Læsetid: 3 min.

Arbejdere haler ind på direktørers lønninger

Når det gælder løn, har Fogh-regeringen gavnet arbejderne mere end direktørerne, viser opgørelse fra Danmarks Statistik
2. august 2005

En arbejder i industrien har - når det gælder timeløn - aldrig været mere lige med direktøren end under den nuværende Fogh-regering. Under den borgerlige regering har den gennemsnitlige industriarbejder overraskende nok halet ind på sin direktørkollega, når det gælder løn. I dag tjener en arbejder i industrien knap 186 kroner i timen mod direktørens 384 kroner i timen. Ligheden - når det gælder timeløn - er dermed større i dag end under den socialdemokratisk-ledede Nyrup-regering. Det viser en opgørelse, som Danmarks Statistik har leveret til økonomiminister Bendt Bendtsen (K). Tallene dækker over ca. 155.000 industriarbejdere og 8.000 direktører. En arbejders timeløn udgør nu knap halvdelen - 48,36 procent - af en direktørs timeløn. Da den socialdemokratisk-ledede regering tabte valget i 2001 haltede arbejderne længere bagud og tjente i gennemsnit 46 procent af en direktørløn, viser opgørelsen. Det er Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Jørgen Arbo-Bæhr, der har bestilt opgørelsen, og trods tallene er han ikke indstillet på at droppe kritikken af Fogh-regeringen for at øge uligheden i samfundet: "Uligheden er øget, men det er på nogle helt andre faktorer end lønnen. Tag bare ejendomsværdierne, som er noget af det mest ulighedsskabende i samfundet. Og som skattestoppet bidrager til at forværre," siger han. Han henviser til regeringens skattestop, som bl.a. indebærer et loft over ejendomsværdiskatten. Jo større boligens værdi er, jo større er værdien af skattestoppet. Jørgen Arbo-Bæhr henviser også til, at f.eks. aktieoptioner ikke er medregnet i opgørelsen. Aktieoptioner gavner flere direktører end industriarbejdere og kan således rykke lidt ved det samlede billede, mener han.

Hæ-hæ-hæ

Venstres politiske ordfører, Jens Rohde, mener, at venstrefløjen på baggrund af undersøgelsen bør droppe sin enøjede kritik af Fogh-regeringen for at øge uligheden:
"Jeg kan bare sige hæ-hæ-hæ, for jeg kender godt deres dagsorden med at spørge. Desuden er det politisk umådelig plat at ville give regeringen skylden for noget, som bestemmes af arbejdsmarkedets parter. Lige netop lønforhold blander vi os ikke i," siger Jens Rohde.

Husk aktier og hus

Industriarbejdernes timeløn er i snit steget med 12 kroner siden 2001, mens der er kommet 17 kroner oven i direktørens timeløn. Set i forhold til de eksisterende er det en forholdsmæssig større stigning for arbejderne. Gruppen af industriarbejdere dækker over både faglærte og ufaglærte arbejdere inden for håndværk, maskinoperatørarbejde, transport og anlæg. Direktører dækker over det øverste ledelsesniveau i virksomhederne, adm. direktør eller tilsvarende. I forhold til den samlede timeløn har den udvikling mindsket løngabet mellem arbejdere og direktører, viser opgørelsen. Alligevel advarer lektor i sociologi ved Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen mod at konkludere, at Fogh-regeringen økonomisk set gavner arbejdere mere end direktører: "Nej. Det kan man i hvert fald ikke konkludere. For husk at se på de aktier og de huse, som direktørerne har. De overstiger langt lønudviklingen i værdi. Det er også det, det kommer an på," siger Jørgen Elm Larsen.
Han står sammen med Socialforskningsinstituttet bag en rapport om fattigdom og social eksklusion. Her er konklusionen, at andelen af relativt økonomisk fattige vokser. Andelen af økonomisk fattige er siden 1986 vokset fra 11 til 14 procent, viser rapporten. Især enlige med børn og pensionister har mærket den øgede fattigdom, viser Jørgen Elm Larsens undersøgelse. Dansk Industris underdirektør, Anders Søndergaard Larsen, kan ikke give en entydig forklaring på, hvorfor arbejderne haler ind på direktørerne. Men udviklingen viser, at danske industriarbejdere faktisk har sikret sig en større lønfremgang end kolleger i Polen, Kina og vores nærmeste lande - til trods for presset fra det globale marked. "Industriarbejdere er i dag en gruppe, som dækker over en mangfoldighed af overenskomster. Nogle steder forhandles der stadig efter den klassiske model med kollektiv løn, andre steder med individuelle vilkår. Men det kan konstateres, at det globale marked tilsyneladende ikke har presset lønningerne ned, og det betyder tabt lønkonkurrence for virksomhederne," siger underdirektøren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her