Den europæiske offentlighed har ikke forstået regionens største problem - at den traditionelle velfærdsstat skal udskiftes med en ny europæisk social model, den sociale investeringsstat, understreger den indflydelsesrige britiske tænker og hovedmand bag den politiske ide om 'Den Tredje Vej', Anthony Giddens i dette interview med Information.
Giddens kalder sig selv en 'behersket optimist' på Europas vegne:
"I øjeblikket hakker alle på EU og siger, at EU har så mange problemer, at det ikke kan bidrage til den videre udvikling af verdensøkonomien. Men det tror jeg ikke på. Hvis fokus bliver rettet mod det virkelige problem, nemlig at få reformeret velfærdssystemerne, kan Europa stadigt spille en afgørende rolle i verden," siger han.
Ifølge Giddens er det specielt Italien, Tyskland og Frankrig, der sover i timen - alle med et stort arbejdsløshedsproblem. Han kalder dem "blokerede samfund", hvor modstridende interesser hindrer gennemførelsen af helt nødvendige forandringer - selvom behovet er klart for alle. Disse lande trænger i allerhøjeste grad til Giddens anbefalede politiske cocktail - et mix af markante investeringer i kvinder og børn, i videregående uddannelse, arbejdsmarkedsreformer, en mere åben markedsøkonomi og en målrettet velfærdsindsats over for dem, der har størst behov - f.eks. Europas stigende gruppe af fattige børn.
Tidligere indgreb
Men i det hele taget opfordrer Giddens de europæiske lande til at opgive den traditionelle tankegang om, at velfærdsstaten først skal kompensere og træde til, når noget er gået galt. I fremtiden skal man i retning af 'den sociale investeringsstat', der aktivt forhindrer negative begivenheder - og ikke kun lindrer konsekvenserne.
Det gælder på oplagte områder som at forbedre folks kostvaner, at fremme mere miljøvenlige forbrugsmønstre og at uddanne medarbejdere allerede før de bliver fyret:
"Der er meget diskussion om jeres flexicurity-system i Europa lige nu. Men vi er også nødt til at se længere frem og finde nye løsninger, så vi hjælper folk, før de mister deres job," understreger Giddens.
Får europæerne reformerne på plads, tror Giddens, at regionen er bedre rustet end de andre store spillere på den globale scene, der hver især har deres egne problemer at slås med:
"USA har en gigantisk udlandsgæld, 30 procent af amerikanerne er dårligt uddannet, og stormagtens indflydelse i verden skrumper, som vi ser i dag med Nordkorea," siger han og holder dagens The Guardian op fra sit spisebord med en a-bombe-overskrift.
Som Kinas største problemer fremhæver han enorme uligheder, et korrupt kommunistparti, forurening, ineffektive statsvirksomheder og grænser for stigningen i eksporten, mens Indiens primært er massefattigdom og elendig infrastruktur.
Myter og misforståelser
En stor hindring for de nødvendige reformer er, ifølge Giddens, at debatten om Europas problemer skævvrides af myter og misforståelserne med hensyn til betydningen af østeuropæisk arbejdskraft, skattekonkurrence, EU's servicedirektiv og udflytning af arbejdspladser.
En af myterne er, at udvidelsen mod øst skaber social dumping i form af et lønpres på i forvejen dårligt stillede arbejdere i de gamle EU-lande. Den frygt er ifølge Giddens aldrig blevet bakket op af seriøse undersøgelser:
"Hvis man ser bort fra de sensationsprægede avisartikler, folk skriver," konstaterer han tørt og henviser til erfaringerne fra Storbritannien, der ikke viser lønpres - men tværtimod, at faglærte østeuropæere faktisk udfylder huller i arbejdsstyrken og på den måde bidrager til økonomisk vækst.
En anden myte er, at EU's nye medlemmer på 'unfair' vis tiltrækker virksomheder - med lave, flade skatter. En ide, der især har været stærkt udbredt i Tyskland under Schröder. Men opfattelsen bygger på misforståelser , understreger, Giddens, som er tidligere rektor for London School of Economics:
"Man kan ikke bare sammenligne skatteprocenterne, man bliver nødt til at kigge på hvad virksomhederne rent faktisk betaler, inklusive diverse undtagelsesbestemmelser mv. Gør man det, ser virksomhedsskatten f.eks. i Tyskland nemlig modsat ud til at være lavere end i mange af østlandene - og generelt er skatteniveauet i de nye lande ikke meget under EU-gennemsnittet," understreger han.
Europæiske absurditeter
Derudover bliver europæerne nødt til at gøre op med myten om, at konkurrence automatisk skaber færre og dårligere job, som optrådte i diskussionen om EU's servicedirektiv, pointerer Giddens:
"Det var en meget uheldig debat om servicedirektivet. Den traditionelle venstrefløj sagde bare 'Lad os lade være med at ændre noget videre - det er et kapitalistisk komplot,' mens dem, der forsvarerede direktivet, udelukkende promoverede det som et markedsprojekt."
Direktivet havde sine svagheder, anerkender han, men fundamentalt gik det ud på at få skabt konkurrence på et område, som ikke endnu er en fungerende del af fællesmarkedet:
"Der er jo absurditeter i nogle europæiske lande inden for serviceområdet," lyder det med henvisning til, at nogle lande f.eks. har love om, at der skal være omkring to mil mellem apoteker.
Endelig mener Giddens, at der er endnu en misforståelse om grunden til de europæiske landes arbejdsløshedsproblemer - den store overførsel af arbejdspladser til Kina:
"I øjeblikket er antallet af job, der direkte flyttes ud, både fra USA og Europa, ikke særligt højt. Det er i meget høj grad computere og robotter, der har overflødiggjort de europæiske fabriksarbejdere - langt mere end lavtlønnede kinesere."
