Læsetid: 4 min.

Animerede lig i lasten

Tim Burton er idémanden bag den mere end seværdige animationsfilm 'Corpse Bride', der handler om en mand, som bliver gift med et lig
28. oktober 2005

For syv år siden begik Tim Burton og Henry Selick en animeret genistreg ved navn Nightmare Before Christmas, hvori kongen af Halloween uden det store held forsøger at blive julemand i stedet for Julemanden.

Teknikken var stop motion, hvor dukker flyttes en lille smule for hvert billede, 24 billeder i sekundet, og i Halloweentown kom den gotiske instruktørs visuelle sans og skæve humor virkelig til sin ret.

Nu er Burton tilbage med endnu en stop motion-animeret film, Corpse Bride, der godt nok ikke er nogen ny Nightmare Before Christmas, men lige så musikalsk og i hvert fald et kærkomment originalt og underholdende særsyn i en verden domineret af computeranimation.

Ligesom på Nightmare Before Christmas er Burton det nye projekts idémand, inspirator og indpisker, og denne gang har instruktøren og animatoren Mike Johnson været hans kreative medspiller og omsat Burtons vision til levende billeder.

Og visionen er i høj grad Burtons. Det gotiske miljø, de ekspressionistiske kameravinkler og stiliserede figurer med enten lange, tynde ben og spidse ansigter eller tykke maver og runde hoveder har været en del af hans udtryk siden tiden hos Disney for mere end 20 år siden.

Nogle former, figurer og farver går igen i stort set alle Burtons film, og hans forkærlighed for udstødte eksistenser og skæve universer kan i rigt mål opleves også i Corpse Bride.

Både hel- og halvdøde

Filmen, der er baseret på et russisk folkeeventyr, foregår i en landsby i 1800-tallet og handler om den forsagte Victor (med stemme af Johnny Depp), som står for at skulle giftes med den kønne Victoria (Emily Watson).

Men til generalprøven på brylluppet klokker han fælt i det og flygter fortvivlet og flov ud i skoven, hvor han kommer til at fremsige sine ægteskabsløfter på det helt forkerte sted. Pludselig er han blevet gift med et lig, nærmere bestemt den søde, men døde Emily (Helena Bonham Carter), der blev myrdet på sin bryllupsnat af sin mand.

Hjemme venter Victors brud, og hendes fattige, adelige forældre, der kun er gået med til at lade de to unge gifte sig, fordi Victors knap så fornemme families rigdom kan bringe dem på ret køl - hans familie har omvendt kun sagt ja til giftermålet, fordi det bringer dem højere op på den sociale rangstige.

Victor har det slet ikke godt med tanken om at være blevet gift med en død pige, selv om hun synes at elske ham og bliver meget såret, da han gerne vil tilbage til sin rigtige tilkommende.

Det viser sig dog at være temmelig svært at slippe væk fra de dødes land, og hos Victorias forældre har en ny bejler, den skumle lord Barkis (Richard E. Grant), meldt sig.

Gode råd er dyre for Victor, der heldigvis finder sig nogle gode venner blandt de hel- og halvdøde.

Fremragende samarbejde

Corpse Bride er ikke i lige så høj grad som Nightmare Before Christmas en musical - og deri finder man dens største svaghed.

Men Danny Elfmans musik ligger alligevel som en grundrytme under handlingen, og der bydes på flere fine og morsomme sangnumre, der er med til at gøre Corpse Bride til en mere end seværdig oplevelse.

Specielt veloplagt og morsom er en scene fra en velbesøgt bar i dødsriget, hvor en flok skeletter genfortæller Emilys ellers så tragiske historie med velkoreograferet dans og sang.

I det hele taget er Corpe Bride en fryd for øjet, ikke mindst hvis man som jeg er begejstret for stop motion-animation. De mange dukker, døde og levende, dyr og mennesker, bevæger sig så elegant og udtryksfuldt, at det ikke er svært at lade sig overbevise om, at de faktisk er 'levende'.

Nightmare Before Christmas var et stort skridt fremad for stop motion-animation, der i denne form er et flot, kunstnerisk alternativ til computeranimation. Corpse Bride bringer teknikken endnu længere, og selv om der nok er brugt computere til detaljer som ansigtsudtryk og den slags, så er den omhu og, ja, kærlighed, hvormed filmen er lavet, intet mindre end respektindgydende.

Man kan kun håbe på, at filmen bliver en succes og giver Burton og Johnson mulighed for at fortsætte det fremragende samarbejde.

Usædvanlig romance

Corpse Bride er ikke ligefrem en film for små børn, og filmens danske distributør har klogeligt valgt ikke at lade den eftersynkronisere.

Det giver så mulighed for at nyde det formidable stemmearbejde fra en lang række dygtige skuespillere - både briter og amerikanere: Især Joanna Lumley og Albert Finney, der lægger stemme til Victorias snobbede forældre, leverer kostelige parodier på et par stiff upperlips. Og Richard E. Grant er tilpas ulækker i rollen som Lord Barkiss, der har sin helt egen dagsorden.

Men selvfølgelig er det Johnny Depp, Emily Watson og Helena Bonham Carter, der som hovedaktører i dette trekantsdrama naturligt har mest materiale at arbejde med.

Jagten på kærligheden spiller en stor rolle i flere af Burtons film, også Corpse Bride.

Takket være det både vittige og følsomme manuskript og de tre hovedrollehaveres knivskarpe stemmepræstationer, der holder balancen mellem karikatur og oprigtighed, er det også muligt at nyde Burton og Johnsons film som en romance af de mere usædvanlige.

Rigtig god fornøjelse.

Corpse Bride. Instruktion: Moke Johnson og Tim Burton. Manuskript: John August, Caroline Thompson og Pamela Pettler. Amerikansk (Grand, Empire, CinemaxX og Palads i København og en række biografer i provinsen)

20051028-094958-pic-90716943.jpgStop motion-teknikken er her i computeranimationens tidsalder forfinet til det ypperste. Selv om man må formode, at computeren har været i sving på ting som f.eks. mimikken på figurerne
Foto: Sandrew Metronome

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu