Læsetid: 3 min.

Anonyme kilder

29. januar 2003

Anonyme kilder
Saddam Hussein er en mester i at udmanøvrere sine fjender. Men nu synes han at have mødt sin overmand – anonyme kilder i Pentagon og omegn citeres i amerikanske medier dag ud og dag ind. Her er
historien kort fortalt: USA håber i sidste instans ikke at skulle affyre et eneste skud eller nedkaste en enkelt bombe. Den irakiske diktator og hans regime vil blive offer for det hidtil mest spektakulære eksempel på psykologisk krigsførelse. Hvis alt går efter Pentagons plan, vil folk omkring Saddam, hans familie og klan på et eller andet tidspunkt indse, at amerikanerne ikke bluffer – de er på vej – og at de kun kan redde deres skind ved at ofre tyrannen. Altså enten myrde ham, de to sønner og fætrene eller sende hoben i eksil. Såfremt denne profeti ikke går i opfyldelse inden D-Day, har det amerikanske propaganda-apparat i det mindste skabt så meget forvirring i de irakiske generalers hoveder, at de næppe når at gøre modstand, inden deres styrker er overmandet og general Tommy Franks holder sin første tale på irakisk tv til det befriede folk.
Almindeligvis forbindes psykologisk krigsførelse med nedkastning af flyveblade over det fjendtlige territorium og transmission af radio og selv tv-programmer til civilbefolkningen. Det har USA da også været aktivt involveret i gennem de seneste måneder. Irakiske officerer, der betjener antiluftskytsbatterier, er
blevet truet med alvorlige konsekvenser, hvis de skyder mod amerikanske og britiske overvågningsfly i
Iraks nordlige og sydlige flyveforbudszone. Højtstående officerer i de væbnede styrker har modtaget
e-mails med opfordring til at gøre oprør mod Saddam med løfte om benådning for forbrydelser, hvis de handler i tide. Men Pentagon praktiserer samtidig en anden og mere subtil form for psykologisk krig mod det irakiske styre. Den består i at sende modstridende signaler om de amerikanske krigsplaner og timingen for et angreb ud i amerikanske medier.

Her er nogle oplagte eksempler: Amerikanske aviser har i den seneste uge nævnt tre forskellige divisioner som brohoved for en invasion. Et sted anføres 101. luftbårne division, et andet bliver det 4. infanteridivision og et tredje sted er det marineinfanteriets 1. ekspeditionsstyrke. For en krigsstrateg i Irak forvolder det en frygtelig hovedpine, for der er stor forskel på at bekæmpe en luftbåren division og en division landtropper med tank og tungt artilleri. Hvorfra vil de sætte ind? Kuwait eller Tyrkiet? Vil den luftbårne lande inde i Irak? Et andet usikkert element er varigheden af en luftkrig. For en måned siden forlød det fra de anonyme kilder, at den vil stå på i flere uger. Nu hedder det
i en amerikansk avis, at der højst bliver tale om to-tre dage. I de første to døgn vil der blive affyret 8-900 krydsermissiler mod mål i Irak! Herefter indsættes landstyrken, står der i Washington Post.
Men den største udfordring for de irakiske strateger er timing. I december sagde de anonyme kilder, at Pentagon ville være rede til at angribe i midten af januar. Så skred deadline til midten af februar og i de seneste dage har det forlydt, at de amerikanske generaler foretrækker ultimo februar eller primo marts. Fremrykningen skyldes øjensynligt behovet for at få en styrke på 250.000 soldater på plads i regionen. Men ingen kan nære tvivl om, at Pentagon vil kunne besejre en nedslidt og elendigt udrustet irakisk hær og gøre det af med den republikanske garde i løbet af meget kort tid, hvis de modtager ordren i dag. At de modstridende signaler om timingen handler om psykologisk krigsførelse – også imod USA’s allierede – blev indirekte bekræftet af talsmand Ari Fleischer i mandags. Hvornår er USA klar til et angreb, blev han spurgt. »Nuvel, jeg har set datoer, der strækker sig fra midten af februar til begyndelsen af marts,« svarede han. Refererer Fleischer til Pentagon-kilder i aviserne?

Naturligvis. Beviset på psykologisk krigsførelse ligger her. Var det ikke forsvarsminister Donald Rumsfeld, der sidste år truede Pentagon-ansatte med retsforfølgelse, hvis de bliver taget i at lække hemme
lige krigsplaner? I dag synes Pentagon at være en gennemhullet si, og der er naturligvis en mening i det. Man går ud fra, at Irak sidder inde med taktiske kemiske og biologiske våben, som kan blive brugt mod amerikanske styrker. Derfor ville det være galimatias at
give Irak klar besked om angrebstidspunktet. De skal
tages på sengen – hvis det altså bliver nødvendigt. Men for en sikkerheds skyld vil amerikanske kommandostyrker i Irak indtage bunkere i krigens første timer.
De er der allerede – hævder anonyme kilder.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu