Læsetid: 3 min.

Ansvarsmæssigt frirum

25. november 2003

LYVE MÅ MAN ikke, nej vel? Meeen. Det kan vise sig bekvemt med en – ehem... – en lille faktuel forskønnelse. Og hvis det ikke er én selv, der foretager den, men en anden, der bare vil én det godt, jamen så har man da slet ikke gjort noget forkert. Bare taget imod en vennetjeneste, som man måske dårligt kan huske at have drøftet med nogen. Så er alt jo i skønneste orden; ædelt er mennesket, jorden er rig.
Et eksempel: Nogen siger, at en minister gør noget ulovligt. Journalister ringer til ministeriet for at høre, om det har sin rigtighed. Ministre taler nødigt med folk, der stiller grimme spørgsmål. Den slags har de folk til. Ministerens talsperson sværger og svovler på, at ministerens vandel er ulastelig, og at den, der siger andet, løber med ondsindet sladder.
Bang – sagen lukket ned. Eller hvad? Et par dage efter viser det sig, at ministeren vitterligt er ude i noget grisefy. Navra: En lovbryder, der også lyver om det. Nej, nej, bedyrer talspersonen, jeg talte ikke med ministeren, inden jeg svarede. Det var noget, jeg fandt på, fordi jeg har så megen tillid til ministeren. Jeg har overhovedet ikke talt med ministeren – heller ikke bagefter.
Klokker, der ringer? Det gengivne forløb minder om, hvad der skete, da V-finansminister Thor Pedersens overtrædelser af landbrugsloven kom for en dag, og hans informationschef, Carsten Mai Hvid, søgte at genhylle dem i mørke.

FOGHS SPINDOKTORER har jævnligt formået at spinde sig selv og deres ministre ind i noget stads. Spindoktoriet sætter vi i fokus på en temaside i dagens avis, der også kan fortælle om en spøjs spintype, kirkeminister Tove Fergo (V) har skaffet sig. Oversmartheden har pirret et Folketing, hvor oppositionen måtte påhøre Fogh Rasmussens afstandtagen fra politiske embedsmænd – dengang han selv var opposition. Folketinget har nedsat nok et udvalg til at kigge på tilladeligheden i spindoktorernes recepter.
Udvalgets formand, professor, dr. jur. Jens Peter Christensen, har – inden han beskikkedes til sit formandshverv – skrevet en artikel i tidsskriftet Forvaltningsdebat, hvori han fremdrager Thor Pedersen og den tjenstivrige Mai Hvid.
Jens Peter Christensen peger på, at spindoktoren (også kaldet ’særlig rådgiver’) rent jobmæssigt deler skæbne med ministeren, men at det modsatte ikke nødvendigvis er tilfældet. Christensen skriver:
»Ministeren kan vælge – hvis det forekommer opportunt – at lade den særlige rådgiver gå planken ud. Og det må forventes, at den særlige rådgiver vil affinde sig med en sådan skæbne – uden at gøre upassende anskrig indadtil eller udadtil og derved afsløre, at det i virkeligheden er ministeren, der er skurken. Hvis den særlige rådgiver ikke affinder sig, må han regne med, at han effektivt har brændt sine broer til det politiske system, der satte ham i brød.«
Der er således et særligt problem – skriver Christensen – »hvis de særlige rådgivere på grund af deres særlige ministerloyalitet skaber et ansvarsmæssigt frirum for ministeren«.
Et ansvarsmæssigt frirum! Ho, ho! et herligt udtryk. Tænk, om der fandtes et sådant rum på Christiansborg, med dørskilt og det hele! Dér ville det vist være nødvendigt at trække nummer udenfor for at få plads indenfor.

HVORDAN SPÆRRER man det ansvarsmæssige frirum, hvis man synes, det går lidt for lystigt for sig derinde? Her er dr. jur. Jens Peter Christensen i sin artikel i juridisk bekneb, som han søger at skrive sig ud af ved at henvise til, at »problemet i så fald er af en så fundamental karakter, at selv nok så forkromede regler for, hvad særlige rådgivere må og ikke må, formentlig ikke vil have nogen synderlig effekt.« På jævnt dansk: Da er politikerne og deres rådgivere så forhærdede slyngler, at nye regler bare vil give dem mere at forbryde sig imod.
Som det ofte sker, når én profession er i forlegenhed, henviser Christensen til en anden, nemlig journalistikken: »den disciplinerende effekt, som det utvivlsomt har, når den kritiske del af pressen med mellem sætter fingeren på spindoktoriets ømme punkter«.
På standens vegne kan man blive ganske rørt over tilliden. Indtil man kigger nærmere rundt i det danske medielandskab efter »den kritiske del«. Og må konstatere, at den forekom betydeligt større under Nyrups socialdemokratisk ledede regeringer end under Foghs VKO-flertal. Ejerforhold, bestyrelsessammensætning og ideologiske troskabsed lader beklageligvis ikke den kritiske sans upåvirket.
Og ved sin vægring ved at lade belastede ministre falde er statsminister Fogh med til at udvide det ansvarsfrie rum.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her