Læsetid: 8 min.

Apples skaber bliver Hollywood-mogul

Steve Jobs - det krøllede hovede, der opfandt mac-computere og iPods - kan med Disney-koncernens milliardopkøb af animationsfilmsselskabet Pixar, som han har aktiemajoriteten i - få afgørende indflydelse på en af Hollywoods giganter
27. januar 2006

NEW YORK - Prøv engang at slå Apple Computers grundlægger Steve Jobs op i Guiness' Rekordbog. Sært nok er han ikke taget med på grund af sine mange bemærkelsesværdige bedrifter gennem en 30-årig karriere som visionær skaber af ny teknologi på USA's vestkyst - nej, han er med, fordi han i sit nuværende ansættelsesforhold på Apple hæver en løn på sølle en dollar om året.

Der er dog ingen grund til at fælde tårer over det, Jobs, som altid er klæder sig i løstsiddende og rent sort designertøj, hvor man end støder på ham, tjener i dag, hvor han har rundet de 50 år, stadig kassen på alle de aktier, han ejer i Apple, der i april kan fejre sin 30 års fødselsdag. Han akkumulerer ny rigdom, hver gang selskabet skaber sig ny profit, hvilket det takket være en nok så bekendt musikdownload-tingest ved navn iPod ikke har haft svært ved på det seneste.

Mindre kendt er det måske, at Jobs også ejer betydelige interesser i andre store selskaber. Et af dem er Pixar - det førende af de filmstudier, der producerer computergenererede animationsfilm, som han købte af Star Wars-producer George Lucas i 1986. Over det seneste årti har også Pixar været en sand pengemaskine, som har tegnet sig for seks af de største kassesucceser i perioden, deriblandt Toy Story, Finding Nemo (Find Nemo), Monsters Inc og i 2004 The incredibles (De utrolige).

Men her kommer så den bedste del af historien. Tirsdag kom det frem, at Walt Disney Company har opkøbt Pixar for ikke mindre end 7,4 mia. dollar. Med lidt over halvdelen af Pixars aktier stående i sit navn, har Jobs altså netop kunnet lægge 3,7 mia. dollar til sin allerede svimlende formue.

Ikke så ringe klaret af en knægt, der droppede ud af gymnasiet, fordi han kedede sig i timerne, og i stedet valgte at følge aftenskoletimer om ny computerteknologi på en lokal virksomhed ved navn Hewlett-Packard. Resten er legenden er velkendt - Jobs og anden teknik-nørd ved navn Stephen Wozniak slog sig ned i fars og mors garage i Silicon Valley og begyndte at fuske med at fremstille computere. Således kom Apple til verden.

Længe før i dag har historien om Steve Jobs og hans vildt fluktuerende formuer været en af de mest fantastiske om nogen fribytterkaptajn i amerikansk erhvervsliv.

Utallige bøger er blevet skrevet om ham, bl. a. en nylig uautoriseret biografi, der fik Apple til at bandlyse alle udgivelser fra samme forlag i sit verdensomspændende butiksnetværk.

Tvunget ud, tigget tilbage

Berømt er også forløbet, da Apple tvang Jobs ud i 1985 ved at overdrage jobbet som koncerndirektør til en tidligere Pepsi Cola-boss ved navn John Sculley, men 10 år senere måtte tigge ham om at komme tilbage, da firmaet var tvunget helt i knæ og godt på vej ud i glemsels mørke. Derpå fulgte det opsving, som Jobs har orkestreret i de år, der er gået siden da.

Hvis Jobs altid har fremstået som en sand outsider i kredsen af Sillicon Valley-bosser, kan man kun sige, at det samme er tilfældet om Apple og dets produkter. Selv i dag er dets computersystemer kun et fnug i computeruniverset ved siden af Windows-systemerne fra Bill Gates vældige Microsoft.

Men på en eller anden måde har Jobs alligevel klaret at bringe Apple flot af afgrunden. Et afgørende første skridt var introduktionen af den populære computerproduktserie iMac. Jobs var den, der overtalte firmaets kreative afdeling til at designe hans computere til at se ultracool og meget anderledes ud. Ikke mindst grafiske designere elskede de nye halvgennemsigtige, afrundede former med deres rumalderagtige, hvide kurver og flade skærme. Og det gjorde også enhver anden, som forsøgte at leve op til Apple-mottoet think different eller bare ville være helt anderledes. Ligesom Apple.

Men det har utvivlsomt været iPod og dens efterfølgere, MiniPod og Nano-iPod, der har gjort Apple til det helt store profiteventyr. Og i højere grad end de små indretninger selv har det været Jobs geniale forståelse af de enorme potentiale, der ligger i at lade forbrugerne selv downloade deres indhold - primært musik, men i stigende grad også video - fra internettet.

Det afgørende element i at krone denne strategi med held har været Apples iTunes-software, som gør downloadningen mulig. Samtidig med at den etablerede pladeindustri med næb og klør bekæmpede konceptet med at stille musik til rådighed via webbet, pressede Jobs på af al magt for at hjælpe samme koncept frem og spinde guld på det.

Han har ydmyget sådanne giganter som Sony BMG og Warner Music, som alt for længe stirrede sig blinde på de faldende cd-salg. Sony, opfinderen af Walkman, begik den dobbelte fejl ikke at udvikle sin egen iPod-lignende afspiller, før det var alt for sent at blive en seriøs udfordre til Apple.

I sidste kvartal af 2005, ikke mindst takket være en formidabel julemåned, solgte et profitberuset Apple 14 millioner iPods verden over til en værdi af over fem mia. dollar. Samtidig har iTunes - det blev rapporteret så sent som sidste uge - nu nået så stor udbredelse, at programmet benyttes af 14 procent af alle jævnlige brugere af internet.

En ny strøm af biografier vil sikkert følge, efter at Disneys køb af Pixar er gået igennem. Ikke blot vil Jobs blive den suverænt største aktionær i Disney, han vil i naturligt medfør heraf sandsynligvis også få plads i bestyrelsen. I kulisserne i Mickey Mouse-land mumles sågar om, at han kan blive ny bestyrelsesformand, når den nuværende, senator George Mitchell, går af til næste år.

Pixar og Disney er langt fra fremmede for hinanden.

Endnu før sit første megahit for 10 år siden, Toy Story, har Pixar delt seng med Musen. Ifølge den aftale, der dengang blev indgået med dem, skulle Disney stille med halvdelen af finansieringen til Pixars projekter, ligesom det skulle stå for at markedsføre og distribuere dem. Det var et partnerskab, der fungerede fortræffeligt. Intet filmstudie har større markedsrækkevidde end Disney, især ikke inden for det yngste publikumssegment. Disney fik også lov til at udnytte filmens figurer til merchandise-indtægter og tema-park-indslag - Buzz Lightyear-rutsjebanen er stadig blandt de populæreste forlystelser - og fik således sin gode andel af profitterne.

Overskygger Disney

Men Pixars indtjening blev ikke ubetydelig af den grund. På 10 år har computeranimationsfirmaets seks største hits indspillet over 3,2 mia. dollar - ja, faktisk har det ganske stillet Disneys legendariske tegnefilmsstudier i skyggen. Den sidste Disney-tegnefilm, der fik succes af betydning, var Tarzan - helt tilbage i 1999. Disneys eget første forsøg på storstilet computer-animation, Chicken Little, der fik premiere i november sidste år, faldt skuffende ud.

Det nu indgåede ægteskab har dog skullet overvinde flere trakasserier. Efter mislyde og dårlig kemi mellem Jobs og Disneys tidligere koncernchef Michael Eisner, trak Pixar sig fra forhandlingerne i sommeren 2005 og nægtede at forlænge den eksisterende aftale mellem de selskaber, som udløber til næste sommer, når Pixars næste film, Cars, får premiere. Eisner forlod imidlertid Disney sidste efterår, og den nye Disney-chef, Robert Iger, har øjensynlig gjort genoptagelse af det gamle samarbejde med Pixar til absolut topprioritet.

Efter at ægteskabet mellem de to nu er et faktum, står kun ét spørgsmål tilbage: Hvem får mest ud af det - Jobs eller Iger? At navigere i teknologiens, massemediernes og underholdningsbranchens skiftende landskaber vil kræve mere end et Mickey-smil og en dosis pixel-støv. Ved at optage Jobs i sin bestyrelse vil Disney i sin midte kunne mønstre den mand, som tilsyneladende bedre end nogen forstår forandringsprocesserne i den digitale branches DNA.

"I flere år har man diskuteret medie- og teknologikonvergens, men den store fusioner har aldrig rigtig indfundet sig," siger Anthony Valencia fra TWC Group i Los Angeles, Pixars næststørste aktionær.

Han betragter Jobs som "en sand visionær" - "han er manden, som er unikt kvalificeret til at få de to lejre til at smelte sammen."

Ved at opsluge Pixar får Disney også nyt blod til sin egen animationsafdeling, hvis stjerne har været for nedadgående i årevis. Nogle iagttagere ser handelen som selverkendelse fra Disneys side af, at man - trods sin ærværdige animationsfortid med Mickey, Pluto, Bambi og Snehvide - ikke har været i stand til at holde trit med tiden. Disney har ikke kun måttet se sig udfordret af Pixar, men også af successer fra Dreamworks SKG, skaberen af bl. a. Shrek. (Dreamworks blev for nylig også opkøbt - af det Viacom-ejede Paramount Studios).

"Disneys overtagelse tyder på, at det havde tabt tiltroen til, at det på egen hånd kunne hamle op med Pixars succes," siger Anant Sundaram, professor ved Darmouth Colleges institut for erhvervsstudier.

"Det er i så fald en ret beskæmmende indrømmelse fra dette engang så store selskab, som grundlæggende skabte og definerede hele animationsgenren."

Med Jobs vil Disney få en ny stemme, som næppe vil lurepasse eller holde sig i baggrunden. Hans entré i folden vil tværtimod hurtigt kunne ruske op i dets strategi.

"Jobs er en rigtig maverick - en enspændernatur, der ikke er bange for at sige sin mening," siger Joe Bonner, analytiker ved Argus Research.

En sær snegl

Bonner har flere gange i de senere år fremført stærk kritik af Disney og latterliggjort selskabet for at overudnytte sine forgangne succeser som Lion King ved at spekulere i efterfølgerfilm, som han betegner som "stærkt pinlige".

Jobs selv må nu til at finde sig til rette med sine nye position som Hollywood-mediemogul. For nogle giver dette god mening. Som chef for Pixar havde han allerede mere end en tå nede i underholdningsindustriens hav. Og den revolution, som iPod som underholdningsmedium har skabt, har involveret ham endnu dybere.

Men de, som kender ham godt, vil muligvis finde 'mogul'-titlen noget forvirrende. I sidste ende har Jobs sande geni, som vi kender det, altid ligget i teknologiens sfære, hvor han til stadighed har brudt nye grænser med nye produkter. Og nogle af Pixars mest hengivne tilhængere har da også udtrykt bekymring for, at den særlige kreative flair, som det animationsskabere har udfoldet, skal blive kvalt, når de kommer under Disney-imperiets vinger.

Hvilke faldgruber fremtiden end måtte rumme, må de trofaste enklaver af hardcore-fans af Jobs og hans Apple-kreationer, som i årevis har måttet tåle ustandselige drillerier fra Microsoft-mængden, gnide sig i hænderne i disse dage. Jobs er en sær snegl. Men denne sære snegl ejer nu en ganske stor del af Mickey Mouse. Det er slet ikke så ringe klaret.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her