligt, at bahai-religionen skulle leve op til forskellige muslimske dogmatiske betingelser, før man kunne anerkende den i Egypten.

Så i sagen om bahai står myndighederne og domstolene på en side, og medierne og store dele af offentligheden på en anden. Og med dem parlamentet; ved en debat sidste onsdag fremlagde en række parlamentsmedlemmer en erklæring om, at en sådan anerkendelse er i strid med forfatningens paragraf 2, der gør principperne i den islamiske sharia til hovedkilden for lovgivning. De ville i stedet kriminalisere bahai. Et parlamentsmedlem fra Det Muslimske Broderskab gik endnu videre og opfordrede til, at de skal henrettes. Et godt eksempel i øvrigt på, at det ikke nødvendigvis altid er staten og myndighederne, der er problemet i Mellemøsten.

Jakob Skovgaard-Petersen er direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo.

Instituttet kan findes på:

www.dedi.org.eg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her