Venstres arbejdsheste og unge hedsporer gik i kødet på hinanden i Herning i weekenden.
To livssyn støder sammen, når unge og gamle, byfolk og landfolk, skal lægge sporene for Venstres fremfærd.
Det er en åregammel succeshistorie, der har bragt Venstre splittelsen. De unge, der valgte Venstre i 80'erne og 90'erne, står på den ene side. Det er handelshøjskolefløjen af partiet.
Den anden fløj er det gamle Venstre. Dem, der sidder på flæsket ude i kommunerne. Dem, der kunne gå i SV-regering med socialdemokraterne for små tyve år siden. Dem der har et ansvar for, at Danmark ser ud som det gør.
De nye, liberale ideologer vil i konflikt med socialdemokratiet og med velfærdsstaten. Men også med de gamle Venstrefolk.
På landsmødet fik konflikten luft. I dagene op til landsmødet havde 13 unge byrødder travlt med at markere deres utilfredshed, specifikt med at folketingsgruppen havde stoppet et forslag om tvungen udlicitering. Det var kommunalvenstre, der havde kørt en indkøbsvogn på tværs af dén ide.
Korridorsnakken ved den store landsmødefest afslørede kløften ned gennem Venstre. Dynamikken og aggressiviteten lå hos de unge, der krævede udlicitering. Magten lå hos de gamle, der havde fået den tvungne udlicitering stoppet.
"Når VU en dag har 42 procent af stemmerne i Sønderjyllands Amtsråd, så kan vi begynde at snakke om det. Men jeg ved ikke helt hvad det er, VU vil", siger Kresten Philipsen til Information.
Sammen med formanden for Kommunernes Landsforening, Evan Jensen, var Kresten Philipsen udnævnt til landsmødets interne prügelknabe.
En af Venstres landsrådsfests festsange havde to vers, der kritiserede Evan og Kresten. Sangen blev afbrudt af klapsalver efter hvert af versene.
KL og Amtsrådsforeningen er grå eminencer i den danske administration. De to foreninger er til det yderste konsensusprægede. Det er god latin i amts- og kommunalkredse at finde forliget og fælles fodslag.
VU og en masse venstrefolk vil opløse konsensusbilledet og politisere den kommunale og den amtslige administration. Ligesom folketingsvenstre forlængst har knækket deres samarbejdsstok for at køre ideologien hårdt ind i den daglige landspolitiske debat.
"At pålægge kommunerne en udbudspligt er ikke en krænkelse af det kommunale selvstyre, tværtimod. At undlade er en krænkelse af borgernes ret til at få mest muligt ud af deres skattekroner. Kresten Phillipsen og Evan Jensen har været alt for passive i arbejdet for øget udlicitering", siger VU's næstformand, Peter Christensen.
"Det er mest et spørgsmål om ord", siger Phillipsen. Han ville aldrig selv have brugt folketingsvenstres ordvalg i forbindelse med for eksempel en trussel om at stemme imod finansloven. Og udliciteringer er han da også for. Bare de ikke bliver ham pålagt.
Kresten Phillipsens daglige arbejde har givet ham en stor tro på, at indflydelsen følger de bløde og milde ord og det praktiske samarbejde. Det er en filosofi, der ikke har stor gennemslagskraft hos de unge.
Debatten om udliciteringen understregede også, at Venstre er et kommunalpolitisk parti. De 1200 fodfolk, der samledes under Venstres blå balloner i Herning Kongrescenter, syntes ikke, at kommunalpolitik er kedeligt. Det er noget, der skal debatteres seriøst, for det er jo direkte anvendeligt for fodfolket ude i kommunerne. Derfor oplevede man på Venstres landsmødes første dag en debat om indhold, om fremgangsmåder, og om enkelteksemplers anvendelighed generelt.
Andendagen af landsmødet viste til gengæld det kompromisløse folketingsvenstres hårde opposition.
Der skal ikke kæmpes for at opnå indflydelse sammen med SR-regeringen. Der skal kæmpes for at styrte den.
Fronterne blev trukket hårdt op.
Venstres formand fortalte, hvordan det krænkede ham, at voldsmænd blev bedre behandlet end deres ofre, og Birthe Rønn Hornbech fortalte, hvordan hun
gerne ville undgå at Danmark udviklede sig til et multi-etnisk samfund. Anders Fogh-Rasmussen beskrev, hvordan Lykketoft støvede rundt på Nørrebro for at bejle til de autonome og de gamle kommunister i Enhedslisten.
Og samtidig ville Uffe Ellemann-Jensen gøre op med dansk regeltyranni, og forbedre miljøet, folkeskolen og EU.
Fronterne står klart mellem folketings-Venstre og regeringen. Fronterne er der ikke imellem kommunal-Venstre og kommunal-oppositionen. Til gengæld viser retorik, korridorsnak og Venstrelandsmødets to vidt forskellige dage, at fronterne langsomt bliver skarpere internt i Venstre.Ras
