Læsetid: 4 min.

Angst for grænsen

10. november 2001

YAHOO behøver alligevel ikke at gøre det på fransk. Den førende udbyder på Nettet, hvor sex, splat, satire, sladder, løgn og sidste nyt fra krigen er blandet sammen i en stor pærevælling, har endda fået dom for det. Yahoo.com kan nøjes med at gøre det på amerikansk. Og endda slippe afsted med det uden samvittighedskvaler.
Det stiller sig sådan, at en amerikansk dommer i San José sent onsdag besluttede, at Yahoo slet ikke behøver at rette sig efter en fransk domstolskendelse, der for et år siden forbød Yahoo at bortauktionere nazi-genstande til franskmænd. Det er i strid med Amerikas forfatningsgaranterede ytringsfrihed at forbyde salg af nazigenstande, fastslår dommeren fra Yahoos hjemegn. Der dog indrømmer, at Frankrig har suveræn ret til at regulere, hvad folk kan tillade sig at sige og publicere i Frankrig. Nationalstatens territoriale suverænitet gøres her til et dogme, som om Internettet slet ikke er et verdensomspændende medium.

ADVOKATEN for Yahoo og de amerikanske borgergrupper jubler frydefuldt, for de ser det som en monumental sejr for ytringsfriheden. Dommen vil forhindre enkeltstående lande i at regulere/forbyde noget som helst på Nettet, siger de. Måske får de ret.
Så vær foreløbig velkommen til den nye tid, og se lige her: Uden moralske kvababbelser over alle de millioner døde lig og gassede kamre i Nazityskland kan Yahoos pengemaskine – hvis de får lyst til det igen – sælge nazi-memorabilia, hagekors og vel sagtens Goebbels lille forlænger. På auktioner ude i cyberspace. Derude eller derimellem, hvor land og ret hører op. Stedet, der siges ikke at findes, og hvor politik er fortrængt i forhold til det, der virkelig optager folk i de sene nattetimer foran deres fedtede computere. Whouw! Så De i øvrigt, kære kunde, den lede SS-kniv og den fede giftgasbeholder, som Yahoo.com har sat på auktion! Den må De da ha’!
Sammen med de sidste nye børnepornografiske billeder og alt andet snavs, som man vel næppe – i ytringsfrihedens navn – tør forbyde. Eller hva’? Og det kan sælges for dollars lige som den sidste nye bin Laden-manuel for terroristisk krigsførelse, sammen med hans nye profetiske t-shirt som gave til de til glade købere. Snart set på tv.

HER I FORHOLD til ham den kendte terrorist ved De nok, kære læser, at præsident Bush sikkert vil skride ind og helt ekstraordinært trække en streg i sandet. Af hensyn til den nationale sikkerhed. Lige som han har lukket døren for alle nysgerrige journalister, der via nettet vil snuse til ’hemmelige’ dokumenter fra Reagan-årene, som afslører, hvordan CIA generøst finansierede talebanerne. Den gang de i frygten for Ondskabens imperium blev kaldt frihedskrigere og ikke ondskaben selv.
San José-dommerens kendelse rummer ikke plads til den slags skøn og forbehold i konkrete situationer. For den gør ytringsfriheden helt hellig. Den logiske konsekvens af kendelsen er, at der kan holdes kæmpeudsalg over alle etiske hensyn – og over vores moralske holocaust. For dommeren har opgivet at skelne mellem stof til had og stof til eftertanke. Forskellen på politiske ord og varesymboler ophæves, og der sættes lighedstegn mellem ytringsfrihed og retten til at forbruge, hvad man har lyst til.

OG HVORFOR skal man være intolerant overfor denne form for mental reduktionisme, denne laveste fællesnævner. Eller var det den højeste?
Selv Diego Armando Maradona, den afdankede fede fodboldspiller, kan hylde Fidel og tage sort turban på hovedet, fordi hans næse føler sig såre solidarisk med de stakkels talebanere, der ikke kan få lov til at eksportere narkoen i fred og ro. Så hvis Armando kan opføre sig helt tosset, hvorfor skal alle vi andre så ikke også have ret til det?

OPDRIFTEN i menneskets stærke frihedstrang er trods alt opmuntrende på mange måder. I forhold til risikoen for en transnational overvågningsstat, hvor en snagende Big Brother lægger sine stirrende øjne på alle former for kommunikation, så er de frie udvekslinger på og uden om Nettet dog at foretrække. Nettet rummer som mennesket selv godt og skidt. Det har f.eks. åbnet for nye grænseoverskridende netværker, som er ved at skabe kimen til en global offentlighed: Et globalt civilsamfund af netværkende aktivister, der kan bide de tilknappede diplomater og de ofte alt for grådige private selskaber i deres tunge bag. Set ud fra den synsvinkel må ytringsfriheden – den demokratisk for-stærkende og forbedrende – lovprises. Tænk hvis det nye globale civilsamfund kastede sig lidenskabeligt ind i en debat om, der kan etableres fælles etiske spilleregler for, hvad udbyderne ikke bør/skal sprede ud over hele menneskeheden nat og dag. For hvis det er sandt, at Internettet er et globalt medium, så er det måske på tide at formulere en global politik, der – som nationalstaterne har gjort – kan sætte grænser for mediers
racisme eller jihad, når de går for vidt.

bjm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu