Læsetid: 2 min.

Under anklage

25. marts 2006

Skyum-Nielsen fortav, at han i 1994, da han skrev kritisk om Høegs roman De måske egnede, samtidig sad i forældrebestyrelsen for Bordings Friskole, der anes som forbillede for 'Biehls privatskole' i romanen.

Den tilbageholdte information er ifølge Behrendt et moralsk problem og giver Skyum-Nielsen et habilitetsproblem. Det består i, at han kunne have en skjult dagsorden og interesse i at undergrave det portræt, der tegnes i Peter Høegs roman af privatskolen som en brutal opdragelsesanstalt.

SKYUM-NIELSEN BURDE selvfølgelig have givet den oplysning om sin egen rolle. Men at påstå, at Skyum-Nielsen derfor i virkeligheden skulle være 'sendt i byen' for at hævne Høegs angreb på skolen er faktisk temmelig langt ude. Det væsentlige spørgsmål er jo ikke, hvorvidt Skyum-Nielsen som anmelder er habil eller ej, men om hans læsning er det. Og det afgørende er, at Behrendts afsløring og de mange tryllerier, han bedriver, ikke anfægter substansen i Skyum-Nielsens læsning af Peter Høeg.

Behrendts bog er interessant i de passager, hvor hans spidsfindige afdækninger af forholdet mellem fiktion og virkelighed spiller sammen med værker af Claus Beck-Nielsen og Jan Stage. Til gengæld bringer han i sin bog selv meget lidt til forståelsen af Peter Høegs forfatterskab, men bedriver snarere med Søren Schous ord i gårsdagens avis "litteraturvidenskab som nabovidenskab til kriminologien". Spørgsmålet er desuden, hvad vi rent erkendelsesmæssigt skal bruge bogens mange iagttagelser af dobbeltkontrakter til?

DET VIGTIGE ER i alle tilfælde at diskutere de kon-krete læsninger og ikke alt muligt udenoms. Og det er Skyum-Nielsens store fortjeneste som anmelder, at han med sin kritiske læsning af Høeg tilbage i 1994, hvor stort set alle næsten pr. automatik applauderede en verdensstjerne, formåede at bane vejen for en ny forståelse af og debat om hans forfatterskab. Deri består den sande kritik. Det vigtige er tillige de præmisser, som enhver læsning bygger på. Og der kan aldrig herske tvivl om, at Skyum-Nielsen i sin store artikel var ude i et litterært og metakritisk ærinde, og at hans læsning af Peter Høegs De måske egnede først og fremmest gik på selve strukturen og iscenesættelsens form. At påstå andet er en afsporing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her