Læsetid: 5 min.

'Den arabiske verden er ingen trussel'

Vesten forstår ikke den arabiske verden, siger en tidligere algerisk officer og forfatter, der i sin nye roman prøver at forklare islamisk fanatisme og hvad der kan drive et menneske til at polstre sig med sprængstof og sprænge en fuld restaurant i luften
22. september 2006

"Du har givet mig dit navn for livet, og nu vil jeg gerne give dig mine to fornavne for at sikre din fremtid som forfatter".

Sådan sagde den kvinde, der i dag lægger navn til den algeriske forfatter Yasmina Khadra alias Mohammed Moulessehouls romaner.

Mohammed Moulessehoul var tidligere en højtstående algerisk officer. Hans første romaner skrev han i sit eget navn, men da hæren indførte censur for skrivende i militæret tog han imod sin kones tilbud og har siden været kendt som Yasmina Khadra. Khadras seneste roman L'Attentat (Attentatet) foregår i Tel Aviv, Jerusalem, Betlehem og Jenin. Hovedpersonen er den dygtige arabiske kirurg, Dr. Amine Jaafari, der har efterladt sin familie og hjemegn for at skabe en karriere og leve i et fint jødisk kvarter i Tel Aviv med sin smukke arabiske kone, Sihem.

Han oplever en stor stolthed og tilfredshed ved sin profession, men da han står på hospitalet midt i et blodbad efter en selvmordsaktion og opdager, at mareridtet er forårsaget af hans egen kone, falder han fra hinanden, og en ugennemtænkt søgen efter svar begynder.

Khadra fortæller, at han med vilje har ladet en tilsyneladende velintegreret, vellidt og (udefra set) lykkelig kvinde ende i rollen som selvmordsbomber og martyr. Han er derfor utilfreds med coveret på den italienske udgave af hans nye bog, da det viser et billede af en kvinde i burka, der har vers fra koranen malet hen over ansigtet, som bærer et våben. Det mener han er misvisende, da det giver et forkert billede af Sihem. Det han gerne vil med sin bog er at forklare, hvad der kan drive et menneske, som umiddelbart er langt fra det ekstremistiske miljø til at leve et dobbeltliv og dyrke islamisk fundamentalisme.

"Min bog indeholder ikke så meget et budskab, som en forklaring. Jeg prøver at få den vestlige læser til at opleve konflikten mellem Israel og Palæstina indefra. Jeg forsøger at frembringe en menneskelig følelse, alle kan relatere til," siger forfatteren.

Behov for stillingtagen

Inden den bratte opvågnen til virkelighedens verden har Dr. Amine, romanens hovedperson, formået at leve et apolitisk liv som araber i Israel. Denne afstandtagen fra den allestedsnærværende konflikt, bliver han klandret for, da han opsøger det miljø hans kone i al hemmelighed var bekendt med - og bliver tæsket sønder og sammen.

"Jeg tror bestemt, at man kan leve et apolitisk liv selvom man befinder sig tæt på en konflikt," siger Khadra og fortsætter: "Hovedpersonen i min roman repræsenterer den vestlige verden som ignorerer konflikten. Indtil det pludselig en dag rammer ham selv".

Khadra beskriver grusomheder fra begge lejre og mener ikke, at han i sin roman tager parti.

"Jeg påpeger det spild, der forekommer i Mellemøsten. Det er utroligt at det fortsætter," siger han.

Da Dr. Amine erkender, at hans kone har sprængt en restaurant og en børnefødselsdag i stumper og stykker, går hans jagt på sandheden bag hendes løgne i gang. Og netop konens bedrag er det altafgørende for ham. Han føler sig ydmyget og tror, at Sihem må have haft en affære med en ekstremist, som har ødelagt hende. Den menneskelige ære spiller en stor rolle i Khadras roman: Kirurgens ære, Sihems ære og de unge mujahedineres ære, der er så vigtig, at de som teenagere allerede lever som spøgelser, fordi de ved, at de skal dø for deres sag.

"For min hovedperson, en araber integreret i det israelske samfund, er den personlige ære det absolut vigtigste. Får han at vide, at hans kone har bedraget ham med en anden mand, vil hele situationen være endnu mere håbløs. Han er søn af beduiner, har forladt sin familie og har måtte ofre meget for at nå så langt. Hans kones svigt er ubærligt," siger Khadre.

En pligt at skrive om det

Forfatteren er selv søn af en mor, der var nomade og en far, der kæmpede for Algeriets uafhængighed af Frankrig. Khadre blev sendt på militærskole allerede som niårig, og med sig bærer han mange erindringer fra hans 25 år i den algeriske hær. Han var blandt andet kommandant i otte år, hvor han kæmpede mod islamistiske fundamentalister i Algeriet. Og en kritik af islamiske fanatisme er en rød tråd gennem hans forfatterskab. Khadre mener, at hans rødder i den arabiske verden og hans tilknytning til den vestlige gør det nemmere for ham at prøve at give en forklaring på, hvad der sker med mennesker, der ender som ekstremister.

"Emnerne i mine romaner har ændret sig på grund af situationen i verden i dag - jeg føler ganske simpelt, at det er min pligt at skrive om de her ting," siger han.

Vesten viser sig ifølge Khadra mere og mere invaderende i forhold til den arabiske verden, de arabiske traditioner, regler og dogmer.

"Vesten tror de kender til sandheden, men de forstår ikke den arabiske verden. Den arabiske verden er først og fremmest en stor civilisation, og den kan ikke acceptere, at Vesten påtvinger den en anden livsform," siger han.

Forfatteren har selv mærket det, han betegner som Vestens skepsis over for den arabiske verden på sin egen krop.

"Jeg rejser meget, og hver anden gang jeg rejser, har jeg problemer i lufthavnene. Selvom jeg er forfatter og rejser rundt med offentlige indbydelser. Jeg kan godt forstå det - men jeg har svært ved at leve med det," siger han og fortæller, at andre arabere oplever det anderledes end han selv gør og reagerer stærkere og mere voldsomt.

Khadra mener, at det hænger sammen med den vestlige verdens tendens til at betragte arabere på en dårlig måde.

"Vesten optræder ydmygende og provokerende. Det siges ofte, at Vesten er truet af den arabiske verden - det er forkert. Den er ingen trussel," siger han.

Den menneskelige følelse af at blive uretfærdigt behandlet og krænket kommer også til udtryk i romanen, da Kahdra beskriver, hvordan det endelig går op for Dr. Amin, hvilket had Sihem har båret rundt på - formentlig fra længe inden hun lærte ham at kende. Hvordan hun havde krøbet for andre, ligesom kirurgen selv, for at passe ind i det samfund, hvor de levede - og hvordan hun aldrig formåede at rejse sig op igen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her