Læsetid: 2 min.

Arbejdsgivere ønsker kandidatermed fjumreår og praktisk erfaring

Erhvervslivet vil have studerende, der har lavet andet end at sidde med næsen gravet i bøgerne
31. maj 2006

Tag et år til udlandet eller gå i praktik i et semester i løbet af din uddannelse. Gør helst begge dele. Sådan lyder de kontante råd fra Dansk Handel og Service.

"Det er lidt trist, at fjumreåret er blevet gjort til noget negativt. Dem, jeg ansætter, er dem, der har været i praktik eller som har været et år i udlandet. Vi tager ikke nødvendigvis dem, der har strøget igennem uddannelsen med 11 og 13 taller," siger chefkonsulent i Dansk Handel og Service Bjarne Jakobsen.

For ham er det uforståeligt, at det ikke giver fuld merit at gå i praktik på samtlige uddannelser på danske universitetsuddannelser i et semester.

"Det er en fordel for både erhvervslivet, universiteterne og de studerende, hvis de går i praktik. Det kan være svært for mindre virksomheder at prøve en akademiker af uden at vide, hvad de får ud af det. Det er godt for universiteterne, fordi der sker en brobygning til erhvervslivet og det er godt for de studerende, fordi de står forrest i køen på arbejdsmarkedet, hvis de har praktisk erfaring," siger han.

Igennem praktiktiden får de studerende en bedre forståelse for, hvad det er erhvervslivet efterspørger.

"Nogle gange skal tingene være færdige. Det skal ikke altid være kunst," siger han.

Han ser derudover gerne, at den klassiske dannelsesrejse blev genindført.

"Det er fint med et år i udlandet. Det giver en sproglig sikkerhed og det, der er særlig vigtigt, er, at man får lært andre kulturer at kende," siger Bjarne Jakobsen.

For lidt praksis -for meget teori

Han er enig med regeringen om, at det er nødvendigt at få flere hurtigt gennem uddannelsessystemet.

"Der er flaskehalse på arbejdsmarkedet, så det er ingen fordel, hvis uddannelserne bliver forlænget. Men selv, hvis du går direkte gennem uddannelsessystemet, er du 25 år før du får din første kontakt med erhvervslivet. Mange universiteter uddanner folk til at blive forskere. Det vi i højere grad har brug for, er det vi kalder reflekterende praktikere. Universiteterne er lagt an på, at det skal være meget teoretisk. Der er lidt for meget en tendens til, at der lægges vægt på længden af litteraturlisten, når man bedømmer specialer og lidt for lidt vægt på jobparatheden," siger han.

Erfaring giver arbejde

Kandidater, der kommer ud uden praktisk erfaring er ifølge Bjarne Jakobsens erfaring ofte lidt for sløve i optrækket.

"Nogle gange skal vi have folk op i gaer. I erhvervslivet har man nogle gange syv og ikke en enkelt opgave, man skal løse. Det er nogle andre måder at arbejde på, end på universitetet," siger han.

Et praktikophold, mener han, kan være med til at give en god forståelse for, hvad arbejdsmarkedet efterspørger.

"Praktik er en knaldgod idé, som jeg opfordre alle til. Man skal overveje om ikke praktiktiden er godt givet ud," siger han.

Der er gode grunde til at følge Bjarne Jakobsens råd. En undersøgelse fra DJØF på viser, at de kandidater, der har praktisk erfaring har bedre chancer for at få job efter endt uddannelse. Mere end 90 procent af de kandidater, der havde et relevant studiejob eller havde været i praktik fik arbejde inden for de første seks måneder. Hver tredje DJØF-kandidat, der hverken havde praktisk erfaring fra studiejob eller praktik, fik først arbejde over et halvt år efter specialet var afleveret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her