Læsetid: 4 min.

Argentina på vej tilbage

Argentina er godt på vej mod et overraskende comeback kun fire år, efter et økonomisk total kollaps. Tre fjerdedele af kreditorerne har sagt ja til en nedskrivning af gælden efter en historisk stor statsbankerot, og den argentinske økonomi er i vækst
30. april 2005

BUENOS AIRES
Indledningen på samtalen er egentlig temmelig uskyldig om fodboldholdet Boca Juniors nederlag til ærkerivalerne fra River, og den unge mand i baren sukker. Der går imidlertid ikke mange minutter, før samtalen umærkeligt drejer over på et emne, der - al fodboldkærlighed til trods - fylder mere i hovedet på den unge mand med den karakteristiske vilde argentinske manke:

"Der er børn, der dør af sult. Jeg troede ikke, det kunne ske her i landet, men det gør det," siger han forundret, før han kaster sig ud i en bandbulle mod tidligere regeringer i særdeleshed og den argentinske elite i al almindelighed.

Forbavselsen er til at forstå. Fra udsigten i det flashy Palermo Viejo-kvarter ligner Argentina ikke et u-land, men man skal ikke særlig langt ud fra hovedstaden Buenos Aires før en anden virkelighed åbenbarer sig med fattige forstadsghettoer og fattige provinser, hvor aviserne med jævne mellemrum kan rapportere om de dramatiske konsekvenser af verdenshistoriens største statsbankerot, hvor Argentina gik fra at være en relativ velfærdsstat til et sted, hvor over halvdelen af befolkningen krøb ned under fattigdomsgrænsen, da økonomien brast sammen i 2001.

Men der er tegn på, at Argentina er på vej op igen under venstrepopulisten, Nestor Kirchner. Argentina har i de to år under Kirchner oplevet en pæn vækst og stigning i eksporten og regeringen er godt på vej til at slippe af med en god del af den møllesten, der har hængt om halsen på regeringen siden krakket i 2001.

Gæld for 450 mia. kr.

I løbet af marts blev det tydeligt, at den gældsstrukturering, som regeringen har arbejdet koncentreret på i over et år, ville blive en succes. Godt 76 procent af den halve mio. kreditorer som den argentinske stat skylder godt 80 mia. dollar. har sagt ja til at få nedskrevet deres gæld til en tredjedel af det oprindelige beløb.

En aftale, der er historisk, både fordi det er det største beløb en nation nogensinde har fået forhandlet ned i en "gældssanering", og fordi det er første gang, det er lykkedes en gældstynget nation at kræve både en nedskæring af gælden, færre renter og en længere tilbagebetalingstid på en gang. Og få det igennem.

Gældssaneringen kommer som rosinen i pølseenden ovenpå på et bemærkelsesværdig comeback af Argentina, som så småt har fået den klassiske porteño-arrogance tilbage i ansigterne hos Buenos Aires' beboere og sendt en del af dem tilbage til storbyens altid velassorterede stormagasiner.

Rekordstor eksport

Landet har i de seneste år under Kirchner kunne bryste sig af en voldsom vækst, som indirekte blev skabt af krisen, som lige pludselig gjorde argentinske varer væsentligt billigere og mere attraktive på det internationale marked, hvilket har trukket eksporten op på rekordniveauer. Det har skabt en voldsom vækst - sidste år på over otte procent og i år sandsynligvis lidt mindre - og et kraftigt fald i arbejdsløsheden.

For den almindelige befolkning er forandringerne dog ikke altid lige tydelige.

Fremgangen er først og fremmest blevet brugt til at betale af på dele af gælden og på at bringe orden i det kaos, sammenbruddet efterlod, mens regeringen har været meget forsigtig med ikke at bruge penge på andet end det absolut mest nødvendige, og Buenos Aires tilsyneladende orden bliver stadig med jævne mellemrum sat i stå af eksotiske sammenrend af ahorristas - småsparerne der tabte det meste ved sammenbruddet og piqueteros - arbejdsløse og protesterende venstrefløjsaktivister, der for et par timer ligger gaderne hen i en minikopi af det ragnarok, der prægede byen i 2001-2002.

Der er næppe tvivl om, at der vil være smalhans i Argentina i et stykke tid endnu. Gældsnedsættelsen der er aftalt på plads, er kun en del af Argentinas gigantiske udlandsgæld, og næst i køen står bl.a. IMF. Argentina Valutafonden knapt 14 milliarder dollars, som de meget gerne vil have lavet en aftale om. Samtidig er de også afhængige af nye lån fra fonden, men IMF har imidlertid stillet sig på bagbenene og krævet at Argentina skal have en aftale med de resterende kreditorerne, før der kan blive tale om lån og gældsaftale.

Kan modellen kopieres

Alligevel er det en betragtelig sejr regeringen har vundet med den vellykkede "gældsanering", og der er næppe tvivl om, at Argentina langsomt er ved at komme ud af skyggen.

Umiddelbart er den argentinske gældssanering gode nyheder for andre gældsplagede nationer, som måske kan bruge det som eksempel på, hvordan de kan medvirke til at diktere betingelserne for deres gæld.

- Kan den argentinske gældsnedsættelse bruges i andre lande?

"Det er en epokegørende aftale, både for Argentina og for det internationale system," konstaterer forskeren Michael Kluth fra RUC, der til daglig beskæftiger sig med Mercosur-landene og i øjeblikket arbejder på et projekt om sammenbruddet i Argentina. Men Michael Kluth er forsigtig med at lægge for meget i det argentinske eksempel:

"Jeg vil umiddelbart tro, at lande som Mexico, Rusland, Tyrkiet og måske Brasilien, hvis det skulle gå galt der, kan bruge de argentinske erfaringer, men generelt er situationen unik i Argentina og anderledes i de fleste andre udviklingslande. Argentina har dels haft en meget bred række af kreditorer, som de meget dygtigt har forhandlet med, hvor mange fattige u-lande typisk hovedsaligt har gæld til f.eks. Verdensbanken og IMF og dels har Argentina en række enestående aktiver, som giver dem mere at forhandle med," siger han.

Gældsaftalen kan have en positiv effekt på andre lande der blev trukket med ned i den argentinske krise, som f.eks. Uruguay og Paraguay og at det kan styrke samarbejdet i bl.a. Mercosur - det sydamerikanske handelsfællesskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu