Læsetid: 3 min.

Ansvar efterlyses

15. september 1998

For os er det ikke altafgørende, hvem der løser opgaverne, men under hvilke betingelser, arbejdet udføres.
Poul Nyrup Rasmussen, 10. september SiD-kongres i København

Opskriften på en god miljøpolitik er enkel; bekæmpelse af forurening sker bedst ved at
angribe dens årsager eller kilder.
Den holdning har bred opbakning, også borgerlige kræfter har længe accepteret, at ansvaret for forureningen skal placeres, fordi forureneren skal betale.
Dertil kommer, at det er rasende dyrt at rydde op efter forurenerne.
Underligt nok anvender regering og opposition ikke den samme opskrift, når det handler om udstødning og marginalisering. Her er fokus i stedet på den dyre oprydning, hvor der bliver sat ind, når problemerne dukker op i form af langvarig arbejdsløshed eller førtidspension.
Regeringen vil her til efteråret fremlægge to store reformer, en reform af arbejdsmarkedspolitikken med fokus på dagpengereglerne og en reform af førtidspensionerne for at aktivere eller gennemføre revalidering for borgere, der ellers ville være komme på førtidspension.
Ingen af de to reformer ser for alvor på, hvordan arbejdsmarkedet producerer udstødning og marginalisering.

Noget tyder ellers på en direkte sammenhæng mellem hårdt nedslidende arbejde, langvarig sygdom og til sidst førtidspension. I den forbindelse skiller de offentlige arbejdsgivere sig ikke ud, det er nærmest omvendt.
Arbejdsvilkårene i bunden af den offentlige ansættelsespyramide knækker hvert år tusinder af medarbejdere. Sidste år kom hver sjette ansøgning om førtidspension fra en medarbejder i social- og sundhedssektoren, mens hver tiende havde arbejdet med rengøring, før helbredet satte ud. I alt søgte 17.173 danskere fra beskæftigelse til førtidspension i løbet af 1997.
En række af de store fagforeninger for kommunalt ansatte fortalte sammen med de offentlige arbejdsgivere kort før sommerferien, at kommuner og amter hvert år afskediger næsten én procent af deres ansatte efter længere varende sygdom.
Det vil sige, at mellem 5.000 og 6.000 medarbejdere får fyresedlen på grund af sygdom.
I den statistik fylder de ikke-faglærte eller kort-uddannede fylder godt op. 12 procent af de afskedigede havde været hjemmehjælpere, andre 12 procent havde gjort rent, 11 procent havde været sygehjælpere mens ni procent havde været social-og sundhedsmedarbejder.
Lidt længere nede i gruppen dukker andre ikke-faglærte grupper op, det er specialarbejdere, pædagogmedhjælpere, husassistenter og køkkenmedhjælpere.

Tallene vidner om en ond sammenhæng mellem ringe uddannelse og høj belastning i arbejdet hos de offentlige arbejdsgivere.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner kunne i slutningen af august fortælle, at halvdelen af de langtidssygemeldte ender med en førtidspension, når de har fået deres fyreseddel. Forbindelsen mellem afskedigelserne på grund af sygdom og ansøgningerne om at få tilkendt førtidspension er etableret.
Alligevel handler diskussionen om marginalisering og udstødning i forbløffende ringe grad om arbejdsgivernes ansvar, om arbejdsmiljø og nedslidende arbejde. Det gør diskussionen om udlicitering til gengæld.
Poul Nyrup Rasmussen flyttede torsdag i sidste uge hegnspæle ved at stille krav til arbejdsmiljøet i forbindelse med en udlicitering.
Det sagde statsministeren i sin tale til SiD's kongres, hvor han henviste til undersøgelser af buschaufførers stressede arbejdsmiljø efter udlicitering.
De nye retningslinjer hjælper bare ikke de medarbejdere, der fortsat arbejder og bliver slidt ned af arbejdet for offentlige arbejdsgivere.
Det er her tankevækkende, at udlicitering først og fremmest omfatter den type arbejdsopgaver, som de
ikke-faglærte grupper udfører. For dem vil en udlicitering efter de nye regler være en fordel.
Det ville også være en fordel, hvis Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved tog fat i årsagen eller kilden til udstødning og så på nedslidningen og den dårlig tilrettelæggelse af arbejdet.
Den holdningsændring ville for alvor bringe regeringen i nærheden af målet om at reducere antallet af danskere på overførselsindkomst.
Hvis Marianne Jelved mener, at kollegaen Mogens
Lykketoft mangler ambitioner med sin accept af, at 725.0000 danskere efter år 2005 skal leve af passive overførsler, så er en holdnigsændring nødvendig. Der skal sættes ind over for kilden til udstødningen.
jr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her