Læsetid: 9 min.

Ansvaret slipper de aldrig

I begyndelsen af 1980'erne rejste to begavede unge somaliske mænd til USA for at studere og tilegne sig viden, der ville kunne komme deres hjemland til gavn. I dag ligger deres hjemland i ruiner. Historien om de to intellektuelle somaliere, Ali Jimale Ahmed og Mohamed Dualeh, er en eksilets blues om at miste sit fædreland og sin fortid
16. august 2006

De delte hovedindgang og bekymringer i midten af 80'erne.

Ali Jimale Ahmed og Mohamed Dualeh havde begge eksamen fra Somali National University og var rejst til USA for tage en mastergrad på University of Los Angeles.

Her boede de to unge somaliere i det samme lejlighedskompleks og sad ofte sammen med andre somaliske stipendiestuderende og diskuterede forholdene i deres hjemland.

Den ellers lidt tilbageholdne Mohamed Dualeh var oprigtigt bekymret over udviklingen. Det blev tilsyneladende mere og mere afgørende, hvilken klan man tilhørte, når Somalias diktator, Siad Barre, fordelte magt, muligheder og materielle goder.

Efter et fejlslagent forsøg på at erobre en del af nabolandet Etiopien var modstanden mod diktatoren vokset. Regimet var blevet presset og paranoidt. Og efterhånden var det kun medlemmer af diktatorens egen klan, der nød sikkerhed og privilegier.

For de unge intellektuelle somaliere i Los Angeles virkede klansystemet og dets betydning direkte åndssvagt.

"Allerede dengang var Mohamed Dualeh konstant optaget af situationen derhjemme. Han bekymrede sig meget," husker Ali Jimale Ahmed i dag om sin gamle studiekammerat.

Historien om Mohamed Dualeh og Ali Jimale er en fortælling om to menneskeskæbner, hvis liv i lang tid fulgte parallelle spor for så at forgrene sig i vidt forskellige retninger. Det er historien om, hvordan tanken ofte har trange kår mod våbens og snæversynets magt. Og historien om det tvungne eksil og de mange former, det kan tage.

Mohamed Dualeh og Ali Jimale Ahmed er blot to skæbner ud af adskillige hundredetusinde, der har forladt Somalia. I håb om at finde fred, sikkerhed eller bedre muligheder end dem hjemlandet bød på.

Men Mohamed Dualeh og Ali Jimale Ahmed er også to ud af en langt mindre skare af intellektuelle, der har forladt Somalia, og som i eksilet kun har kunnet følge deres hjemlands fortsatte deroute på afstand.

Godt 20 år efter, Mohamed Dualeh og Ali Jimale Ahmed sad og diskuterede med deres kammerater i Los Angeles, danner Århus' vestlige forstæder rammen om Mohamed Dualehs tilværelse.

Der er noget britisk over hans fremtoning, der er høflig og en smule distanceret. Han er ulasteligt klædt, mørke, pressefoldede bukser, hvid skjorte og en lys vindjakke med mærket Wilson skrevet hen over brystet. Hans engelsk er formfuldendt med det strejf af et blødere tungemål, engelsktalende afrikanere ofte har.

Pligten til at vende hjem

Da Mohamed Dualeh havde fået sin mastergrad i afrikanske studier og udvikling fra University of Los Angeles, gjorde han sig klar til at rejse tilbage til Somalia.

"Jeg følte mig forpligtet til at rejse hjem og yde mit bidrag til Somalias udvikling," husker han.

Ali Jimale Ahmed forsøgte at overtale Mohamed Dualeh til at blive i USA. Ali Jimale Ahmed havde også afsluttet sin masteruddannelse i afrikansk litteratur, men var allerede godt i gang med en ph.d. Han satte pris på at være i USA, hvor han kunne fortsætte sine studier.

Mohamed Dualeh var imidlertid ikke til at rokke. Hans nyerhvervede viden fra universitetet i USA skulle komme hans fædreland til gavn, og i 1986 satte han igen fødderne på afrikansk jord.

Her fik han sit ønske om at bruge sin uddannelse i Somalias tjeneste opfyldt.

Han fik straks arbejde med landbrugsudvikling i Indenrigsministeriet. Underviste samtidig på Somali National University og fik senere også arbejde som projektleder for FN i Somalia.

På universitetet kunne Mohamed Dualeh gøre det, han holder allermest af: at undervise. Før han drog til USA, havde han undervist i både grundskoler og på gymnasier, og nu havde han altså opnået at komme til at undervise på Somalias højeste læreanstalt.

Mohamed Dualeh blev i Somalia i tre år. Så fik han på ny mulighed for at rejse til USA og videreuddanne sig.

"Men mens jeg var i Washington, blev situationen i Somalia værre og værre. Jeg følte, jeg var nødt til at rejse tilbage igen," husker Mohamed Dualeh.

Kaos endte med kollaps

Situationen i det Somalia, han vendte hjem til i 1989, var kaotisk. Hovedstaden Mogadishu var nærmest under belejring, og Mohamed Dualeh havde i perioder ikke mulighed for at komme på universitetet og undervise.

"Alting brød mere og mere sammen. Der var op til 30-40 studerende i klasselokalerne, hvor der kun var plads til 15. Og kontrollen med, hvem der måtte følge undervisningen, var ikke-eksisterende."

Til sidst blev det for farligt at opholde sig i hovedstaden. Mohamed Dualeh besluttede sig for at flygte ud af landet. Han krydsede grænsen til nabolandet Kenya, og her fik han hurtigt arbejde som tolk for FN i flygtningelejre, takket være sine gode engelskkundskaber og kontakter i FN.

Mohamed Dualeh og Ali Jimale Ahmed var langt fra de eneste unge somaliere, der op gennem 80'erne søgte uden for landets grænser for at uddanne sig. I både USA og Italien tog man imod somaliske studerende, der havde en bachelorgrad fra Somali National University, og som havde evnerne og lysten til at fortsætte studierne og tage en master- eller ph.d.-grad. I 1985, da Ali Jimale Ahmed og Mohamed Dualeh opholdt sig i Los Angeles, var der over 300 somaliere indskrevet på amerikanske universiteter. Nogle vendte som Mohamed Dualeh hjem til Somalia igen for at arbejde, mens andre som Ali Jimale Ahmed blev længere i udlandet.

I takt med borgerkrigens optrapning, søgte flere og flere somaliere imidlertid også ud af landet som flygtninge. Både oprørsgruppernes fremfærd og regimets voksende undertrykkelse og tiltagende paranoia tvang tusindvis af somaliere til at krydse grænserne til nabolandene. Og da oprørsgrupperne i januar 1991 indtog hovedstaden Mogadishu og væltede diktatoren, udløste det et rent kaos. 800.000 somaliere flygtede ud af landet i kølvandet på statens kollaps.

Ali Jimale Ahmed blev flygtning i eksil. Han havde succes i det amerikanske universitetsmiljø, fik sin ph.d.-grad i somalisk litteratur, blev ansat som underviser på University of Los Angeles og blev redaktør for det akademiske tidsskrift Ufahamu om afrikanske forhold.

Regimets hævn

I 1989 udgav han en særudgave af tidsskriftet om Somalia. Her argumenterede han for et multikulturelt, et 'multiklan'-Somalia, hvor ingen skulle favoriseres på baggrund af tilhørsforholdet til én klan frem for en anden. Det vakte alt andet end begejstring hos diktatoren Siad Barres vaklende regime. Ali Jimale Ahmed blev persona non grata (uønsket) i sit hjemland.

Mohamed Dualeh arbejdede i næsten 10 år for ngo'er i landene på Afrikas Horn, hvor flertallet af flygtningene fra Somalia levede i store flygtningelejre. Så satte han kurs mod Europa, og så via Dubai, Rusland og Ukraine kom han til Danmark i 1998.

Med sig havde han et håb om, at han ville kunne bruge sin erfaring, undervise og måske være med til at bygge bro mellem somalierne i Danmark og det danske samfund. Men Mohamed Dualeh blev skuffet.

Hverken Danida, Undervisningsministeriet eller de danske universiteter kunne bruge en mand med Mohamed Dualehs kompetencer.

"Jeg har skrevet adskillige breve og ansøgninger. Jeg har banket på alle døre. Jeg kunne have været en god ressource," siger han.

Den nu 54-årige Dualeh har imidlertid aldrig lært dansk. Og det - erkender han - har været den største forhindring for, at han kunne fortsætte sin karriere i sit nye eksil. I dag lider han af sukkersyge og modtager pension.

"Det har været spild af tid."

Mohamed Dualeh slår ud med armene og nærmest hvisker:

"Jeg har tabt hele min karriere på gulvet. Det har været meget smertefuldt for mig."

Det kan lykkes

Mens Mohamed Dualeh personificerer det frugtesløse eksil, er Ali Jimale Ahmeds livshistorie et vidnesbyrd om, at det kan lykkes.

Ali Jimale Ahmed er da heller ikke i tvivl om, at skæbnen har været ham nådig.

