Læsetid: 3 min.

Den arabiske verden tænker nyt

Store universitetsbyggerier skal sikre fremtidens økonomi i golfstaterne. Begyndelsen er god, mender er lang vej igen, siger iagttagere
29. januar 2007

AMMAN - Olieindtægterne varer ikke evigt. Det er en erkendelse, som i stigende grad har sat sig i de velhavende golfstater, hvilket har ført til, at man er begyndt at søge nye veje til at sikre økonomierne i de enkelte stater. Flere regeringer har indset, at et uddannelsesmæssigt løft er vejen til at skabe en bedre rustet befolkning, hvilket har ført til storstilede udvidelser af universiteter på steder som Oman og Kuwait. Og med dette er kommet ønsket om at hæve det faglige niveau ved samarbejde med vestlige universiteter - samt erkendelsen af, at videregående uddannelse kan være en økonomi i sig selv.

"Uddannelse er flere steder blevet en vækstøkonomi efter amerikansk forbillede," siger Mustafa Hamarneh fra Sammenslutningen af Arabiske Universiteter, som har hovedkontor i den jordanske hovedstad Amman.

Uddannelsesby

Hamarneh peger på Qatar som et eksempel på dette. Et gigantisk byggeprojekt i udkanten af hovedstaden Doha har allerede i nogle år været ved at omdanne Qatar University til hvad man nu kalder Education City. Der er allerede etableret samarbejde med amerikanske universiteter som Georgetown, Texas A&M og Virginia Commonwealth University, som har selvstændige institutioner på stedet, og Cornell University er på vej med, hvad der bliver Mellemøstens største center for medicinske uddannelser.

"Flere af regionens universiteter er på tilsvarende vis ved at udbygge deres rolle som mellemøstlige uddannelsescentre," forklarer Hamerneh: "Og ved at højne den akademiske standard og omlægge dele af undervisningen til engelsk, håber man også at kunne tiltrække et større antal udenlandske studerende, ud over de mange arabisksprogede, som allerede er tilmeldt.

Et regionalt forbillede er American University i den libanesiske hovedstad Beirut. Det blev oprettet af missionærer helt tilbage i 1866 og har siden været centrum for liberal og kritisk tænkning.

Fremtidens ledere

"Universiteter skal tjene den nationale økonomi og træne fremtidens ledere til at diversificere økonomien og således hjælpe til med at indhente resten af verden. Indtil videre har resultatet været skuffende," skriver den libanesiske kommentator Raja Kamal i en besk kommentar i Beirut-dagbladet Daily Star.

Hvor meget, der er at indhente, kan et lille regnestykke illustrere: fratrækker man olieindtægterne, svarer det samlede bruttonationalprodukt for den arabiske verdens 300 millioner indbyggere til Finlands. Den arabiske verdens videregående uddannelser har indtil nu ikke formået at have et åben og kritisk tilgang til undervisningen, som man kender det fra de vestlige universiteter.

"Mange universiteter lærer de studerende, hvad de skal tænke, ikke hvordan de skal tænke," siger Hisham Ghassib fra det jordanske Princess Sumaya University of Technology.

Ghassib står som en af fortalerne for den akademiske omstrukturering, som er startet. Han har store forventninger til golfstaternes nye uddannelsespolitik, som han håber kan højne niveauet i hele regionen med bedre uddannelser, kritisk tænkning og frem for alt uddannelser, som er i takt med en moderne udvikling. Som flere andre iagttagere påpeger han, at arabiske universiteter hvert år uddanner titusinder af kandidater i islamiske studier og arabisk litteratur. Det store flertal kan se frem til arbejdsløshed, beskæftigelse langt under deres kvalifikationer eller et job i en allerede overbefolket offentlig sektor.

"At opbygge intellektuel kapital - ved bedre skoling, ved kommerciel, teknisk og videnskabelig uddannelse og træning samt ved forskning og udvikling - er nødvendig for at styrke og sikre arabisk konkurrenceevne," hedder det således i en udtalelse fra Arab Business Council. Rådet, som blev etableret i 2003 på initiativ af World Economic Forum, anbefalede på sit årsmøde i Abu Dhabi i december, at en offensiv uddannelsespolitik skal være en af den arabiske verdens centrale værktøjer til at opnå større integration i den globale økonomi.

Raja Kamal henviser i sin kommentar til en undersøgelse fra Institute for Higher Education Policy i Washington, der viser at kun et arabisk universitet har kvalificeret sig til en plads på listen over verdens 3.000 bedste universiteter. Og det med en bundplacering, hvortil hun siger, at flere israelske universiteter er blandt de 200 bedste.

"Men der er ved at ske noget," siger Mustafa Hamarneh:

"Regionens ledere viser stigende forståelse for at bedre uddannelser er en af de vigtigste veje til at bringe den arabiske verden på omgangshøjde. På golfstaternes universiteter er man allerede begyndt at se resultatet af denne nytænkning, og det har påvirket resten af regionen med større åbenhed. Her i Jordan taler regeringen om reformer, og den har taget hul på omstruktureringen ved at lade de to største, University of Jordan og Hashemite University gå i konkurrence med hinanden.," siger Mustafa Hamarneh:

"I et fattigt land som Jordan har vi allerede mærket, at oliestaterne er blevet mere forsigtige med blot at bruge penge, så vi ved også, at der skal tænkes nyt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her