Læsetid: 8 min.

Under anklage

Den forsvundne irakiske hærchef Nizar al-Khazraji var dybt involveret i krigsforbrydelser, både personligt og i kraft af sin stilling som chef for Saddam Husseins hær
7. februar 2007

Fortolkning af optimismens drømme. Af Ibn Sirin. En fotokopi af den farverige bog med drengen, der med et smil på læben drømmer om blomster og forår, stammer fra den tidligere hærchefs kælderrum i Sorø.

Her lå den i en slidt Aldi-pose sammen med børnetegninger, håndskrevne breve og hærchefens plan for et militærkup mod Saddam Hussein.

At dømme efter det bevismateriale, som foreligger mod den krigsforbrydersigtede irakiske hærchef, har han god grund til at interessere sig for drømmetydning.

Nizar Abdulkarim Faisal al-Khazraji har mange liv på sin samvittighed.

Som chef for Saddam Husseins hær var han bl.a. dybt involveret i krigsforbrydelser mod Iraks kurdere.

Det fremgår af den del af bevismaterialet, som Information har haft afgang til.

Sparket til døde

Tirsdag den 3. maj 1988 er en smuk solrig forårsdag. I den lille kurdiske by Goktape, der betyder Grønnebakken på dansk, arbejder bønderne på deres marker med hvede, bomuld, tobak, druer, figner og abrikoser. Det er stadig Ramadan, men byen er i fuld sving, kvinderne bager brød, og nogle af landsbyens børn bader i Dukan-floden.

En time før mørket falder på, bliver freden brudt af brølende flymotorer.

Den 60-årige Abdel Qader al-Askari er ikke bange. Han har så tit set irakiske MIG-fly over byen, der er kendt som tilholdssted for kurdiske guerillaer.

"Vi var vant til flyene, så folk gik ikke i beskyttelsesrum. Da bomberne faldt, var lyden anderledes end under tidligere angreb. Den var ikke så høj. Jeg så røgen stige op, først hvid, så blev den grå. Jeg begyndte at løbe," fortæller Abdel Qader al-Askari senere til en omfattende rapport, som menneskerettighedsgruppen Human Rights Watch (HRW) udarbejder om den såkaldte Anfal-kampagne mod kurderne i 1988-89

Kampagnen førte i løbet af 1988-89 til op mod 180.000 kurderes død. Human Right Watch's rapport indgår som en vægtig del af bevismaterialet mod den irakiske hærchefen og dokumenterer bl.a. anvendelsen af kemiske våben:

"Vinden kommer fra sydøst og fører røgen hen imod den gamle mand..."

"Jeg løb omkring 50 meter, så faldt jeg om," fortæller Al-Askari.

"Røgen lugtede ligesom, når du stryger en tændstik. Jeg besvimede."

Klokken er præcis 17.45, da bomberne rammer den lille by. Gaderne flyder med lig og sårede. Human Rights Watch opgør senere antallet af dræbte til 154 og antallet af sårede til cirka 300. Dagen efter kommer et hold irakiske soldater til byen.

På et videobånd, som er afleveret til Statsadvokaten for Særlige Internationale Straffesager, SAIS, fortæller en anden overlevende, Mudir Ali, hvordan soldaterne skyder efter de gamle og syge, der flygter ud af byen. En episode gør særligt indtryk på ham; synet af en højtstående officer, der sparker en lille dreng, der ligger på jorden, til døde.

"Denne mand så særlig frygtindgydende ud. Jeg spurgte en af de irakiske soldater, hvem den mand var, som jeg havde set sparke barnet til døde," siger den gamle mand.

"Soldaten tyssede på mig og svarede, at det var hærchefen selv, Nizar al-Khazraji. Soldaten sagde også: 'Hærchefen kan gøre, som han har lyst til. Han er lige så magtfuld som Saddam selv'," fortæller Mudir Ali på båndet, som er optaget af en dansk-kurder fra Horsens.

Selv mistede Ali sin kone, fire børn og 22 andre familiemedlemmer under angrebet.

'Ved du ikke, hvem jeg er'

I den jordanske hovedstad, Amman, bor irakeren Amar Ibrahim al-Sajab. Han var kun en stor knægt, da hans far, brigadegeneral Ibrahim al-Sajab, i 1989 sendte ham til det nordlige Irak sammen med en af sine officerskolleger. Det fortæller han i en øjenvidneberetning, som blev afleveret til de danske myndigheder i 2001.

"Min far ville forberede mig til at blive officer og bad sin ven, oberst Wesam, tage mig med til Sulemaniya".

I en lejr, de besøger, møder Amar al-Sajab en høj, rank officer, der viser sig at være Khazraji. Officeren inviterer gæsterne til at sætte sig ned, netop da en lastbil med kurdiske fanger kører ind i lejren.

"Soldaterne åbnede bagsmækken og hev de kurdiske fanger ud en efter en. Deres hænder var bundet på ryggen, og de faldt alle sammen, for der var langt ned. Der var 27 mænd i alt, jeg talte dem en efter en," fortæller Amar Ibrahim al-Sajab.

"De stillede kurderne op på række og skubbede den svageste og ældste af dem hen til den høje, ranke officer. Han kiggede på kurderen og råbte; 'Din feje hund, hvor vover du at bruge våben mod al-Khazraji! Ved du ikke, hvem jeg er?' Al-Khazraji spyttede kurderen i ansigtet. Kurderen spyttede tilbage, og jeg så, hvordan al-Khazraji tog sin revolver frem og skød manden i ansigtet. Fem gange. Kurderen faldt om, og Khazraji råbte; tag dem alle sammen og henret dem. I løbet af 24 timer skal deres huse være jævnet med jorden!"

Amar al-Sajab løber grædende hen til den Land Cruiser, de er kommet i.

"Der var meget larm i lejren... men så hørte jeg pludselig flere skud. Det var tilsyneladende kurderne, der blev henrettet. Jeg blev endnu mere bange. Det var første gang, jeg så et dødt menneske... "

På vejen tilbage fra Sulemaniya prøver oberst Wesam at overbevise Amar al-Sajab om, at de mennesker, der blev henrettet, er forrædere og ikke rigtige irakere.

"Men jeg troede ikke på ham," skriver al-Sajab i sin øjenvidneskildring. Præcis hvornår nedskydningen finder sted, skriver han ikke noget om, men Nizar al-Khazraji var chef for den irakiske hærs 1. Korps med base i Nordirak i perioden 1984-1987 og siden chef for hele den irakiske hær frem til efteråret 1990.

Den blodtørstige så på

Al-Sajab er et af flere øjenvidner, der har set den forsvundne hærchef personligt begå krigsforbrydelser. Et andet vidne er Thair Jaser Hussein al-Hendi, en irakisk FN-flygtning, der i dag bor i Australien. I et brev til den danske justitsminister, Lene Espersen, fortæller han den 5. december 2001, at han har set Nizar al-Khazraji og hans tropper begå mange grusomheder i sin tid som værnepligtig ved den irakiske hærs 7. brigade.

"En dag kom forbryderen og hans søn (Ahmed al-Khazraji, red.)... med en gruppe kurdere til den syvende brigades kaserne. Kurderne havde bind for øjnene og hænderne bundet på ryggen. Hele gruppen blev skudt efter ordre fra brigadechefen og under opsyn af en af Nizar al-Khazrajis livvagter, seniorsergent Sabwan. Kurderne blev beskyldt for at have forsøgt et bagholdsangreb på brigadechefen og hans livvagt. De blev skudt og begravet bag kasernen," fortæller Thair al-Hendi.

Han beskriver den tidligere hærchef som en brutal og samvittighedsløs mand:

"Han henrettede folk med sine egne hænder, trådte civilbefolkningens rettigheder under fode og udgød uskyldigt blod... Jeg erklærer hermed på tro og love, at forbryderen Nizar Abdul Karim Faisal al-Khazraji... har begået utilgivelige grusomheder," skriver han til Lene Espersen.

I brevet fortæller han også, hvordan hærchefens livvagter en dag omringer den kurdiske naturpark Sarchnar og tager alle de tilstedeværende kurdere med til afhøring for at finde ud af, om der er partisaner iblandt dem.

"Efter afhøringen fik de bind for øjnene, deres hænder blev bundet på ryggen, og de blev henrettet ved skydning," fortæller Thair al-Hindi.

"De faldt om, mens den blodtørstige (Khazraji, red.) stod og så på. Jeg sværger, at de var uskyldige."

Thair Al-Hindi fortæller også, at hærchefen oprettede dødspatruljer, der havde til opgave at henrette desertører fra den irakiske hær, og opfordrer den danske justitsminister til at retsforfølge ham.

"Vi imødeser Deres indsats for retfærdighed i verden...," skriver han til Lene Espersen.

Med hele vejen

Saddam Hussein og hans militære ledelse er ikke bange for det internationale samfunds reaktioner mod kampagnen mod kurderne. Masser af militære dokumenter, hvor detaljerne i kampagnen bliver planlagt og beordret udført, er bevaret og fælder i dag den ene efter den anden krigsforbryder ved Iraks Særlige Krigsforbrydertribunal, IST, i Bagdad.

Khazraji har hele tiden afvist at være involveret i Anfal-operationen.

"Det var Hassan al-Majids værk. Jeg havde intet med det at gøre," har han sagt igen og igen og henvist til, at Kemiske Ali havde særlige tropper til at udføre denne specielle opgave.

Men kort før jul kunne anklageren i Bagdad fremlægge adskillige dokumenter fra Nizar al-Khazrajis kontor, heriblandt en ordre til enheder under hans kommando om at anvende kemiske våben. Dokumenterne, der bærer Khazrajis karakteristiske underskrift, viser, at den tidligere hærchef også havde såkaldt kommandoansvar for de krigsforbrydelser, som blev begået mod kurderne.

Khazrajis aktive deltagelse i Operation Anfal fremgår desuden af en række båndoptagelser fra august 1988, hvor Khazraji diskuterer forløbet af kampagnen med Iraks øvrige militære ledelse.

På et af båndene kan man høre hærchefen anbefale, at der fremover bruges helikoptere i bestræbelserne på at nedkæmpe sabotørerne (de kurdiske guerillaer, red.) På et andet møde beklager Khazraji sig over, at Tyrkiet har ladet mange af de kurdiske "sabotører" flygte over grænsen til Tyrkiet. Og senere kan man høre en anden militærleder meddele, at Khazrajis anbefaling om at anvende helikoptere er blevet gennemført.

Det irakiske styre betragtede de kurdiske separatister som en femte kolonne, der var parat til at hjælpe Iraks ærkefjende Iran under Iran-Irak-krigen. Derfor var bekæmpelsen af kurderne en national pligt i Saddam Husseins optik.

Joost Hiltermann, hovedforfatter til Human Rights Watch's store Anfal-rapport fra 1993, er ikke i tvivl om Khazrajis rolle.

"Vi ved, at den almindelige irakiske hær var dybt involveret i Anfal-kampagnen, mens Khazraji var hærchef (1987-90, red.). Khazrajis styrker samlede kurderne sammen og overlod dem til Hassan al-Majid. Det ved vi fra talrige øjenvidneskildringer. Det er utænkeligt, at Khazraji i sin egenskab af hærchef kan være ansvarsfri," siger Hiltermann, der i dag leder den ansete tænketank International Crisis Group, ICG's, kontor i Amman, Jordan.

Tillykke med sejren

Anfal-kampagnens ledere er så begejstret for deres egen indsats, at de lørdag den 19. marts sender Saddam Hussein et lykønskningstelegram, som dagen efter offentliggøres i regeringsavisen Al-Thawra. Afsenderen er generalløjtnant Sultan Hashim Ahmad, der underskriver sig som "Kommandør for Operation Anfal."

"Til Hans Excellence, Præsidenten! Gud bevare Dem", lyder den officielle hilsen til Saddam Hussein.

"Vi meddeler hermed, at de styrker, der har kæmpet ved fronten under Anfal Operationen mod de iranske spioner (kurderne, red.) har sejret. Med Guds hjælp har Deres modige soldater ødelagt sabotørernes baser i Sargalu, Bargalu, Zew, Mollan, Qamarghan, Kanitu, Haladin, Chalau, Yakhian, Chakhmakh, Yakhsamar, Qizlar og andre områder," skriver den senere forsvarsminister.

At Khazraji som hærchef har været med hele vejen, fremgår tydeligt af telegrammet.

"Deres helte, som har deltaget i kampene fra infanteriet, artilleriet, luftvåbnet, ingeniørkorpset... med støtte fra helten i hærens 1. og 5. korps. Operationen er udført i samarbejde med de væbnede styrkers næstkommanderende stabschefen... (hærchefen, red.)" skriver Sultan Hashim Ahmed.

Telegrammet til Saddam Hussein bliver bragt søndag den 20. marts 1988.

En måned og fem dage senere modtager Nizar al- Khazraji Iraks fremmeste militærorden, Wisam al-Imtiaz-i-Rafidain, eller De to Floders Orden, samt hærens medalje for tapperhed, Nut al-Shujat, for sin indsats.

Jacob Topsøe er journalist på DR Sjælland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her