Læsetid: 4 min.

Arla: Vi sælger, hvor det ikke er forbudt

Mejerigiganten Arla eksporterer store mængder af sine produkter til nogle af verdens allerfattigste lande med stor EU-støtte i ryggen. Det dokumenterer ny omfattende aktindsigt. Landmænden i u-landene, betaler prisen, siger eksperter
18. januar 2006

BRUXELLES - Verdens femtestørste mejeri, Arla fra Viby J., eksporterer i stor stil til fattige lande med masser af EU-eksportstøtte som døråbner. Det viser nye detaljerede data, som Information har opnået via en hidtil enestående aktindsigtssag.

EU's eksportstøtte er et altoverskyggende problem i u-landene, forklarer Per Pindstrup-Andersen, en af de mest vidende danskere på området.

"Den eneste mulighed, de har, er landbrug. Hvis der bliver dumpet varer til priser under det, de kan producere for, bliver det ødelagt," siger Pindstrup-Andersen, der er professor ved Cornell Universitetet i USA og ved Landbohøjskolen, og som i 2001 modtog World Food Price, der også kaldes ernæringens nobelpris.

EU-støtten ødelagde både mejeriproduktionen i den Dominikanske Republik og i andre lande, siger Pindstrup-Andersen for blot at nævne et eksempel.

Netop den Dominikanske Republik hører med 38 millioner kroner i støtte i 2004 til Arlas top-ti lande med mest eksportstøtte, tæt fulgt af Bangladesh.

Begge lande bliver også fremhævet i en kritisk rapport fra u-landsorganisationen Oxfam. I den Dominikanske Republik måtte tusindvis af nationale producenter gå ud af markedet på grund EU-importen, fortæller Oxfams researcher, Gonzalo Fanjul:

"Importører og handlende med EU-mælkepulver er i stand til at sælge i de mindste lokalsamfund i landet, og EU-ost bliver solgt i den Dominikanske Republiks supermarkeder under prisen af national ost," fortæller han.

Effekten er den samme et helt andet sted i verden. Selv om de indiske mælkebønder er ved at vokse sig stærke nok til at eksportere til nabolandet Bangladesh, er deres muligheder begrænsede, siger Oxfam. De kan simpelthen ikke konkurrere med de EU-støttede varer i Bangladesh.

Bønderne i Bangladesh, støttet af u-landshjælp via blandt andet FN's fødevareorganisation FAO, render også ind i problemer: De har svært ved at sælge til hoteller og supermarkeder. Der kan man nemlig købe de EU-støttede importvarer, forklarer Jørgen Henriksen, der er privat konsulent for udvikling af mejerisektoren i u-lande, og har en baggrund som leder af Danidas landbrugssektion og i FN's fødevareorganisation, FAO.

De nye tal viser, at EU i 2004 har givet Arla 33 millioner kr. for at få solgt mejeriprodukter i Bangladesh.

"Det er jo absurd og barokt. Vi giver med den ene hånd og tager med den anden," siger Jørgen Henriksen om u-landsbistanden til lokale mælkebønder, hvis chancer bliver svækket af varer med EU-støtte.

Ingen dårlig samvittighed

"Jeg synes ikke, virksomheder behøver at have dårlig samvittighed over at arbejde i de rammer, politikerne afstikker," siger Andreas Lundby, vicedirektør hos Arla.

På sigt overvejer Arla at investere i både Bangladesh og den Dominikanske Republik.

"I Bangladesh laver vi et pakkeri, hvis der er mulighed for det, men der har ikke været basis for det hidtil," siger Lundby, så importeret mælkepulver bliver detail-pakket på stedet. Også i den Dominikanske Republik overvejer Arla at købe et mejeri, et første projekt er dog endnu ikke blevet til noget.

Det er dog investeringer i de lokale produkter, det halter med, siger Jørgen Henriksen.

"Ingen vil investere i det. Det er alt for usikkert, og det giver et helt indlysende problem med at opbygge en lokal fødevareproduktion," siger han.

Mest skadelig støtte

"Eksportstøtten er den allermest skadelige del af landbrugsstøtten," siger Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp og landbrugsøkonom. Godt nok giver det billig mælkepulver inde i byerne og er til glæde for by-befolkningen. Men samtidig forhindrer det de lokale landmænd i at udvikle et brugbart landbrug.

Arla har taget stilling til disse overvejelser, siger vicedirektør, Andreas Lundby. Arlas holdning står i de etiske retningslinjer. Mens "hensyn til dyrene og miljøet" pranger med store grønne bogstaver på forsiden af Arlas seneste regnskab, er det dog svært at få øje på de fattige landmænd i retningslinjerne "Vores ansvar":

"Vi skal støtte fair konkurrence på markedet samt respektere og implementere konkurrencelovgivningen i de lande, hvor vi er virksomme," lover Arla her og forpligter sig til at overholde de forskellige landes lovgivning og menneskerettighederne.

Arla vil gerne af med støtten, men fortsætter sit støttede salg indenfor de givne regler.

"Alle har jo eksport til de her lande," siger Andreas Lundby og nævner eksempler fra den Dominikanske Republik, der har indført et kvotesystem: Hvis ikke der bliver solgt mælkepulver med EU-støtte, så suser der mælkepulver ind fra USA, siger han.

"Vi vil gerne af med støtten, når alle kommer af med støtten."

Konkurrenterne, de store mælkeproducenter som USA, Australien, New Zealand, Argentinien og Brasilien, møder Arla over hele verden.

"Vi eksporterer til alle lande, som politikerne, regeringerne og EU, lovmæssigt har tilladt, at man må handle med," siger Andreas Lundby.

Hvis hele WTO og CAP-reformen bliver gennemført, så er der en ny balance i verden, spår Arlas vicedirektør: "Der bliver mindre mælkeproduktion i EU, så er der mindre pres for at eksportere, og så sælger vi der, hvor der er den højeste pris. Uden støtte."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her