Læsetid: 3 min.

Anstændighed fremfor venskab

8. november 2006

Her gik nogen måske og troede, at Irak-krigen kun handlede om fred, frihed, fremskridt og demokrati. Og andre troede måske, at krigen kun handlede om løgne, manipulationer, olie og USA's territoriale ekspansion. En ny film sætter måske tingene på plads: Krigen handler om profit.

For nok har Irak-krigen kostet de amerikanske skatteydere en pæn sjat over 300 milliarder dollar. Men herregud, hvor der handles, der spildes - og handles bliver der. Filminstruktøren Robert Greenwald sætter i en ny film Iraq For sale: The War Profiteers fokus på den hær af virksomheder og militære underleverandører, der scorer kassen på Irak-krigen.

For ifølge Greenwald er der ikke bare tale om, at det amerikanske militær har out-sourcet vasken af de støvede ørkenuniformer eller har virksomheder som Halliburton til at rense latrinerne og lave mad til soldaterne.

Det er heller ikke et spørgsmål om, at private virksomheder har haft leveringsproblemer, så soldaterne manglede rent drikkevand og ikke fik maden til tiden.

Det er heller ikke bare det faktum, at de amerikanske soldater skal betale 25 dollars for seks dåsecolaer, fordi det amerikanske firma, der leverer varerne, skal have en seriøs profit på kiosken.

Det er imidlertid tale om det faktum, at private firmaer, såsom Blackwater, stiller private 'sikkerhedsfolk' til rådighed i Irak, uden de snærende bånd, som omfatter de almindelige amerikanske soldater, altså lav løn og den store byrde det er at være omfattet af lovgivning og konventioner.

De private sikkerhedsfolk er nemlig udstyret med licens til at dræbe og et i øvrigt retsligt tomrum - samt tårnhøje lønninger. Det er lovløshed, profit og kynisme. Prisen betales både af irakerne og af de almindelige amerikanske soldater.

Profit koster menneskeliv

Fik jeg nævnt, at Greenwald også påpeger, at forhørsledere og oversættere i stor skala er fra private virksomheder - bl.a i det berygtede fængsel Abu Ghraib? Virksomheder som CACI og L3 Titan scorer kassen på Irak-krigen - sammen med KBR-Halliburton og Blackwater. De privatansatte tjener mange gange mere end soldaterne, og de kan stort set gøre, som det passer dem. Og det gør de så.

CACI's forhørsledere stod bag en stor del af skandalerne fra Abu Ghraib - og profiterede stærkt på deres licitation. Ca. 60 millioner dollar lød kontrakten på. Hvad det har kostet de pågældende irakere, som det gik ud over, har vi fået så rigelig billeddokumentation for.

Men omkostningerne for koalitionen som helhed, for soldaternes sikkerhed, for irakernes modvilje osv. - det kan næsten ikke gøres op i penge. Et enkelt firmas profit har formentlig kostet adskillige ekstra soldaters liv og gjort modstanden i Irak ekstra forbitret.

Dermed tjener visse virksomheder på, at deres landsmænd lader livet. Det undlader flere pårørende i Greenwalds film da heller ikke at gøre opmærksom på.

Den privatiserede krig

Jeg har ved flere lejligheder - også i disse spalter - skrevet om den privatiserede krig.

Den danske regering har - trods utallige anledninger og dusinvis af spørgsmål - nægtet at forholde sig til den amerikanske praksis med at privatisere krigen. Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller har end ikke fundet anledning til at forholde sig til hverken det moralske, det principielle eller det praktiske i retsløsheden, motivsammenblandingen eller ansvarsspørgsmålet.

Det er interessant, at filmen har vakt harme både blandt krigsmodstandere og Bush-tilhængere. Krigsmodstanderne har jo alt andet lige blot fået mere vand på sin mølle med filmen.

Men også krigstilhængere er rasende over den manglende patriotisme, den manglende ansvarlighed overfor de udsendte soldater og ikke mindst(!) vrede over, at man skovler milliarder af skattekroner ud over et stadig mere fejlslagent Irak-projekt, og sidder nogle få virksomheder og ikke bare skummer fløden økonomisk, men reelt også vanskeliggør soldaternes vilkår. Det har rejst et krav om "patriotisme over profit."

Situationen er anderledes i Danmark, så det kan vi ikke kræve af statsministeren. Men blot ønske os at fornuft og anstændighed måtte veje tungere i dansk politik end Foghs venskab med Bush.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her