Læsetid: 4 min.

Ark og film

28. august 1998

SOM OM det ikke var nok, at kunstmuseet Arken for et par år siden blev søsat med amatørismens banner til tops: Tragikomikken fortsætter. Museet får sandsynligvis frataget sit statstilskud på seks millioner om året de næste tre år - og dermed en væsentlig del af sit eksistensgrundlag.
Det står museet i al fald på det nye finanslovsforslag, og det er synd (men ikke helt urimeligt). Synd for de nye folk på skuden med direktør Christian Gether i spidsen, som har gjort et fint stykke arbejde for at genoprette rennoméet.
Efter den usalige, men spøjse tid med internationale Anna Castberg som chef, var der oven i alle andre ulykker et dundrende underskud, som Gether & co. med nogle kunstgreb i form af en nødplan fik vendt til det bedre, ligesom det er lykkedes at fastholde et stort publikum.
Det gok i nøden kunne han godt undvære.

Et af Arkens problemer i forhold til statsanerkendelse og dermed en fast plads på finansloven er, at museet ikke har en fast samling af kunstværker, hvorfor det formelt er en slags galleri og ikke - trods navnet - et museum. De penge, der nu forsvinder, var netop dem, der kunne købes kunst for, så "den grimme ælling" kunne blive et rigtigt museum. Ligesom det vil gå ud over udstillingsaktitiviteten i øvrigt. To skridt frem og et tilbage.
Arkens driftsøkonomi har hidtil været sammensat af tilskud fra amtet (11,4 millioner kroner), Hovedstadsrådet (4,2 millioner kroner), kulturministeriet (6,1 millioner kroner) plus det løse, det vil sige entréindtægter og indtægter fra konference-arrangementer på stedet.

ALLIGEVEL er det vanskeligt at klandre ministeriet, som fra sidelinjen - og uden at kunne gribe ind - har fulgt, hvorledes der blev "handlet mis" med museet. Institutionen er tænkt som Vestegnens moderne museum, hvorfor der kan argumenteres for det rimelige i, at lokale kræfter tager ansvaret.
Nuvel. Museet havde i fjor 100.000 besøgende og et overskud på 3 millioner kroner (som gik til afdrag på gæld). 1998 bliver ligeledes et flot år, idet målsætningen for hele året, 120.000 besøgende, allerede er nået her i august. En stor Cobra-udstilling havde alene 85.000 besøgende.
Bestyrelsesformanden, den tidligere finansminister Svend Jakobsen, må ud med raslebøssen til amter, kommuner og andre, hvis ministeren ikke i anden ombæring forbarmer sig. Det vil være trods alt være for absurd at bygge et stort, nyt kunstmuseum blot for at lukke det igen. Og sådan det vil næppe heller gå.

KULTURMINISTER Elsebeth Gerner Nielsen har fået gode "anmeldelser" hele vejen rundt i aviserne for fremlæggelsen af sit bidrag til årets finanslov. Hun havde selv sået tvivl om, hvorvidt hun kunne give dansk film den længe ønskede og savnede saltvandsindsprøjtning, men det kunne hun - i form af en kæmpestor pose penge. Man mindes dårligt at have set et lignende splendidt udspil fra en kulturminister - en forøgelse af filmbudgettet på 50 millioner kroner om året i tre år, så det stiger fra 200 til 350 millioner kroner.
Med hendes resolutte håndtering af sagen om forfatterne og bibliotekspengene i frisk erindring fremstår hun med sejrens palmer som en god politisk håndværker og kreativ minister for kulturen. Men hun er ikke alene. Også for Henning Camre er bevillingen en stor sejr. Han fremlagde planen, der skulle være løftestang for de ekstra filmpenge, og den har prompte gives bonus. Hvilket dog ikke havde været muligt uden en regering, der forstod, at der lige nu er bærebølge for flere penge til kulturen, specielt til den succesrige danske filmsektor.

DET NÆRLIGGENDE spørgsmål, da kulturministeren slog ud med armene, var naturligvis: Hvem skal nu betale?
Tilsyneladende ingen. Ministeren har ladet forstå, at filmpengene findes uden for budgettet - fra en såkaldt omdisponeringspulje (sjovt ord). Men så har ministeriet skullet deltage i det almindelige spareri på finansloven. Foruden Arken rammes blandt andet teaterbudgettet. Det kommer til at gå ud over en halv snes millioner af Teaterrådets penge, hvilket forudsigeligt vil ramme de fire små teatre (hvoraf et hedder Mammutteatret), som et par år i træk har været truet af lukning, men hvert år er blevet reddet på stregen i sidste øjeblik. I fjor var det af Jacob Haugaard efter særlig forhandling med finansminister Mogens Lykketoft. En opslidende redningsproces venter disse hårdt prøvede og plagede teatre - med mindre Teaterrådet pludselig tænker anderledes.

KØBENHAVNS nye kulturborgmester, der af dette blads læsere er kendt for at have et par tøfler stående på sit kontor, fortalte i et interview med Oliver Stilling, at han havde troet, at han vil få glade mennesker omkring sig, når han kom til et så interessant område som kulturen. I stedet havde han kun mødt utilfredse mennesker - enten var de sure over, at de ingen penge fik eller også over, at de fik for lidt.
Utvivlsomt en rammende karakteristik af kulturens mange projekthavere og bevillingsansøgere. Modsat borgmester Thustrup Hansen, der har sluppet et par ordentlige skruptudser løs om Trevor Davies' sommerteater - (det med de "franske klovne", som han så smagfuldt har karakteriseret det), har Elsebeth Gerner Nielsen haft bedre gehør for kulturlivet og evnet at falde bedre i fodslag med dets folk. Og hun har åbenbart kunnet argumentere godt over for sine med-politikere.
Godt gået. Indtil nu i hvert fald.Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu