Læsetid: 14 min.

Det er os, der arbejder i Danmarks tjeneste

19. august 2005

Fællesskabsfølelse, kampgejst, drømmen om en ny børne- og ungdomskanal og benhård økonomistyring flytter ind i Gyngemosen, når Kenneth Plummer mandag begynder som generaldirektør i hele Danmarks DR

"Hvor er generaldirektøren?" fniser to yngre mænd i døren ind til Kenneth Plummers snart forhenværende kontor på Nordisk Film i Valby. Plummer har forladt kontoret for at lade sig fotografere.

"De har lidt svært ved at tage titlen alvorligt herude," siger Plummer, da han kommer tilbage, og han lægger ikke skjul på, at det har han også. Skruen får et ekstra vrid mandag for manden, der har været direktør hos Walt Disney, Mattel og Egmont, før det endte med en generaltitel i Gyngemosen. Som var det på H.C. Branners legetøjsfabrik flytter Plummer ind øverst i TV-Byen - højt hævet over mosen og de ansatte.

"Det bliver der også lavet om på," siger han. Og det bliver der om ikke andet til næste år, hvor der er flyttedag igen. Denne gang til Ørestaden.

Plummer har holdt sommerferie i DR. Han kalder det sin se-lytte-og-lære-tid - et udtryk han bruger igen og igen. 200 timer har han brugt på introduktionsmøder med høj som lav. Med Lisbeth Knudsen og de andre direktionsmedlemmer, med Lars Vesterløkke, der har passet butikken i det års tid, der er gået, siden Christian Nissen sagde farvel. Han har deltaget i årsmøderne hos de to store fagforbund og haft 'én til én' med fagforbundenes formænd. "Det er vigtigt for mig," siger han "at have en klar forståelse med de mennesker, der har påtaget sig et fagligt ansvar."

Åbenhed er vigtigt for Kenneth Plummer. Han siger det direkte, og man er ikke i tvivl. Det tager ham 20 minutter at opremse alle de møder, han har holdt, og alle de mennesker han har mødt. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at DR1 og TV-avisen er problembørnene, der skal gøres noget ved.

Derfor er det heller ikke Plummer, men intervieweren, der etablerer det første tabu for samtalen. Ud fra forestillingen om, at 'public service' tjener som en massegrav for gode, men løst definerede intentioner, bliver det aftalt: Ikke et ord om public service. Næsten da.

- Hvad er din umiddelbare oplevelse af skiftet fra Egmont til DR?

"Helt ærligt, jeg synes ikke, at forskellen er så kæmpestor. Både DR og Egmont er relativt store og komplekse organisationer med en række succeskriterier, som løbende formuleres. Ud fra dem laver man planer og lægger strategi. I Egmont er et af de væsentligste succeskriterier selvfølgeligt at få en rentabel drift, men der jo også en række kvalitative succesparametre."

- Men der er nogle helt andre interesser omkring DR. Din forgænger Christian Nissen talte om de tre K'er: Kultureliten, som sjældent er enige med de Kommercielle medier, men dog enige med dem om én ting: At DR skal holde sig til det smalle. Dertil kommer Kommissionen som vogter over statsstøtten. Det er vel et andet farvand at skulle navigere i?

"Enhver stor organisation har en række interessenter, som man skal forholde sig til. Jeg skal bl.a. forholde mig til kommercielle aktører, der også opererer på medie- og kulturmarkedet, og som mener, at det er deres gudgivne ret at tjene penge på nyheder, kultur og oplysning. I deres jagt på at tjene penge mener de, at DR skal træde til side, når de vil have det. De tror, at de skal bestemme DR's spilleplan. Det vil jeg gerne vende lidt på hovedet:"

"DR er den eneste virkeligt uafhængige, store kultur- og medievirksomhed i Danmark, den eneste organisation der har som sit overordnede mål at gøre Danmark til et bedre sted at være. Derfor har jeg meget svært ved at acceptere, at nogle kommercielle aktører skal sætte nogen som helst form for ramme for DR's virksomhed. Det er DR, der arbejder i Danmarks tjeneste - det er hverken Berlingske, Jyllands Posten, Information, Poltiken eller Egmont for den sags skyld. Og det er slet ikke MTG eller SBS, som - hvis vi skal sætte det lidt på spidsen - har det formål med sin fjernsynsvirksomhed at fylde tiden mellem reklamerne. Jeg må tilstå, at jeg har svært ved at acceptere, at de skal sætte rammerne for DR."

- Men det er jo en virkelighed, som du kommer til at kæmpe med.

"Det er rigtigt, og det bliver en kamp, og den kamp er jeg klar til at tage. Det her mener jeg med opbakning fra DR's bestyrelse, fra direktionen og et flertal af politikerne: DR skal være en stærk og bred kultur- og medieaktør i Danmark."

Der er en fjerde interessent, som det hedder på erhvervsdansk, som en ny generaldirektør nødvendigvis må forholde sig til: De ofte dybt irrationelle politiske krav, der stiles til DR. Mere end en gang er det blevet pointeret, at Kenneth Plummer trods et imponerende cv, er en anelse grøn ud i det politiske. Så for at bringe den nye generaldirektør på glatis, har vi bedt partiernes medieordførere om at formulere et spørgsmål hver. Plummer kigger tøvende på papiret der bliver lagt over til ham og spørger, hvor lang tid han har til at tænke sig om. Ikke ret lang tid, lyder svaret.

"Ok," siger han og tager spørgsmålet fra den radikale ordfører, "lad os begynde med Simon, der fik sit gennembrud med FC Zulu, som blev produceret af Nordisk Film. Total fodboldnørd."

-Simon Emil Ammitzbøll, Det Radikale Venstre: "Hvordan vil du integrere brugen af nye medier i DR's fremtidige strategi, så vi sikrer, at også de yngre brugere får gavn af DR's produktioner?"

KP:"DR skal være tværmedialt - ikke bare for de unge brugere, men for alle. Det skal være en naturlig del af DR's fremtidige udviklings og produktionsbevidsthed, at vi tænker de nye platforme ind. Jeg synes allerede, at der er en lang række gode initiativer - og jeg synes sådan set, at DR's website er i superligaklassen."

-Carina Christensen, Det Konservative Folkeparti "Hvordan vil du sikre, at DR's public service-funktion ikke bliver udvandet, når I i fremtiden skal konkurrere med de mange stadigt mere specialiserede tv-kanaler, der kommer ind på markedet?"

KP: "Det skifter meget, hvordan vi agerer som mediebrugere. I nogle situationer vil vi gerne have den brede fællesoplevelse, hvor hele familien Danmark er samlet omkring et stort tv-drama eller uforpligtende fredagsunderholning. I andre situationer har vi behov for at blive kloge alene. Så jeg tror, man knækker den nød ved både at have det brede og det snævre og på alle platforme."

-Jens Rohde, Venstre: "Hvad er det første område, hvor du tror, at du vil gøre en forskel?"

KP:"Der skal vi skue indad - og det er ikke et område, som kommer til at give sig udslag i noget, som seerne og lytterne og brugerne kommer til at opleve med det samme, men noget som på lidt længere sigt kommer til at styrke DR. Jeg agter at samle DR, så det bliver mere som ét hold. Nogle af de tanker, jeg har gjort mig i min se-lytte-og-lære-tid, er, at DR er en meget siloopdelt organisation. Radiodirektøren fokuserer på radio, det er hans radio, og nyhedsdirektøren på nyheder - dette er blot eksempler. Man er ikke god nok til at tænke holistisk. Det er klart, at hvis direktionen har det mind set - og fred være med det, det er de spilleregler der har været tidligere - så er det noget, der bevæger sig ned gennem organisationen, og så opstår der fyrstendømmer og suboptimering, og det er en af de ting, jeg meget hurtigt kommer til at sætte på agendaen: Når man har påtaget sig et direktionsansvar i DR, så har man et totalansvar, et holistisk ansvar for hele DR."

-Per Clausen, Enhedslisten: "Er du ikke enig i, at fri information er grundlaget for et demokratisk informationssamfund, og at DR som public service-mediehus bør gå foran ved at bidrage til skabelsen af det 21. århundredes demokratiske informationskultur - og at DR's arkiver, som et led i dette, hurtigst muligt bør gøres offentligt tilgængeligt til fri, ikke-kommerciel, afbenyttelse?"

KP: "Der er ingen tvivl om, at der ligger utroligt meget guld i DR's kælder, og der er heller ingen tvivl om, at moderne teknologi giver DR nogle muligheder for at dele det guld med hele Danmark. Der er nogle spørgsmål om, hvordan det skal finansieres, men der skal ikke herske tvivl om, at jeg gerne ser guldet i DR's kælder gøres tilgængeligt for hele Danmark på forskellige medieplatforme. Men jeg vil sige, at det er ikke sikkert, at det bare er noget, vi kan gøre - for det kommer til at koste penge. Men det er klart en intention, jeg har."

-Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti: "Vil der være mulighed for et øget antal udsendelser i tv i den bedste sendetid med Danmarks Radios symfoniorkester og Danmarks Radios underholdningsorkester, således, at den danske befolkning får et mere indgående kendskab til disse to orkestres høje kvalitet?"

KP:"Det ved jeg ikke. Et af DR's store kulturbidrag er jo orkestrene. Jo bredere, vi kan komme ud med orkestrene, jo bedre. Men jeg ved ikke, hvor stort behovet er for udsendelser i prime time, det må vi se på - men jeg er imponeret over, hvor meget de kommer ud. En ting er, at de spiller koncerter rundt om i Danmark og i Europa, noget andet er, at de bl.a. er med til at lave filmmusik og sågar underlægningsmusik til Nick and Jay."

- Havde du nogensinde forestillet dig at blive direktør for et symfoniorkester?

"Nej, lige præcis den del af organisationen havde jeg ikke forestillet mig, men jeg synes, det er ret fedt. Og jeg synes symfoniorkestret bringer ret meget til festen i Danmark."

To spørgsmål om DR2:

-Mogens Jensen, Socialdemokraterne: "Har du ønske om at styrke DR2 i fremtiden - og i så fald hvordan?"

og

-Holger K. Nielsen, SF: "Vil du forsøge at imødegå den tendens der er til opsplitning af de elektroniske medier, hvor DR1 viser drama og quiz, mens debat- historieprogrammer gemmes væk på DR2."

KP:"Nu har jeg jo brugt sommeren på at kigge på seertal, men endnu vigtigere på, hvad seerne synes om det, de ser. DR2 er en nichekanal - og for en nichekanal har DR2 ualmindeligt mange seere. I de gode uger har DR2 en seerandel på fem procent - og er dermed lige så store som TV3. Men endnu vigtigere: De, der ser DR2, synes det er fedt, godt, relevant, underholdende, de synes, det er høj kvalitet, som er med til at gøre dem klogere. Så jeg ved i virkeligheden ikke, om DR2 kan styrkes så fandens meget mere. Jeg tror, det er et spørgsmål om at raffinere - men så meget plads til styrkelse er der i virkeligheden ikke. Der er ikke andre tv-kanaler i Danmark, der bliver vurderet lige så højt af deres seere. Det er en meget stærk position, DR2 har."

- Så ved at styrke DR2 ville man gøre den til et mainstreammedie?

"Ja, og det ville være forkert. Men jeg ser da mulighed for at lave andre nichekanaler inspireret af succesen med DR2."

- Hvilke typer kanaler tænker du på?

"Jeg har nogle drømme om, hvad vi kunne lave i DR - men der er altså ingen konkrete planer endnu. Jeg har en drøm om, at DR skal lave en historie- og dokumentarfilmkanal baseret på alt det guld, der ligger i kælderen. Jeg har også en drøm om at give børn og unge deres helt egen kanal. Sådanne to kanaler ville berige dansk kultur, tror jeg."

- Dit forslag om en historiekanal druknede næsten i et afledt spørgsmål, nemlig spørgsmålet om brugerbetaling.

"Hvis DR skal kunne følge med, lave nichekanaler, som ingen andre kan eller vil, øge sin satsning på internet og mobil og samtidigt udvikle den høje standard på de traditionelle platforme - og det er jo den debat, vi skal have i forbindelse med et nyt medieforlig - jamen, så koster det. Så må vi diskutere finansieringen - og der kunne man da godt forestille sig, at nogle af marginaltilbudene kunne finansieres af brugerbetaling. Jeg erindrer ikke, at der skulle være kommet én ned fra et bjerg med en stentavle, hvor der stod, at DR aldrig må finansieres via brugerbetaling."

- Du omtaler dine drømmekanaler som 'marginalprodukter'. Men i en tid hvor politikere råber op om ungdommens historieløshed og børnenes udsathed for reklamer, kan det være svært at forstå, at en børne- og en historiekanal skulle være af marginal interesse for DR?

"Det har jeg også svært ved at forstå. Men hvis brugerbetaling er den eneste måde at gøre det på, er det så ikke bedre end slet ikke at gøre det? Det ville være glædeligt, hvis vi kunne finde en bedre finansieringsmodel for de to nævnte eksempler, men omvendt bliver vi nødt til at tage diskussionen om brugerbetaling. Faktisk var det Venstres Jens Rohde, der spillede ud, og det synes jeg var visionært af ham, for som mediemarkedet teknologisk og brugermæssigt udvikler sig, bliver vi nødt til at forholde os til spørgsmålet."

- Hvad kommer det til at betyder, at en politisk hund som Christian Nissen og en garvet kulturpolitiker som Jørgen Kleener er blevet erstattet af to erhvervsmænd: Kenneth Plummer og Mogens Munk Rasmussen?

"Jeg ved det ikke, for jeg har ikke oplevet historien på nært hold. Men jeg vil gerne sige, at public service er hjerteblod for mig. Det er en af de væsentligste årsager til, at jeg skifter fra en spændende virksomhed som Egmont. Jeg vil gerne være med til at sikre DR's rolle som den brede public service-garant i Danmark. Det kan godt lyde lidt corny, men sådan er det. Jeg føler, at DR er en organisation som - med et citat fra Blues Brothers - er on a mission from God."

- Hvad vil skiftet betyde for forholdet til Christiansborg?

"Jeg har en ambition om at afpolitisere arbejdet mellem bestyrelse og direktion - og det er mit klare indtryk, at bestyrelsesformanden har den samme tilgang til arbejdet. Det er en god ting, at bestyrelsen er repræsentativ geografisk og politisk. Men når man har sagt ja til at træde ind i DR's bestyrelse, så påtager man sig et ansvar for at gøre DR bedre i stand til at udfylde den rolle, som politikerne nu engang har bestemt, at DR skal udfylde. Og det sker hvert fjerde år."

- Det menes ofte negativt, når man siger at 'der er gået politik i den'. Men det er vel positivt at DR relaterer sig til danskerne som borgere og vælgere - og ikke blot som forbrugere?

"Helt klart. Jeg har en dyb respekt for vores folkevalgte politikere, som næsten alle har en holdning til, hvad DR skal og ikke skal lave. Det kommer jeg som leder til at forholde mig til pragmatisk. Men en ting, som jeg vil kæmpe for, er DR's uafhængighed. Uden for medieforligene er der ingen politikere, der skal... tjo, de kan godt prøve at fortælle DR, hvad vi skal lave, men når solen går ned, så fastslås DR's daglige virksomhed i et samspil mellem bestyrelse og direktion. Og der er jeg hverken til at være til at hugge eller stikke i. "

- Du har sagt, at en af de positive overraskelser i DR har været, at der er et godt arbejdsklima, at medarbejderne er kompetente og tager hjertet med på arbejde. Hvad har været de negative overraskelser?

"Der er nogle udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen - og det handler ikke kun om byggeriet i Ørestaden. "

- Er det opsparet underskud - eller er det et problem, som opstår med de nye satsninger?

"Der har desværre ikke været 100 procent styr på økonomien alle vegne. Der er nogle omkostningsniveauer, der er for høje - og det må vi forholde os til og se, om det kan gøres billigere og mere effektivt. DR har bragt sig selv i en situation, hvor der er nogle økonomiske begrænsninger."

"Det er en kombination af mange ting - men det er nu ikke mit indtryk, at man har været ødsel. Der har ikke været tilstrækkeligt fokus på en benhård økonomistyring. Det er en af de ting, som jeg bringer med mig fra en privatvirksomhed. Jeg siger ikke, at DR er en kriseorganisation. På ingen måde. Fundamentet i DR er aldeles solidt. Men der er nogle udfordringer med at få økonomien til at hænge sammen, med at få organisationen til at hænge sammen, og der er nogle markedsmæssige udfordringer i relation til DR1 og TV-avisen. Dér skal vi være lidt bedre til at give danskerne det, som de gerne vil have."

- Hvad tænker du på?

"Jeg har som nævnt kigget meget på seer- og lyttervurderinger. Og hvis vi vælger et ord som markedspositionen, så har de fire FM radiokanaler en utrolig stærk position: Lytterne oplever, at de får noget rigtigt godt, og det samme er tilfældet med DR2 og med internettet. Men på den gamle hoved-kanal, DR1, der er lidt grus i maskineriet. Det skal ikke være nogen hemmelighed - for jeg går ind for åbenhed - at seernes vurdering af DR1 ikke er så høj, som man godt kunne ønske sig. Og seernes vurdering af TV-avisen er heller ikke så høj, som man kunne ønske sig. Det er nogle nødder, som skal knækkes. Jeg ved ikke hvordan, og det er ikke min opgave at komme med bud på det - det er min opgave at sikre, at udfordringen løses af de folk, der er fagkvalificeret til det."

- Giver DR overhovedet mening i 2005?

"Mere end nogen sinde. Mediemarkedet bliver stadigt mere fragmenteret, udenlandske aktører bliver stadigt mere synlige, og alle aktørerne på markedet har nogle særinteresse - især økonomiske. Det er vigtigt, at der er en stor, elektronisk medieaktør, som er uafhængig af politiske og økonomiske interesser, og som har det ædle formål at underholde danskerne, at bringe nyheder til danskerne, at gøre danskerne klogere og samle dem, og give dem en fornemmelse af, hvad det vil sige at være dansk, en fællesskabsfølelse. Med den vej, som verden i det hele taget bevæger sig i, tror jeg, at relevansen af DR blot vil blive større. Danskerne har behov for en ven, om man så kan sige, som de kan stole på. Det er mit ydmyge ønske, at DR skal være den ven."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu