Læsetid: 3 min.

Annan og Fogh går hver sin vej

Statsministerens tolkning af ytringsfriheden risikerer at bidrage til en civilisationskamp, advarer internationale konfliktforskere, der er forundrede over Foghs øretæver til medier, erhvervsliv og forfattere. Udtalelserne står i klar modsætning til FN's linje
27. februar 2006

Kofi Annan og Anders Fogh Rasmussen går nu hver sin vej i sagen om Muhammed-tegningerne.

På et tidspunkt, hvor fokus er på forsoning og dialog lancerede statsministeren i Berlingske Tidende i går et skarpt angreb på medier, forfattere og erhvervsliv for manglende forsvar for ytringsfriheden: "Jeg synes virkelig, at der har været tale om en principløshed over en bred kam - og så er ingen nævnt, ingen glemt," siger Anders Fogh blandt andet i interviewet og tilføjer: "For mit vedkommende der er fårene blevet skilt fra bukkene."

Samme dag sagde FN's generalsekretær, Kofi Annan, at ytringsfriheden er en ret, der skal bruges med omtanke og ansvar for ikke at "sprede had eller fornærme dybtfølt tro". Det skete efter et møde i weekenden med generalsekretærerne for Den Arabiske Liga og den muslimske verdenskongres samt udenrigsministrene fra Spanien, Tyrkiet og Qatar. Planen er, at budskabet fra Kofi Annan skal omsættes i FN-resolutioner.

"Den linje som Annan står for, siger: 'Selvfølgelig har vi en universel ret til ytringsfrihed, men vi har også en ret til at korrigere ytringsfriheden efter omstændighederne og bruge vores sunde fornuft'. Og det er en meget mindre ekstrem fortolkning af ytringsfriheden, end den Anders Fogh står for," siger professor Fabrizio Tassinari, der forsker ved både Københavns Universitet og Centre for European Policy Studies i Bruxelles.

Statsmandsbukserne

Anders Foghs fortolkning af ytringsfriheden er så rigid og konfliktskabende, at han, ifølge en anden konfliktforsker, i den grad har svært ved at leve op til sine statsmandsbukser.

"Den danske regerings fortolkning af ytringsfriheden nærmer sig nærmest ekstremisme. Man sætter ytringsfriheden over alt andet, og når der opstår kultursammenstød på grund af en sag som de her Muhammed-tegninger, siger man: 'Jamen, det er jo vores frihedsret at fornærme jer'," siger Pál Dunay, der er konfliktforsker på International Peace Research Institute i Sverige og Geneva Centre for Security Policy i Schweitz.

Han bakkes op af formand for Dansk Sociologforening Rasmus Willig, der forklarer, at der i sociologien er bred enighed om, at princippet om den universelle ytringsfrihed er underlagt det kontekstuelle princip om, at talefriheden er på forudsætning af, at man ikke krænker andre.

"Man kan derfor ikke tale om enten eller, når det gælder ytringsfrihed - de to ting hænger sammen," siger Rasmus Willig, der understreger, at vi generelt i det danske samfund har stirret os blinde på ytringsfrihedens universelle princip.

"Vi har ureflekteret vænnet os til alt muligt under de rammer, der hedder: 'Jeg siger lige, hvad der passer mig'. Folk har simpelthen ikke haft på rygraden, at det altså også er en indbygget del af ytringsfriheden, at den også er normativt reguleret," forklarer Rasmus Willig.

Ganske vist slår statsministeren fast, at ytringsfriheden er belagt med et ansvar - men det er et ansvar for loven.

At fortolke ytringsfriheden så stringent er imidlertid i bedste fald unuanceret og i værste fald en sprængfarlig cocktail, der kan føre til såvel nationale som internationale konflikter, siger Pál Dunay:

"Det er et utrolig stort problem, at I i Danmark fortolker ytringsfriheden så firkantet, fordi det i den grad lægger op til at maksimere kulturelle kløfter og skabe stridigheder - og det er jo det, der er sket med sagen om de her fjollede tegninger."

Og netop derfor har ytringsfriheden igennem hele historien været belagt med en form for selvcensur, hvor folk overvejer deres udtalelser ud fra etiske og moralske overvejelser, forklarer Fabrizio Tassinari.

"Det er jo hugget i sten, at vi har en universel ret til ytringsfrihed. Men retten til at ytre sig er altså underlagt andre hensyn end blot de juridiske - der er jo noget, der hedder almindelig sund fornuft og beskyttelse af minoriteter i samfundet," siger han.

Fabrizio Tassinari mener, at Fogh ved hele tiden at henvise til 'ytringsfrihedens ukrænkelighed' har svigtet sin statsmandsrolle ved at lukke af for en dialog om etiske og moralske overvejelser angående det talte ord.

"Statsministeren forsvarer sin fortolkning af ytringsfriheden til det ekstreme, men ved at gøre det, er han med til at underminere folks sikkerhed ved at bidrage til clash of civilizations. Det er klart, at en statsminister ikke kan eller skal diktere pressen, men en statsminister skal beskytte individet i samfundet - og der har Fogh svigtet," siger Fabrizio Tassinari.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu