Læsetid: 5 min.

En arktisk metropol med vokseværk

Nuuk - En tur til hovedstaden i den gamle koloni, der kæmper for at blive helt sin egen, byder på meget mere end storslået natur
3. marts 2007

Trafikprop i Nuuk?! Folk står som sild i en tønde, og lugten af vådt overtøj hænger tung i luften, mens bus nr. 2 langsomt snegler sig ind gennem Nuuks farverige forstadskvarterer. Kofanger mod kofanger er byens pendlere i deres firehjulstrækkere på træk mod centrum. Halvdelen af alle biler i Grønland findes i hovedstaden. 2.551 biler skal deles om 110 km vej. Det er 23 biler pr. kilometer og 43 meter til hvert køretøj. Jo, der er trafikpropper i den grønlandske hovedstad. Jep, der er myldretid i Hans Egedes gamle missionsstation.

Det tynder ud i bussen, som vi nærmer os centrum. Ved udstigningen slår passagererne en sidste grønlandsk/dansk/engelsk sludder af, mens de spænder pigstøvlerne uden på de pæne kontorsko.

Nuuk anno 2007 har mange af storbyens karaktertræk, alligevel er det en uendelig lille by, lukket inde af fjeldene på den ene side og havet på den anden. Her leves moderene, behagelige liv på kanten af en gigantisk isblok. 85 procent af landet er dækket af indlandsisen, der rejser sig 3.000 meter over havet. For den besøgende er kontrasten i sig selv en stor oplevelse.

Havnen

Det er ikke kun bilparken, der har vokseværk i byen, som beboerne kalder verdens mindste hovedstad. Med sine 13.500 indbyggere er Nuuk Grønlands absolut største by, men går man blot 50 år tilbage i tiden, var byen ikke stort mere end den pittoreske kolonihavn og havde blot 1.000 indbyggere.

Havnen ligger her stadigvæk med sine røde og blå træbygninger. Hvis man ignorerer julemandens gigantiske røde postkasse og undlader at kigge ind mod byen - hvis skyline domineres af det gigantiske, nu faldefærdige sociale eksperiment, boligblok Q - er man kastet tilbage til dengang, Grønlands befolkning var spredt langs kysterne, og det lumske hav var den eneste adgang til byen.

I dag er havnen primært et kulturelt centrum med Grønlands Nationalmuseum som den største attraktion. Museet er ikke stort, men hvad det mangler i omfang, vindes i indhold. Samlingens perle er fire mumier, fundet i en klippesprække for 30 år siden, og den dansk-grønlandske aftale om tilbagelevering af kulturskatte har skabt en stor samling af de tidlige inuitsamfunds materielle kultur. 30.000 genstande er leveret tilbage. Mange flere er på vej. Der er ingen tvivl om, at Nationalmuseet kun vil blive et stadig mere interessant bekendtskab i årene, der kommer.

Knopskydning

Følger man kysten fra havnen, forbi kødudsalget 'Brættet', hvor fangerne denne dag kan tilbyde fugle til en tyver - men så skal du også plukke dem selv! - og en enkelt sæl i stykker, kommer man til Myggedal med dens mange farveringe træhytter. Kvarteret opstod som følge af den danske forflytningspolitik i 50'erne, fortæller guiden Grace, der selv bor i et af trehusene.

"Danskerne mente ikke, at man levede værdige liv i de små samfund og stoppede familierne ind i små huse uden vand, varme og sanitet," fortæller hun.

Tilflytningen til Nuuk var begyndt, og i 1970'erne blev de berygtede betonboligblokke i byens centrum opført i en rivende fart. De ligger her stadig, men det hårde vejr og mangel på vedligeholdelse har sat sine tydelige spor. Særlig Blok P, der ligger klos op ad byens største hotel og beboes af én procent af Grønlands befolkning, er berygtet for sine sociale problemer. Grace mener dog, at boligblokkene og deres beboere ofte behandles urimeligt i den danske presse.

"Tag til forstæderne i de store danske byer, og du vil finde lignende bygninger. Forskellen er, at de her ligger midt i byen, så vi hele tiden mindes om, at de er her. Og hvad skulle vi gøre med beboerne, hvis blokkene skulle rives ned?" spørger hun, mens vi kører mod Nuuks nyeste kvarter, Qingorput.

Den nye bydel er udtryk for en ny erkendelse i Nuuk: Folk og virksomheder flytter til, og arealet slipper op. Man har derfor indtaget en ny dal og sprængt en vej ind i klippen. Men var det ikke for fjeldet, der med sin sneklædte kam tårner sig op i baggrunden, kunne man ligeså godt stå på Teglholmen eller et andet moderne havnefrontskvarter i København. De topsmarte tre- og fireetages bygninger har store lejligheder med altaner og panoramaudsigt over Nuuk-fjorden. Men det er nok ikke her, at beboerne i de gamle boligblokke skal gøre sig håb om en fremtid. Her er det primært ejerboliger. Dyre ejerboliger.

For varmt

Alle steder i Nuuk er naturen tæt på, og hvis man ikke havde andet i kalenderen, kunne denne solskinsdag i februar nemt fordrives med at følge de mange mindre isbjerge, der langsomt sejler gennem fjorden og lægger til ved bredderne. Nogle dybblå, andre brune, andre igen klare som vand. For den udenforstående er det et postkort-billede af Grønland. For dem, der lever her, er der ingen tvivl om, at der er noget helt, helt galt.

"Vi har aldrig før haft is i fjorden i februar. Det er dybt mærkeligt og en anelse skræmmende," siger Grace, mens hun viser rundt i området omkring det gamle universitet. Isen plejer først at bryde op fra gletscheren i fjordens bund i efteråret, men efter en usædvanelig varm vinter og en rekordvoldsom vinterstorm sejler de små isbjerge nu mod havet i fragmenter.

Byens børn bygger sandslotte, mens den årlige sneskulptur-festival er udskudt på ubestemt tid. Turisterne må nøjes med billeder af moskusokser; den manglende sne gør det umuligt at tage på ture uden for byen. Fangersamfundene er i krise som aldrig før: Isen er for tynd til, at fangerne kan drage på fangst. Den globale opvarmning er virkelig virkelighed i Grønland, og klimaet er på alles læber.

"Det virker, som om man først lige er begyndt at forstå det i Danmark," siger Jens, der kommer fra Sydgrønland, men i dag er taxachauffør i hovedstaden.

"Vi har derimod vidst længe, at der var noget helt galt."

Hvem ved, måske skal man om få år pakke badetøjet, når der står Nuuk på billetten. Indtil da er der rigeligt andet at tage sig til i Arktis eneste metropol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her