Læsetid: 4 min.

Arabiske perspektiver på Holocaust

Europæiske revisionistiske historikere og Holocaust-benægtere finder genklang i Mellemøsten. Men de møder også protester
9. februar 2006

Fornægtelsen af Holocaust i den arabiske verden er så at sige refleksagtig. Det mener den arabiske litteraturkritiker Fakhri Saleh i en artikel, som er blevet bragt både på engelsk og i Neue Züricher Zeitung.

Da den iranske præsident, Mahmoud Ahmadinejad, rejste tvivl om Holocaust, vandt det straks genklang i den arabiske verden, konstaterer han indledningsvis.

"Efter at den iranske præsident havde betegnet jødeudryddelserne som en 'myte', tilsluttede Mahdi Akif, lederen af det egyptiske Muslimske Broderskab sig hans opfattelse og bekendtgjorde sin tvivl om, at seks millioner jøder var blevet ofre for naziregimet. Khalid Mashal, et ledende medlem af det palæstinensiske Hamas, har for længst under et besøg i Teheran erklæret, at han delte den iranske præsidents opfattelse. Både Mahdi Akif og Mashal distancerede sig dog efterfølgende fra deres udtalelser og konstaterede, at "Holocaust var et historisk fænomen, som fortsat måtte udforskes grundigt,"" tilføjer Fakhri Saleh. Han påpeger sammenhængen mellem den arabiske verdens vanskeligheder med at anerkende Holocaust og arabernes nederlag i 1948 med oprettelsen af staten Israel.

Komplekst kludetæppe

Altså et komplekst kludetæppe, hvor politik, historie, selvbedrag og vægring ved at erkende den uret, modstanderen har lidt, indgår, konstaterer han. Fornægtelsen af Holocaust er dog langtfra enstemmig, understreger han. Således skrev den tidligere kuwaitiske undervisningsminister Ahmad ar-Rabaa'i i den saudiske avis Ash-Sharw al Aswat, at fornægtelsen af en sådan forbrydelse mod menneskeheden tydede på, at man havde mistet sin etiske og menneskelige målestok, refererer Fakhri Saleh:

"Hvis man satte spørgsmålstegn ved jødernes lidelser under Det tredje Rige, skyldtes det udelukkende ønsket om at oppiske en stemning mod Israel og håbet om at sikre sig sympati fra de uudannede lag i arabiske lande. Anerkendte arabiske historikere bakker da heller ikke i almindelighed de revisionistiske teser op," konstaterer Saleh.

En fanatisk stemme

Resten af artiklen er viet to fremtrædende repræsentanter for det arabiske debatmiljø, Holocaust-benægteren Ibrahim Alloush og den egyptiske litteraturvidenskabsmand og historiker Abdel Wahab al-Missiri, der ikke benægter Holocaust, i årevis ansat i FN og som har offentliggjort flere bøger om emnet, herunder en flere bind stor encyklopædi om jøder, jødedom og zionisme.

I modsætning til ham er Ibrahim Alloush, palæstinenser af fødsel og uddannet i politisk videnskab på et jordansk universitet, "den mest ekstreme, ja fanatiske stemme blandt de arabiske Holocaust-benægtere."

"Uden selv at gøre sig den umage at researche, hylder han de europæiske og amerikanske revisionistiske historikeres lære og betegner Holocaust som den 'imaginære udryddelse af seks millioner jøder'. I en arabisksproget publikation, der også kan findes på Internettet, forsvarer han den tese, at der kun fandtes et par hundredetusinde jøder blandt de 45 mio. ofre, Anden Verdenskrig krævede. Ligeledes angriber han den gruppe ansete arabiske intellektuelle, der i marts 2001 underskrev et manifest imod gennemførelsen af en revisionistisk historiekonference i Beirut," fortæller Saleh.

"Det var tænkere og litterater af høj karat såsom litteraturvidenskabsmændene Edward Said og Mohammed Barada, lyrikerne Mahmoud Darwish og Adonis, romanforfatteren Elias Khoury og historikeren Elias Sanbar, der alle opfordrede den daværende libanesiske ministerpræsident Rafik Hariri til at slå bom for det uværdige arrangement. Konferencen fandt ikke sted."

Europas værk

Ligesom Ibrahim Alloush overtager de fleste arabiske historikere, kommentatorer, journalister og politikere, som hylder de revisionistiske teser, disse fra vestlige forfattere som Roger Garaudy, David Irving og Robert Faurisson, forklarer Fakhri Saleh. Men der findes også selvstændige arabiske historikere som førnævnte al-Missiri, der går i rette med Holocaust-forskningen. Hans bøger virker i reglen omhyggeligt researchede og dokumenterede, vurderer Fakhri Saleh, men også de er alligevel "tydeligt præget af en forudfattet idé om en verdensomspændende jødisk sammensværgelse."

"Al-Missiri ser Holocaust som produkt af en generel destruktiv mentalitet, der har udviklet sig i løbet af Oplysningen, og som er kommet til udbrud i det 20. århundredes Europa. Ganske vist sætter al-Missiri ikke spørgsmålstegn ved Holocaust, men han betegner den som et fænomen, der må behandles i sin europæiske kontekst."

I den tidligere nævnte encyklopædi forsøger al-Missiri at fremstille jødernes moderne historie som en integreret del af den vestlige historie. Potentialet for målrettet masseudryddelse og tilintetgørelse af mennesker ser han som et træk, der er specifikt for den vestlige civilisation.

Han foretrækker at tale om "nationalsocialisternes tilintetgørelse af de europæiske jøder". Desuden rummer begrebet 'tilintetgørelse' for al-Missiri tillige fordrivelse og deportation, tiltag som ikke kun jøder men også romaer og andre 'ikke-ariske' grupper blev udsat for under naziherredømmet, skriver han. Og, kunne man tilføje, som palæstinenserne er blevet udsat for af staten Israel.

Al-Missiri har aldrig har blandet sig i debatten om antallet af jødiske ofre for Holocaust, men han betragter antallet af ofre på omkring seks millioner.

Han slutter sin artikel med et opråb til begge sider af konflikten: "Ganske vist vil heller ikke en objektiv betragter kunne afvise sammenhængen mellem den i den arabiske verdens så at sige refleksagtige fornægtelse af Holocaust og palæstinensernes lidelser. Men araberne må ikke lukke øjnene for jødeudryddelserne. Og det er helt igennem tænkeligt, at en varig fredsløsning og en levedygtig palæstinensisk stat tydeligt ville kunne spores i en ændring af arabiske politikeres, intellektuelles og mediearbejderes syn på Holocaust".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her