Læsetid: 4 min.

Angivere og forkyndere

13. januar 1997

LATINSKOLEN er ikke død. Fra og med pavedømmets grundlæggelse ved oldtidens afslutning talte Gud i Vesteuropa hovedsagelig latin og da Videnskaben efter renæssancen overtog Guds autoritære status som højeste domsinstans i spørgsmål om sandhed og løgn og - noget mere tvivlsomt - om godt og ondt og skønt og grimt, overtog den nye Videnskabs-kirke til at begynde med latinen som sit foretrukne sprog. Selv da folkeånderne vågnede under romantikken for to hundrede år siden og satte en ære i at erstatte lægelatinen med de forskellige modersmål blev og bliver mange nye videnskabelige begreber stadig dannet på grundlag af latinske ord. De lyder ligesom mere objektive end hverdagssprogets modersmål, der knytter sig så mange videnskabeligt set uvedkommende følelser til. Et sådant godt gammelt latinsk ord er indikator. Nu har Miljø- og Energiministeriet lige udsendt publikationen Miljøindikatorer 1996.
Men engang var latin et levende modersmål. Slår man op i fremmedordbogen viser indikator sig at komme af indicare, der såmænd kan betyde både forkynde og angive. Med også mellembestemmelserne bekendtgøre, erklære og udpege som betydninger. Hvad betyder med andre - danske og følelsesladede- ord da miljøindikatorer? Miljøforkyndelser eller miljøangivelser?
Det er ikke (alene) en strid om ord. I sit bidrag til Miljøministeriets 25 års jubilæumsskrift fra også sidste år skriver forskningschef i Afdelingen for Systemanalyse ved Danmarks Miljøundersøgelser John Holten-Andersen, at "en vurdering af udviklingen i miljøets tilstand er ikke nogen simpel opgave. Vort ydre miljø og det naturgrundlag, vi er en del af, er så overmåde komplekst, at det ligger uden for mennerskets formåen at forstå det og beskrive det i sin helhed. Videnskaben skaber hverken vished eller visdom - men netop kun en mosaik bestående af små klumper af indsigt."
Visdommen må forlade sig på forkyndelsen.

I AL DEN YDMYGHED og varsomhed, "respekt for og forundring over skaberværket", som forskningschefen udtrykkeligt anbefaler som grundholdning for en nye videnskab og journalistik, der vil være ajour og på højde med situationen, uddrages følgende små klumper af indsigt af Miljøindikatorer 1996:
På nogle strækninger går det ufattelig godt, på andre ufattelig dårligt, og hvad jordens samlede udsigter angår, tegner de sig slet og ret - ufattelige. Ufatteligt udfordrende.
Først det gode: Danmark er nu det land i Europa, der har den suverænt højeste dækningsprocent, når det gælder spildevandsrensning. Ikke mindre end 98 procent af vort spildevand fra byer og virksomheder ledes i dag gennem rensningsanlæg, og om kort tid vedtager Folketinget en lov, der inddrager 200.000 ejendomme i det åbne land under samme bestræbelse på at sikre, at vores grundvand er rent og ikke skal renses, når det pumpes op. Alle sprøjtegifte med erkendt evne til at trænge ned i grundvandet er forbudt, og kan efter loven forbydes, når denne evne konstateres. Trods en økonomisk vækst på 60 procent i løbet af det seneste kvarte århundrede er det lykkedes at holde energiforbruget næsten konstant. Selv om det direkte skal ned, er det dog i forhold til situationen i mange andre lande en præstation, at det ikke er steget nævneværdigt. Nye skove bliver plantet, naturområder genoprettes, kyster beskyttes, kulturmiljøer og bygninger fredes, byøkologien breder sig med f.eks. stadig flere byfugle og ikke flere storcenter-rædsler. Intensiv oplysningsvirksomhed og rådgivning om miljøet finder sted i stadig stigende omfang.
Ufatteligt dårligt går det inden for to områder: Dels hvad der stadig kaldes landbruget, dels trafikken. Det er selve den strukturelt betingede intensitet, hvormed pesticid-industrien på landet nu drives i modsætning til det landbrug, denne moderne forgiftningsindustri har erstattet, som skal brydes op. For at erstattes med en ny livsstil, der for tiden kaldes økologisk, men som 'bare' er godt landmandsskab. Trafikken med den moderne livsstils målrettede satsning på personbilerne og hensynsløse ødelæggelse af den kollektive trafik bringer Danmark i førerklassen sammen med USA som et af ondskabens riger på jorden, hvad udledning af CO2 per indbygger angår.

VI SKAL ALTSÅ MED vores små klumper af indsigt tumle den kendsgerning, at kendsgerningerne er tvetydige. Skal vores handlekraft ikke lammes af de dårlige angivelser, må vi have lov at glæde os over de gode forkyndelser. Skal den gode prædiken ikke dulme vores skyld og brøde, må vi igen og igen rystes af de dårlige tegn. Håndteringen af en sådan grundlæggende tvetydighed har vi hverken rigtig sind eller sprog for længere, så (gen)opdagelsen af det, er i sig selv en kæmpe opgave.
Men ufatteligt bliver det, når vi gør os klart, at selv om miljøminister Svend Auken skulle få alle sine vedtagene miljølove opfyldt og alle sine lovforslag vedtaget (og opfyldt), bryder vores tilværelse som menneskehed sammen, hvis lande som Kina og Indonesien skal op på et sådant kommende, tilsyneladende miljørigtigt Danmarks brug af ressourcer. Skønt Danmarks befolkning kun omfatter en lille sjat på fem millioner og Kinas befolkning udgør en milliard og to hundrede millioner mennesker, har Danmark et bruttonationprodukt, der er næsten en fjerdedel af hele - hele - Kinas BNP!
Skønt befolkningen i Indonesien er tyve - tyve - gange større end den danske, er det danske bruttonationalprodukt lige så stort som Indonesiens!
Det er altså når alt kommer til alt nødvendigheden af eksistentielle ændringer af vores fundamentale værdier, der forkyndes og angives under den videnskabeligt-latinske betegnelse indikatorer. Man forstår godt, at forskningschefen efterlyser - ydmyghed.

el (Ejvind Larsen)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu