Læsetid: 3 min.

Arkivet, forlaget, dåserne og zarens seng

Om dengang Peter Seeberg fik et refugium og et arkiv for moderne litteratur op at stå i Viborg i det, man kunne kalde operation Red Hermann
27. maj 2005

Jeg sidder lige og bladrer lidt i en bog, der ikke er udkommet endnu, men det gør den i begyndelsen af juni. Den hedder Peter Seeberg & Hald, og får mig straks til at tænke på et møde på borgmesterens kontor, men også på dåserne og en nat i zarens himmelseng - og selvfølgelig på forlæggeren K.E. Hermann, der drev det lille kvalitetsforlag Arena.

Sagen var, at Arena, der lå i Fredensborg, var ved at gå nedenom. Så greb Peter Seeberg ind. Hermann havde udgivet dennes debutroman Bipersonerne, som andre forlag ikke ville have. Det havde forfatteren ikke glemt.

Seeberg havde på det tidspunkt en høj stjerne i Viborg, hvor han var museumsdirektør. Som rødmosset, vennesæl og kulturel var han kendt på hele egnen, alle kunne lide ham.

Hokuspokus fik han skaffet Hermann og frue et parcelhus i Viborg og et job som leder af Arkivet for Ny Litteratur, der blev oprettet på herregården Hald. Det er ikke for meget sagt, at Seeberg reddede den ellers så ukuelige Hermann ud af en slem krise.

Til gengæld måtte denne så finde sig i også at være turistguide på Ørslev Kloster, der havde tilhørt en komtesse Olga von Sponneck, og som - ved Seebergs mellemkomst - blev organiseret som refugium for kunstnere og forskere.

Seeberg var en mand, der fik ting omkring sig til at blomstre.

Arkiv-ideen havde Seeberg havde 'solgt' til byens rette vedkommende som et sted, hvortil forfattere fra hele Europa nok ville donere deres bøger. I det litterære miljø vidste alle, at det var et skalkeskjul for operation Red Hermann. I samme hug skulle forlaget Arena reorganiseres med en ny bestyrelse af forfattere. I den forbindelse blev bl.a. Jannik Storm, Dan Turèll og undertegnede inviteret med.

Vi havde mange ideer om, hvordan man kunne blæse nyt liv i forlaget med nogle helt andre udgivelser end hidtil, men da vi kom til Viborg, forstod vi, at sådan var det nu heller ikke tænkt. I stedet blev vi tvangsindlagt til et møde på borgmesterens kontor, hvor vi skulle sidde og opføre os pænt. Det var vi ikke meget for. Borgmesteren havde ikke begreb om moderne litteratur, men følte sig helt tryg ved, at Seeberg også var med.

Det var slet ikke meningen, at vi skulle have indflydelse på forlaget. Kort tid efter trak vi tre os ud af bestyrelsen i drastisk protest efter diverse korrespondencer frem og tilbage med Hermann. Vi ville vaske tavlen ren og hade de avantgardeforfattere ind, vi selv syntes om. Vi ville også have såkaldt almindelige menneskers erfaringer ind i en antologi. Han ville udgive Robbes-Grillet og Claude Simon.

Men vi stod jo lige midt i ungdomsoprøret, så hvad ragede Claude Simon os? Han havde jo ikke engang fået nobelprisen endnu. Hermann vandt - og sikkert godt det samme. Han havde haft Poul Vad som sin støtte og fik nye forfattere ind i bestyrelsen.

I den nye bog siger billed- og ordkunstneren Henrik Have, at han blev beskyldt for at være årsag til, at Hermann fik blodpropper, fordi han brokkede sig over, at Hermann ikke ville udgive hans manuskripter. En beskyldning, han storladent lader gå videre til os tre, for de udgivelsesplaner, vi havde lagt. Dem kunne man nok også få en prop over, men heldigvis blev Hermann en meget gammel mand, og heldigvis nåede i hvert fald jeg at blive forsonet med ham.

Hvad Ørslev Kloster angår, blev jeg som ung journalist på Jyllands-Posten sendt op for at lave en reportage om stedet bl.a. skulle jeg sove i en himmelseng, som zar Peter hævdedes at have sovet i. Jeg faldt i søvn alligevel. Peter Seeberg kom i sin bil sent på aftenen for at hygge om de kunstnere, der da altid sad i køkkenet. Det havde han gjort til vane.

Han havde taget to uåbnede konservesdåser med, som var drevet i land fra et russisk skib ude ved Vesterhavet. De skulle stå på køkkenskabet og måtte aldrig åbnes, sagde han, for dermed ville de miste deres hemmelighed. Her følte man sig tæt på noget, der kunne have været et tema for en Peter Seeberg-novelle.

I dag udgøres hovedstammen i arkivet af den nykanoniserede Seebergs egne manuskripter og modtagne breve. Bogen Peter Seeberg og Hald fra Gyldendal og Syddansk Universitetsforlag er redigeret af Maria Davidsen, Jørgen Aabenhus og Anne-Marie Mai.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu