Læsetid: 3 min.

Ansvar og skideballer

16. oktober 2003

Et nyt Danmarkskort er på tegnebrættet. Allerede i løbet af foråret 2004 vil regeringen fremlægge et beslutningsforslag om den offentlige sektors fremtidige struktur og opgavefordeling.
Der er ikke sat megen tid af til at debattere denne omfattende reform. Strukturkommissionen, som er nedsat til at vurdere fordele og ulemper ved alternative modeller for opgavefordelingen mellem stat, amter og kommuner, kommer nemlig først med sin rapport lige efter nytår. Hastværket må forklares med, at regeringen trænger til at forny gløden i dens blegnede image som velfærdsstatens store reformator.

En af debattens omdrejningspunkter bliver sygehusene, amternes suverænt største arbejdsopgave og dyreste udgiftspost. Hidtil har diskussionerne primært været ført med økonomiske og lægelige argumenter: Hvor stort befolkningsunderlag kræver de forskellige lægelige specialer, er der stordriftfordele ved hospitalssammenlægninger osv.
Sagens demokratiske aspekter har derimod været underspillet – men de er nok så vigtige: Hvis staten eller kommunerne overtager ansvaret for sygehusvæsenet, mister amterne (eller nye regionale råd) deres berettigelse som folkevalgte og skatteudskrivende organer.
Tre modeller er i spil: Statsmodellen, hvor amterne nedlægges, og kommunerne overtager de mindre opgaver, mens staten, dvs. ministeren, overtager ansvaret for hospitaler og trafik. Driften skal i så fald varetages af nye regionale organisationer som Arbejdsformidlingen og Told og Skat. Kommunemodellen, hvor kommunerne sammenlægges og driver sygehuse i fælleskommunale selskaber a lá HS. Regionsmodellen, hvor tre-ni regioner overtager amternes opgaver, og hvor regionsledelsen er direkte politisk valgt.

De konservative har forlængst bebudet, at partiet ønsker at nedlægge amterne og erstatte dem af regioner med indirekte valgte bestyrelser. Ordførerne fra såvel dette parti som Dansk Folkeparti argumenterer ud fra en antagelse af, at regionale politikere står i vejen for en effektiv drift af sygehusene. Det er en meget snæver forståelse af begrebet effektivitet – eftersom det er umuligt at opdrive eksempler på nogenlunde velstående lande, hvor sundhedsvæsenet ikke er stærkt politiseret. Dels fordi loftet for sundhedsvæsenets mulige udgifter nærmer sig himlens blå, dels fordi det aldrig kan blive en lægelig vurdering, om samfundet skal spendere et nyt hjerte på en enkelt medborger eller give 5.000 gangbesværede pensionister en ny hofte.
Meldingerne fra Venstre har derimod været uklare. Partispidserne træder varsomt for ikke at komme i klammeri med deres bagland. Det undgår de nok ikke: I går bragte dagbladet Politiken en voxpop med 13 af Venstres amtsformænd, hvor af de 12 ønsker at bevare direkte valg til det regionale nivau og afviser enhver ide om at indføre professionelt drevne sygehusregioner.

Amtsformændene er langt mere i tråd med befokningen end partitoppen på Christiansborg, kunne man i sidste uge forvisse sig om på de høringer, som Amtsrådsforeningen arrangerede i fire amter: Roskilde, Herning, Fredericia og Odense.
Deltagerne var et repræsentativ udsnit af befolkningen, udvalgt efter alle kunstens regler af Vilstrups analysinstitut. Studerende og pensionister, bønder, kontordanmer, pædagoger, arbejdsløse, selvstændige og et par enkelte husmødre – alle med et stort mærkat på brystet med deres fornavn. Uden at kende hinanden på forhånd satte denne mangfoldighed sig i grupper og brugte en aften fra klokken 17-22 på at diskutere ny opgavefordeling mellem stat, regioner og kommuner, fordele og ulemper ved nye kommunegrænser, ved heholdsvis to eller tre skatteudskrivende instanser, ved direkte valg til regionsråd versus indirekte valg m.v.
Uenighederne var markante og diskussionslysten stor, men den klare tendens var, at fire ud af fem høringsdeltagere ønsker at have direkte folkevalgte regionalpolitikere frem for udpegede.
»Valgte politikere skal have ansvaret, så der er nogen, der står til regnskab, tager skideballerne, og som vi kan skifte ud,« sagde en ældre herre på høringen i Odense.
Kortere og mere klart kan det regionale demokrati vist ikke begrundes.

fris

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu