Læsetid: 13 min.

Apokalyptisk

Fra Pakistan til London, fra Whitehall til Det Hvide Hus handler det mislykkede angelske terorangreb om et al Qaeda 'udstyrsstykke', ikke blot i luften, men også på britisk jord. Det er et ud af 'dusinvis' af sammensværgelser der involverer hundredvis af andre mistænkte
14. august 2006

Få britiske indenrigsministre har i historiens løb holdt på en så overvældende hemmelighed som John Reid, da han i onsdags holdt en tale for Demos, en tænketank i London. Hans publikum havde ventet, han ville tale om grænsekontrol, men i stedet hørte de ham give en kraftig advarsel om terrorisme.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi sandsynligvis befinder os i den største periode af alvorlig trussel siden slutningen af Anden Verdenskrig," sagde han.

Han følte somme tider at dommerne så vel som kritikere af regeringens antiterror-politik i oppositionspartier og medier "overhovedet ikke forstår det."

Han sluttede: "Vi har ikke råd til nogen misforståelser overhovedet, angående omfanget af den trussel vi står overfor."

Selv om det lød dramatisk, var der ikke nogen umiddelbar grund til, at de henviste til en umiddelbar trussel. Tony Blair var trods alt taget på ferie efter at have kæmpet hårdt med det emne der dominerede overskrifterne, konflikten i Mellemøsten.

Var Reid, da han holdt sin tale, klar over, at inden for 24 timer ville tusindvis af betjente foretage razziaer og arrestationer over hele England, at der ville være kaos i lufthavnene, når fly blev aflyst og passagerer afvist fra at medbringe væsker, og Paul Stephenson, vicekommissær i Londons politi offentliggjorde afværgelsen af en sammensværgelse "der ville have udløst et massemord i ufattelig skala."

Der er ingen tvivl om, at indenrigsministeren kendte til den påståede konspiration om at sprænge op til et dusin fly i luften over USA, muligvis på femårsdagen for 9/11-angrebene. I månedsvis havde sikkerhedsmyndighederne i England, Pakistan og USA eftersporet udviklingen af en plan der skulle sætte selvmordsbombere parvis ombord på fly fra England til USA. Hver bombemand skulle have medbragt en uskyldigt udseende væske fyldt på en sodavandsflaske. Denne væske kunne i luften forvandles til en dødelig cocktail der kunne udløses af en elektronisk anordning.

Måneders advarsler

The Independent fik oplyst, at et 'apokalyptisk antal' eksplosiver og en del våben var blevet fundet under afsløringen af den igangværende sammensværgelse såvel som i forbindelse med tidligere terrorangreb - både de, som blev gennemført, som bombningerne i London den 7. juli sidste år, og de, der blev afværget.

I månedsvis havde efterretningsrapporter cirkuleret i Whitehall, med advarsler om islamiske terrorceller, de fleste med base i det østlige London. Celler som havde planer om at udføre såkaldte 'udstyrsstykker'. Man har foretaget ikke-rapporterede arrestationer af påståede 'islamister' i området, hvilket efter sigende har afsløret forbindelser mellem britisk fødte muslimer og terroristers træningslejre i Pakistan, så vel som til sprængstof og våben. Mindst én kendt radikal islamist, der allerede bliver nøje fulgt af politiet, er efter sigende også sat i forbindelse med 'netværket i det østlige London'.

En kilde i Whitehall siger: "Denne sammensværgelse var en af utallige, vi har undersøgt, og det er det mest skræmmende."

Mellem sidste års bombeangreb og slutningen af 2005 er tre andre terrorangreb blevet afværget.

"Vi forsøger at overvåge hundredvis af involverede."

Dobbelt identitet

Myndighederne anslår at omkring 1.200 mennesker i landet er 'aktivt involveret' i terrorisme. Det er meget usædvanligt, at så mange detaljer kommer frem så hurtigt i forbindelse med et planlagt terrorangreb, der aldrig blev gennemført. Blot få timer efter torsdagens sikkerhedsrazzia, kendte vi det formodede mål og angrebsmetoden. Til gengæld er hændelsernes rækkefølge, der førte til alarmen, blevet mudret til i en stadig voksende forvirring.

Lørdag blev et kornet foto af en mand med stort skæg vist i alle engelske aviser. De fleste fortalte, at det forestillede Rashid Rauf, en 29-årig britisk statsborger fra Birmingham, der for nylig var blevet arresteret i Pakistan. Andre at det forestillede Matiur Rehman, et højtstående al-Qaida-medlem, mistænkt for at planlægge angreb på USA. Én avis antydede, at Rehman og Rauf var én og samme person, men dette er blevet afvist af embedsmænd i Storbritannien og Pakistan.

Billedet havde allerede kunnet ses på internettet før forrige torsdag, hvor det blev nævnt, at det forestillede Rehman. En pakistaner i midten af 30'erne, som er blevet identificeret som al-Qaedas øverste planlægger, og af pakistanske embedsmænd hurtigt blev sat i forbindelse med sammensværgelsen i England. De tror, han kan være blevet kontaktet af Rauf, hvis 22-årige bror, Tayib blev arresteret i Birmingham tidligt torsdag.

Det var arrestationen af Rauf for mellem syv og ti dage siden, der udløste sikkerhedsaktionen i Storbritannien i sidste uge, ifølge rapporter fra Pakistan. Da man mistede kontakten med ham, ringene en panikslagen medsammensvoren til England for at fortælle bombemændene, at de skulle fremskynde aktionen, og gå i gang straks. Opkaldet blev aflyttet, og det britiske politi stablede en nødoperation på benene for at stande bomberne.

De britiske myndigheder har imidlertid gjort sig store anstrengelser for at understrege, at dette var kulminationen på en overvågningsoperation, der havde stået på i adskillige måneder.

Britiske sikkerhedsfolk modtog den oplysning, der førte til afsløringen af sidste uges sammensværgelse efter selvmordsbomningerne i juli sidste år. MI5's hotline modtog et opkald fra et bekymret medlem af det muslimske samfund, han nærede mistanke til en bekendt. MI5 begyndte at se nærmere på en enkelt mand og fandt langsomt ud af, at man var på sporet af noget stort.

Fra denne lille bid udvidede de britiske myndigheder undersøgelserne af, hvad der senere udfoldede sig som en velorganiseret sammensværgelse. En amerikansk embedsmand siger: "Det er jo ikke sådan, at MI5 for tre uger siden pludselig vidste alt om sammensværgelsen og gik i gang. De havde haft mistanke til de folk i flere måneder. Et tydeligere billede begyndte at vise sig, og i løbet af de sidste par uger afsløredes både truslens omfang og de indblandede individer."

Mod slutningen af 2005 holdt man en konference med deltagelse af sikkerhedsagenturerne, hvor man besluttede at iværksætte en hidtil uset overvågningskampagne. Det voksende antal mistænkte skulle følges af de bedste overvågningshold MI5 kunne finde.

MI5 arbejdede tæt sammen med antiterror-politiet, og over 50 personer blev overvåget. Man fokuserede senere på omkring 20 mistænkte. Agenter begyndte at spore opkald fra mobiler og offentlige telefonbokse, og kontrollerede e-mail til Pakistan, Iran og Europa.

"Forskellen mellem disse folk, og dem fra 7. juli er at, efter 7. juli havde vi et stykke blankt papir. Vi var nødt til at opbygge et billede af deres liv," siger en kilde i Whitehall.

"Forskellen her er - og det er helt unikt og usædvanligt - at MI5 vidste en frygtelig masse om de individuelle personer, eftersom vi havde overvåget dem i månedsvis."

Massiv overvågning

Sikkerhedsfolk fra USA og Pakistan fortæller, at de fik en briefing af deres britiske kolleger i slutningen af sidste år. I begyndelsen af 2006 var undersøgelsen eksploderet til at omfatte flere hundrede folk fordelt på tre kontinenter.

De overvågede dusinvis af mistænkte i månedsvis, selv når nogle af dem rejste mellem Storbritannien og Pakistan for at rejse penge og ekspertise. I marts måned fortalte MI5 politiet, at et større angreb var under planlægning. Mistænkte blev aflyttet, mens de forhørte sig om flypriser til et dusin amerikanske destinationer. 12 af dem besøgte en amerikanske ambassade for at få deres turistvisum. MI5 slog alarm til FBI.

Politifolk mener, at operationen blev udformet af tre forskellige celler, hvis medlemmer måske ikke kendte til de andres eksistens eller omfanget af deres opgaver. Puslespillet gik ud på at finde ud af, nøjagtig hvornår angrebet skulle finde sted. Så fik MI5 et gennembrud gennem en af deres kilder.

"MI5 alene løste gåden, og med hjælp fra politiet nåede vi til der, hvor vi står i dag,", siger en Whitehall-kilde.

"Hvad de gjorde var, effektivt og smart at finde en måde at få den improviserede sprængstofanordning ombord på et fly, uden at blive opdaget."

I slutningen af juli havde forskellige team i hemmelighed overvåget nogle af de mistænkte, mens disse købte kemikalier og laboratorieglas via postordre. De forskellige komponenter i bomben skulle ligne dagligdags ting og samles ombord. De skulle derefter bringes til sprængning over Atlanterhavet.

"Man kan med sikkerhed sige, at de sigtede efter adskillige mål, men nogle af de nøjagtige oplysninger om hvilke folk de ville sende af sted og hvor mange ad gangen er, noget mere tvivlsomt," siger Michael P. Jackson, viceminister i ministeriet for indenrigssikkerhed.

"Deres mål var at sprænge fly i luften, og passagerne ombord."

Satsede på 9/11

Man mente, at de sammensvorne ville time deres 'udstyrsstykke' med femårsdagen for 9/11. Britiske og amerikanske myndigheder besluttede ikke at splitte cellerne straks i håbet om, at de kunne få flere oplysninger om netværkets sammensætning og indsamle beviser til anklagemyndigheden.

Den oprindelige plan gik ud på at lade terroristerne arbejde længere ind i august. Tony Blair tog på ferie i forvisning om , at arrestationerne ikke var nært forestående. Men et eller andet - måske arrestationen af Rashid Rauf - førte til en hurtig ændring af planerne.

"De efterretninger vi modtog fra forskellige kilder om onsdagen antydede at truslen mod den offentlige sikkerhed pludselig var blevet overhængende, og et angreb var sandsynligt i den nærmeste fremtid. Derefter kom så den endelige besked om at iværksætte razziaerne," siger Whitehall-kilden.

Premierministeren var ikke den eneste nøgleperson, der ikke var ved sit skrivebord. Om mandagen slappede transportminister Douglas Alexander af i sit sommerhus på øen Mull ved Skotlands vestkyst, da han modtog en vigtig telefonopkald fra embedsmænd i ministeriet. De fortalte at de havde en besked til ham, så følsom, at den ikke kunne videregives over telefonen, og en embedsmand med den højeste sikkerhedsstatus blev fløjet fra London for at tale med ministeren. Det var første gang Alexander hørte om sammensværgelsen.

Ministeren fik valget mellem at blive på Mull eller komme til London for at bistå med koordineringen af sikkerhedsoperationen, der ikke kun ville have alvorlige konsekvenser for tusindvis af flypassagerer, men også føre til et opgradering af sikkerheden i lufthavne i Storbritannien, USA og andre steder. Alexander besluttede først at blive på øen og stå i telefonkontakt. Men om onsdagen landede en RAF-helikopter i hans baghave og fløj ham til hovedstaden.

På det tidspunkt var Tony Blair taget til Barbados. Søndagen i forvejen talte han med George Bush om overvågningsoperationen, og man mener, han fortalte ham om en mulig trussel mod amerikanske fly og rejsende. Om mandagen modtog Reid og Alexander nye efterretninger og fik at vide, at operationen var gået ind i en kritisk fase.

Den næste dag, hvor premiereministeren var på vej til Caribien, holdt hans indenrigsminister sin tale i Demos. Ifølge tænketanken blev mødet arrangeret hurtigere end normalt, og emnet ændret med endnu kortere varsel. Reids nærmeste rådgivere mener, at dette ofte sker, andre at han bevidst udnyttede sin inside viden om, at en større terrorrazzia var under opsejling.

I sidste halvdel af forrige uge holdt man flere møder i Cobra - the Cabinet Office Briefing Room A - hvor man koordinerer større nationale kriser. Det var på onsdagens møde, under foresæde af Reid, at man besluttede at gå i aktion.

Lang nat for Reid

Onsdag aften, da højtstående embedsmænd var på vej hjem, modtog de et opkald på deres mobiltelefoner, de skulle øjeblikkelig vende om. Det blev gjort klart, at noget stort var i gære, men de fik ikke yderligere oplysninger. I stedet fik de ordre til at køre direkte til indenrigsministerens hovedkvarter i Marsham Street, det var blevet nervecenter for det, der var blevet til en stor anti-terrorist operation.

Til stede var ikke blot højtstående embedsmænd fra indenrigs- og transportministeriet, men også højtstående politifolk og sikkerhedsfolk, bl.a. Dame Eliza Manningham-Buller, øverste chef for MI5. Hun briefede personligt Reid om, hvad der skulle blive en af de største anti-terror operationer nogensinde i Storbritannien.

Det formelle Cobra-møde, det begyndte kl. 21.30, var det første af tre den aften. Efter at politikerne var blevet briefet, begyndte man at diskutere, hvordan man skulle klare forstyrrelserne i transportsystemet og økonomien.

Møder sluttede kl. 22.30, samtidig med at hundredvis af betjente forberedte sig på den første razzia, der begyndte ved midnat. Det var starten på en meget lang nat for Reid, hvor han kun fik få minutters søvn. Blair talte i telefon med John Prescott og Reid, hvorefter han ringede til Bush på dennes ranch i Texas. Tilbage i London ringede indenrigsministeren til kolleger både i Storbritannien og USA. Tirsdag morgen kl. fire talte han med Gordon Brown, der var hjemme i Skotland med sin nyfødte baby, om konsekvenserne for økonomien. Man begyndte at forberede indefrysning af alle de mistænkte bankkonti.

På et nyt Cobra-møde kl. fem om morgen diskuterede man, hvordan man skulle klare medierne og eventuelle økonomiske følger. Man enedes om, at Reid skulle briefe de øvrige partier, mens Prescott ville tale med valgkredsens parlamentsmedlemmer.

Mens Storbritannien vågnede til nyhederne torsdag, og tusindvis af ferierejsende oplevede kaos i lufthavnene, var et af de første spørgsmål om hvorvidt sammensværgelsen havde forbindelse til al-Qaeda. I mange andre tilfælde havde det taget lang tid at finde ud af det. Denne gang var sikkerhedsfolkene ikke i tvivl.

En kilde i Whitehall siger, at de sammensvorne havde været i kontakt med al-Qaeda i Pakistan.

"Der er en forbindelse til Pakistan. Personligt mener jeg der er forbindelser til al-Qaeda."

En anden kilde siger."Hovedmændene havde tydeligvis fået kontakter i Pakistan med folk, der kun kan beskrives som al-Qaeda. Folkene i England fik med sikkerhed ekspertbistand, om ikke mere."

Pakistanske embedsmænd har også trukket klare linjer til al-Qaeda. Indenrigsminister Aftab Sherpao beskrev Rashid Rauf som 'al-Qaeda medlem', selv om han tilføjede, at Raufs 'kontakter' til netværket lå i Afghanistan. Han hævdede også, at englænderen var blevet arresteret tæt på den afghanske grænse, mens de fleste andre rapporter siger, han blev tilbageholdt i Karachi, Pakistans største by.

Sherpaos udtalelser blev set som et forsøg på at fjerne opmærksomheden fra Pakistans bånd til al-Qaeda, som andre beskriver som stærke. På trods af embedsmænds beskrivelse af sammensværgelsen som 'afghansk baseret', er der tegn på forbindelser til militante pakistanske grupper, deriblandt Lashkar-i Jhangvi, der var involveret i mordet på den amerikanske journalist Daniel Pearl.

Lashkar-i Jhangvi anses for at stå al-Qaeda nær. En anden pakistansk gruppe, Lashkar-e-Toiba, der hovedsagelig opererer i den indisk besatte del af Kashmir, undersøges også for mulige forbindelser til sammensværgelsen. Pakistanske embedsmænd siger også, at de undersøger mulige forbindelser til to britiske grupperinger, Hizb ut-Tahrir og al-Muhajiroun, der er blevet forbudt i adskillige lande.

Tæt forbundet

De pakistanske myndigheder har også undersøgt pengeoverførsler i forbindelse med sagen. Pakistans Daily Times skrev tidligere, at det, der først gjorde efterretningsagenturer opmærksom på den pakistanske del af sammensværgelsen, var overførslen af enorme summer fra Storbritannien til tre mænd i Pakistan, to af dem briter, tilsyneladende som gaver til redningsarbejdet blandt jordskælvsofre i Kashmir. Ifølge avisen var det briterne, der først opdagede dette og alarmerede pakistanerne.

Baggrunden for alarmen var, at en muslimsk velgørenhedsorganisation med base i England havde overført pengene direkte til tre personers private konti, ikke til en organisation. To af mændene er britiske statsborgere med baggrund i Kashmir, den tredje en pakistansk entreprenør fra Kashmir. Alle tre er blevet arresteret - en formodes at være Rashid Rauf, mens der ikke er sat navn på den anden brite.

Pakistanerne har også peget på Matiur Rehman som værende involveret. Han er blevet beskrevet som en kommende stjerne i al-Qaeda. Rehman, der menes stadig at være på fri fod, mistænkes for at stå bag mindst et af attentatforsøgene på præsident Pervez Musharaf. Denne har også forbindelser til Lashkar-i Jangvi, en af de grupper Rehman muligvis også står i kontakt med.

Pakistan er hjemsted for utallige forskellige islamiske fraktioner, og mange af dem samarbejder ofte - noget al-Qaeda varmt støtter. Mindst fire forskellige grupper menes at have været involveret i kidnapningen og halshugningen af Daniel Pearl.

Kilder i det amerikanske politi har udtalt, at Rehman nu er den hovedmistænkte i angrebet tidligere i år på det amerikanske konsulat i Karachi, der bl.a. kostede en ansat i det amerikanske udenrigsministerium livet. Embedsmænd mener, Rehman stod bag planlægningen af bombeattentatet. De siger, han blev set inden for den seneste måned i slumkvartererne nord for Karachi, men undslap. Den pakistanske regering har udsat en dusør på 10 mio. rupee for Rehmans tilfangetagelse.

Sammen med sin højre hånd, en anden pakistaner ved navn Hassan, menes Rehman at være i besiddelse af 'Directory of Jihad', der ifølge pakistanske embedsmænd indeholder hundreder, om ikke tusinder af navne på unge militante, oplært i al-Qaidas lejre.

Rehman, der menes at være 34 år gammel, arbejdede som sprængstofinstruktør i lejrene. Pakistanske embedsmænd siger, han har været dybt involveret i de fleste større terrorangreb i Pakistan de seneste par år.

En tidligere embedsmand i det franske anti-terrorkorps, Alexis Debat, var den første i Vesten, der udpegede Rehman. Han siger at Rehman flytter rundt mellem Karachi, Waziristan og det sydlige Punjab, hvor han blev født. Han er i 'stadig kontakt' med al-Qaedas topledere, siger embedsmændene.

Godt samarbejde

Spørgsmål om hvorvidt Osama bin Laden stadig har kontrol over aktive terrorist-operationer rundt om i verden er til stadig debat og analyse i den amerikanske efterretningstjeneste. Han er kommet med flere udtalelser på båndoptagelser der distribueres via internettet, og hans stedfortræder, Ayman al-Zawahiri viste sig på en videooptagelse så sent som i sidste måned. Begge hævder at stå i spidsen for en verdensomspændende bevægelse, der er involveret i stort set enhver islamisk kamp fra Irak til Indonesien, der skal opbygge et verdensomspændende anti-vestligt 'kalifat'.

Alt dette hjælper med til at forklare, hvorfor pakistanske embedsmænd er så ivrige efter at få kredit for hjælpen med at afværge terroristangrebet. Britiske embedsmænd gør det klart, at der virkelig var tale om et godt samarbejde, og Reid gjorde meget ud af at takke Pakistan offentligt. Men landet er stadig åbent overfor anklagen om, at man har gjort for lidt for at bremse den militante del af islam.

"Man kan måske sige, at al-Qaeda er blevet pakistaniseret," udtaler M. J. Gohel fra The Asian-Pqacific Foundation, en tænketank i London.

©The Independent & Information
Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her