"Jeg har aldrig haft vanskeligt ved at opnå anerkendelse for mine evner i USA. Jeg har nok været heldig og haft gode kolleger, som har støttet mig. Men jeg tror, at hvis man sørger for at læse grundigt på lektien, så vil folk respektere dig, hvad enten de kan lide dig eller ej," lyder Ali Jimale Ahmeds forklaring på, hvorfor det er gået ham så godt.

Men også det amerikanske samfunds multikulturelle karakter, den i forvejen store afroamerikanske befolkning, det engelske sprog og universiteternes tradition for at hente kloge hjerner til landet fra hele verden har været til hans fordel, betoner Ali Jimale Ahmed.

Gavner ikke Danmark

Trods deres så forskellige skæbner, er Ali Jimale Ahmed og Mohamed Dualeh forenet i smerten over deres hjemlands fortsatte deroute. Somalia har ikke haft en central regering siden statskollapset i 1991, og landet plages til stadighed af lovløshed, klanfejder og borgerkrigslignende tilstande. Senest har en 'De Islamiske Domstole' overtaget kontrollen med hovedstaden Mogadishu og dele af det sydlige Somalia.

For lærde mænd som Mohamed Dualeh og Ali Jimale Ahmed er det svært at acceptere, at deres fædreland i dag kategoriseres som en "fejlslagen stat". Og fra hver deres eksil forsøger de at sætte ind imod den stammementalitet, de begge ser som den grundlæggende årsag til stridighederne i Somalia.

"Vi er nødt til at fralægge os en del af det tankegods, vi har med os fra Somalia," mener Ali Jimale Ahmed.

Mohamed Dualeh deler Ali Jimale Ahmeds holdning.

"Somalias historie blev forrådt. Somalierne er ét folk af samme oprindelse," siger han og udlægger det sådan, at det var de britiske, italienske og tyske kolonimagter, der såede splid blandt somalierne.

"Stammementaliteten er os ikke til nogen gavn," konkluderer han.

Vil stadig tilbage

Mohamed Dualeh har opgivet at gøre gavn i det danske samfund. Han har i stedet rettet opmærksomheden mod sin hjemegn, det nordlige Somalia, der i dag udgør den ikke-anerkendte udbryder-republik Somaliland. Her er der i dag relativt fredeligt, genopbygningen af landet er i gang, og der er etableret flere nye universiteter, der i høj grad kunne drage nytte af de ressourcer, Somalias intellektuelle i eksil råder over.

"Et af mine sidste ønsker i livet er at vende tilbage og tage del i genopbygningen af Somalia," siger Mohamed Dualeh.

I første omgang har han besluttet sig for at rejse til Somaliland i to måneder. Målet for rejsen er Amoud University i hans hjemby Borama. Her gik Mohamed Dualeh i gymnasiet, og hans gamle geografilærer er i dag tilknyttet det nystartede universitet i byen, ved han.

At blive født på ny

Mohamed Dualeh har ikke dansk statsborgerskab. Han ved ikke, hvad der venter ham i Somaliland. Og han ved ikke, om han uden problemer kan vende tilbage til Danmark.

"Men jeg kan ikke bare kaste min historie i grus. Vi er jo til for at gøre noget," siger Mohamed Dualeh.

Ali Jimale Ahmed drømmer også om en dag at kunne vende tilbage til Somalia.

Men modsat Mohamed Dualeh har han meget at miste.

"Af og til føler jeg, at jeg ikke har gjort, hvad jeg kunne for Somalia. Og jeg har oprigtig talt overvejet at tage til Somaliland for at undervise på universitetet i Borama i et år eller to," fortæller han.

Ali Jimale Ahmed har været tilbage i Somalia. I 1997 deltog han i en researchrejse til landet og opholdt sig en tid i Mogadishu. Men oplevelsen af ikke at kunne bevæge sig uden for hotellet uden at have en horde af svært bevæbnede livvagter med sig har svækket Ali Jimales Ahmeds forhåbning om at kunne vende tilbage mere permanent.

"Men måske forsøger jeg blot at dække over min egen svaghed," siger han eftertænksomt.

Mohamed Dualehs følelse af ansvar over for sit hjemland løber som en rød tråd gennem hans liv. Men han er bevidst om, at det ikke alene er ønsket om at bidrage til hjemlandets genopbygning og udvikling, der driver ham.

"Det er en kombination af en følelse af forpligtelse over for mit hjemland og mine personlige ambitioner," siger han.

Følelsen af afmægtighed over ikke at kunne bidrage til noget i Danmark har sat sine spor i Mohamed Dualehs sind: "Det bliver som at blive født på ny at komme hjem," siger han om sin forestående rejse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her